Software
ROG Connect:
ROG connect gør det muligt at forbinde til bundkortet via bluetooth, wifi eller USB. Jeg må sige, at det er en meget stor hjælp, ihvertfald at man kan gøre det direkte fra sin bærbar af. Dette giver mulighed for overclock imens bechmarks kører. Det er derfor meget hurtigere og nemmere at finde max clock på CPU'en. Jeg har prøvet dette med en HTC desire HD 2 telefon via bluetooth, en iPhone 4 via wifi og en bærbar via USB. Alle synes at virke utrolig godt. Dog virker iPhone applikationen ikke til at være så habil igen. Der er ikke mulighed for at stille på multiplier, og det er utrolig langsomt at gøre det via wifi.
Ud over ROG connect medfølger der også 2 andre gode programmer.
ROG CPU-z:
Kender man CPU-z, er det ikke noget problem at finde rundt i dette program, det er nemlig helt magen til, bortset fra at designet har fået et løft. Programmet er godkendt af CPUID, så at bruge det til fremvisning, burde der ikke være nogen, der kimser af.
ASUS AI-suite:
I AI-suite er der mulighed for stort set alt angående CPU'en. Der kan stilles på alt ,og der kan ses spændinger samt temperaturer.
Her er vi inde i EPU. Her er der mulighed for at sætte CPU'en til enten at spare på strømmen eller give alt hvad den kan. Der er også mulighed for at stille på hvor meget der skal spares osv. Fan Xpert giver mulighed for at justerer hvor stærkt CPU køleren skal køre rundt ved forskellige temperaturer. Dette er godt hvis man er ude efter en stille computer.
Under Digi+ VRM er det muligt at styre VRM modulerne. I Probe II menuen er det muligt at stille på hvornår systemet skal advare en om for lave eller høje spændinger, for høje temperaturer osv.
Sensor recorder holder øje med det hele, og i diagrammet kan man kigge tilbage og se temperaturer efter en evt. benchmark. Og sidst er vi inde og kigge i TurboV EVO. Her er der mulighed for at stille på alt hvad der har med CPU frekvensen og volt at gøre.
På næste side skal dyret testes.