Layout / Design
Kortet har fået de klasiske farver vi kender fra ROG serien; rød og sort. Generelt sker der rigtig mange ting på bundkortet, og der er fyldt op med komponenter næsten over det hele.
Der er lidt presset omkring CPU soklen. Denne er lidt anderledes end andre 2011 sokler, da denne kan skiftes ud, således du kan bruge din gamle 1366 køler på din nye X79 platform. Skal der ekstrem overclockes med dette bundkort skal der isoleres, og det ser ud til nemt at kunne blive svært, da der ikke er meget plads at gøre med, men nu er dette også formula udgaven, hvor man sikkert ikke vil vælge at ekstrem overclocke på, men så istedet vælge Extreme udgaven.
Oppe i højre hjørne ser vi en start knap og en reset knap. Det er også blevet til en GO! knap, hvilket hjælper dig hvis bundkortet ikke understøtter de RAM du smider i det, og vil forsøge at starte op alligevel. Derudover er der mulighed for at tænde og slukke for PCIe x16 portene, så der kan slukkes for dem der ikke bruges. Ydermere er der lavet målepunkter til et multimeter, så det er muligt at måle helt præcist hvor meget strøm der løber hen til de forskellige komponenter.
Der er kommet 8 SATA porte på dette bundkort. De 4 sorte kører igennem chipsættet og kan tilbyde 3Gb/s båndbredde, hvor de røde kan tilbyde 6Gb/s. To af de røde går igennem chipsættet mens de to andre kører igennem en ASMedia controller.
Her ser vi hele 4 PCIe 3.0 x16 porte, hvor den øverste permanent køre x16, nummer to kan køre x16 hvis der kun er to grafikkort installeret, nummer tre kan også klare x16 hvis der kun er to grafikkort installeret, og den fjerde køre permanent x8. Udover disse er der også kommet to PCIe 2.0 x1 porte.
På næste side starter vi systemet op og kigger på BIOS'en.