Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: rehan09
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1299,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: EET Danmark A/S

NAS i brug

 

En NAS er altid dejlig at have stående og giver masser af mulighed for at dele filer. Denne her er ingen undtagelse og med alle de features som DSM tilbyder, kan alt sættes op lige som man vil. I forhold til andre NAS maskiner jeg har prøvet, er Synology DS211j meget nem at benytte. Alt er forklaret så de tunge og mere tekniske ord, bliver udeladt. Jeg kan med rette sige at hvis du vil bevæge dig ind på markedet af NAS enheder, så se dig om efter Synology. Softwaren (DSM) er simpelthen lige til højrebenet og skuffer ikke når der er tale om brugervenlighed.

Når man bevæger sig rundt i DSM, føles det som ethvert andet program, men med en minimal forsinkelse. NAS'en tillader harddiskene at gå i dvale, som gør at du skal forvente en opstart- og reaktionstid på omkring 10 sek. Men det kan jo som alt andet, slås fra hvis en hurtig tilgang samt et højere strømforbrug er nødvendig.

 

Testen

NAS'en er blevet testet i flere "read/write" benchmarks, for at give et billede af den rå overførselsevne, samt kopiering af alm. filer (store og små).

Herunder ser du en enkelt Samsung F1 1TB (HD103SJ) er blevet testet på min stationære, for at udelukke evt. flaskehalse og har givet følgende hastigheder:

        

Test af en enkelt Samsung HD103SJ på Intel SATA 2.0 controller

Vi rammer lidt over 140 MB/s hvilket er rigtig flot! Jeg kan allerede nu sige, at vi højst sandsynligt ikke får en flaskehals med diskene her.

 

Testmaskinerne består af :

NAS: 2x1TB Samsung F1 (HD103SJ), EXT4 ved SHR, RAID 0 og  RAID 1, samt NTFS ved iSCSI.
Bærbar: Acer Aspire 5242G med 1Gbit LAN forbindelse (Broadcom NetLink (TM) Gigabit Ethernet via Cat. 5e kabel) med Windows 7 x64 OS. 
Stationær: Asus P8P67 Deluxe, med Intel P67 chipsæt SATA 3Gb/s, til test med en enkelt Samsung HDD.
Router: D-Link Dir 655 1Gbit LAN, 300Mbit Wifi.

 

Programmer:

NAStester 1.3
ATTO Disk Benchmark 2.46
HD Tune Pro 4.6
CrystalDiskMark 3.0.1

 

I hverdagsbrug

Udover de anvendte programmer, som giver en syntetisk måling på hastigheden, har jeg testet NAS'en ved at lave følgende filer:

4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 K = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.

som jeg har overført frem og tilbage fra NAS til bærbar og internt rundt på NAS'en. Overførslen fra computer til NAS og intern overførsel, er gjort igennem iSCSI konfigurationen og som netværksshare fra computer til NAS. 

Hverdagsbrug ved test af flere størrelser af filer

Det er tydeligt at se hvor minimal forskellen er på SHR, RAID 1 og 0. RAID 0 tager førertrøjen, men ikke med særligt mange MB/s. Bemærk desuden 4- og 64KB ved iSCSI. I forhold til overførsel til netværkssharen er hastighen over 20 MB/s! Meget imponerende af iSCSI! 

 

Testen (i SHR+RAID 1/0)

Jeg har udelukkende brugt iSCSI konfigurationen i ATTO, HD Tune Pro og Crystal Diskmark til at teste med, da bl.a. ATTO ikke ville finde min netværksshare. I de fleste tests ses iSCSI også som værende hurtigere end en netværksshare, så der kan presses endu mere ud af hastigheden.
NAStester virker ikke i iSCSI og er derfor testet med netværkssharen.

Vi starter ud med den første test i NAStester 1.3 som giver os følgende resultater via kabel fra Computer->Router->NAS:

NAStester 1.3 ved test af en 200- og 4000 MB fil

Her vises virkelig forskellen imellem skrive og læse operationer og det er tydeligt at se at en RAID 0 konfiguration ikke sætter hastigheden op. Ved 4000MB filen, fik jeg dårlige resultater i RAID 0, men selvom testen blev foretaget op til flere gange, viste det samme billede sig (22MB/s).

ATTO iSCSI

  

Her ses SHR til venstre, RAID 1 i midten og RAID 0 til højre

Her kommer der forskel til syne og underligt nok taber RAID 0 konfigurationen til SHR og RAID 1. Vi ser hastigheder op til 39 MB/s ved 4Kb Write under RAID 1 som er meget fornuftigt.

