Layout / Design
Sættet er lavet som en samlet enhed hvor væsken allerede er fyldt på systmet, som vi kender det fra de fleste andre lukkede vandkølingssæt.
Den samlet enhed med pumpe og kølerhoved har et Intel logo samt en skrift med "cooled by Asetek", hvor det hele lyser blåt når pumpen kører. Både slanger og kølehoved ser ud til at være helt magen til det tidligere testet Antec 620/920 vandkølingssæt.
Radiatoren er blevet 118mm tyk, hvilket ikke er ret meget, og allerede her er jeg en smule bekymret over køleevnen på denne køler.
Blæseren til radiatoren ser ikke helt normal ud. Det er ikke muligt at vende blæseren som man ønsker, da der kun er huller til skruer på den ene side. Dette betyder at blæsere bliver nødt til at sidde inde i kabinettet, og puste luften ud. Det vil nok være muligt at montere den omvendt, men mit bud er at den aldrig vil komme til at sidde ordenligt. Der er kommet lys i blæseren, og dette er blåt.