Introduktion
Det er lang tid siden at vi har haft et MSI bundkort til Sandy Bridge arkitekturen, og nu har vi fået æren af at kigge på en GD80 udgave af deres Z68A serie, som naturligvis har fået Z68 chipsettet. Dette betyder at soklen hedder 1155 og passer med Intels anden generation core CPUer der også går under navnet Sandy Bridge. Bundkortet er den helt store udgave af deres Z68A serie, så der er lagt op til mange funktioner, god ydelse og lang holdbarhed.
MSI har været på markedet i over 20 år med design og produktion af high performance IT Produkter. Produktlinjen består af bundkort, grafikkort, notebooks, barebones, netværks og server produkter. Med deres ISO 9001 og ISO 14001 certificering lover MSI produkter med høj ydelse og stabilitet. MSI er en af de ældste bundkort producenter, og selv om en stor del af omsætningen kommer fra OEM markedet, så er der altså også plads til high-end produkter.