HDTune Pro iSCSI

  

Her ses SHR til venstre, RAID 1 i midten og RAID 0 til højre

HD Tune Pro viser også en meget generel tendens på en lav hastighed ~20 MB/s. Programmet viser endvidere også tilgangstiden (Access time) som til dels ikke er realistisk, da det er en iSCSI konfiguration via en NAS. Men igen ses næsten ingen forskel på de 3 konfigurationer.

CrystalDiskMark iSCSI

  

Her ses SHR til venstre, RAID 1 i midten og RAID 0 til højre

Crystal viser os meget ens tal og forskellen kan sagtens ligge i testprogrammet. Omkring 30 MB/s rammer vi og selvom det ikke er meget, skal vi stadigvæk tænke på det vi har at gøre med, nemlig en 1.2GHz CPU og 128MB DDR2 RAM.

 

Støj og strømforbrug

Støjniveauet er som altid en subjektiv vurdering, og jeg vil lade min opfattelse af støjniveau være til diskussion. Dog mener jeg ikke at denne NAS støjer overhovedet, med henblik på 70mm blæseren. Støjen, eller rettere sagt, vibrationerne, kommer jo fra de diske som sidder i NAS'en, og efter at have prøvet både 5400- og 7200RPM diske, kan jeg høre en forskel. Ved lave RPM har underlaget en stor betydning, dvs. 5400RPM diske vibrerer mere og afgiver derved svingninger til det underlag som de vibrerer på. Ved højere RPM, stabiliseres svingningerne bedre og 7200RPM er faktisk mere rar at høre på, end 5400RPM.

Forskelllen er dog ikke markant nok til at vælge 5400 over 7200RPM diske i min verden, og selvom strømforbruget er lavere, er ydelsen det også. Med henblik på gummidutterne som sidder på DS211j, minimerer de en brøkdel af de vibrationer som bliver sendt igennem kabinettet, så hvis lyden af disse skal minimeres så meget som muligt, skal der et blødere underlag til.

Ved idle lå strømforbruget på omkring 16w gennemsnitlig. Under testen røg den op på ca. 20w ved filoverførsel og benchmark, så det er ikke det store vi er oppe i. I forhold til en 5400RPM disk er strømforbruget 2-3w højere i idle og omkring det samme under load.

 

Videre til en konklusion...

nikolajs12
 
Superbruger
Tilføjet:
18-12-2011 18:01:42
Svar/Indlæg:
94/17
Lækker sag, glæder mig til at pakke sådan en op lørdag.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2011 00:11:56
Svar/Indlæg:
1029/82
#1 He he, det ville i hvert fald være en god julegave! 🙂


martinta
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-12-2011 00:30:44
Svar/Indlæg:
2826/100
#1

Er der en der har været inde og spionere sine gaver allerede 😛 snyder 🤡


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2011 10:06:47
Svar/Indlæg:
32/2
Godt nok er det snart nytår men hvis denne NAS virkelig "sprænger" i øjnene (side 8) er den livsfarlig og bør omgående trækkes tilbage fra markedet.

Mon anmelderen mener "springer" i stedet ??


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2011 13:54:57
Svar/Indlæg:
1029/82
#4 Ja jeg tænkte lige at jeg ville lave lidt nytårssjov 😳

Sprogbøffen er rettet og tak for sideangivelsen 🙂


SubZero
 
Superbruger
Tilføjet:
21-12-2011 01:39:14
Svar/Indlæg:
7/2
Har lige netop denne her model, og jeg er da yderst tilfreds med den.....


nikolajs12
 
Superbruger
Tilføjet:
21-12-2011 19:11:57
Svar/Indlæg:
94/17
#3 Njaah har da lige givet det et kig. Fandme urimelig at den står 10 meter væk fra mig, og jeg skal vente helt til lørdag.


kajen13
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2011 15:40:09
Svar/Indlæg:
202/92
Kan denne nas bruges til at se blue ray film på via dnla, altså hvis man laver en sikkerhedskopi 🤡 af sine egne blue ray film og ligger dem over på Nas'en, kan man så se dem enten ved netværk eller usb ? Eller kører den ikke hurtigt nok ?



Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2011 15:50:14
Svar/Indlæg:
3854/175
#8 Kommer nok an på om du har dem i ren ISO eller om du laver noget MKV fil af filmen 🙂


kajen13
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2011 16:57:45
Svar/Indlæg:
202/92
Kan man ikke bare ligge den over med dvd fab eller lign. Og mister man billede - og lydkvalitet ved at bruge MKV ?