Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.asus.com.tw
Produktet distribueres i DK af: www.rosenmeier.dk
Link til producentens website: www.asus.com.tw

Chipset


Vi har tidligere haft fat i Intels 925X chipset og 925XE byder ikke på meget nyt i forhold til dette. Forskellen på 925X (Alderwood) og de lidt ældre chipset kan ses på følgende billede.



Intel High Definition Audio er at finde på alle de nye chipsets, og også i 925XE. Hvad der dog ikke fremgår af tabellen er, at sydbroen skal være kombineret med et lyd-codec, der understøtter High Definition Audio for at fungere med alle features. Dette gælder over hele linjen og betyder at High Definition Audio ikke nødvendigvis er en selvfølge fordi man benytter ICH6 Southbridgen. Det er altså værd at kigge godt efter inden man investerer i nyt bundkort, hvis man vil have alle lækkerierne fra High Definition Audio med.

Udover lyden er Gigabit LAN også en gennemgående feature på alle de nyligt fremkomne chipsets og vi ser også, at PCI Express er den eneste type grafikkort der, understøttes. Altså er det nødvendigt med et nyt grafikkort, hvis man gerne vil skifte bundkort til et 925XE.

Endnu en af de nye teknologier, der har været talt mangt og meget om gennem de sidste par måneder er DDR2 RAM. Intel har helgarderet sig i det det kun er på 925X og 925XE bundkortene hvor det er et krav, at man investerer i DDR2. Udgaver baseret på 915 Grantsdale chipsettet fås til både DDR2 og også de ældre almindelige DDR RAM. Enkelte bundkortsproducenter har valgt, som da vi skiftede fra SD-RAM til DDR-RAM, at sætte sokler til begge typer på bundkortene, for dermed at give folk mulighed for en evt. senere udskiftning af deres RAM.

Dette kan undre, da Intel massivt har satset på DDR2, men det skal uden tvivl ses i lyset af at mange RAM producenter har satset meget lidt på DDR2 eller simpelthen ikke har nået at omstille produktionen. Ved at køre DDR2 langsomt ind på markedet kan man minimere de flaskehalse som ellers kan opstå når ny teknologi tager over for gammel. Det problem ser man tydeligt lige nu, hvor high-end grafikkort kun kommer til PCI Express imens brugerne skriger efter AGP-kompatible grafikkort. Denne manglende føling med markedet har eksempelvis sat ATI på overarbejde og de har måttet konstruere en PCI Express til AGP bridge (Rialto) for at de nyere grafikkort kan komme på markedet i AGP-standard.

For at komme tilbage til DDR2-problematikken ser den dog ud til at være løst flot ved at Intel på den måde har kørt det blidt på markedet. Udbuddet er ved at være ved at finde og flere producenter har virkelig gjort deres for at lancere spændende DDR2-løsninger til entusiasterne. Det har allerede nu givet DDR2-moduler med meget lave timings og for nylig kunne Kingston fremvise et DDR2-modul, som kørte 866MHz DDR med CL4 4-4-12 timings! Endnu er dette dog ikke moduler, som er klar til at komme på markedet, men Kingston siger at dette kan ske hurtigt når blot markedet har bundkort, som kan klare den høje busfrekvens. Det går der dog nok noget tid med for skal disse moduler køre synkront er vi oppe på 1.73GHz FSB...

Så langt er vi dog ikke indtil videre, men med introduktionen af 925XE chipsettet stiger vi til 1066MHz FSB. 925XE chipsettet er blot et 925X chipset, som kan køre 1066MHz FSB. Der er ikke tale om en anden fabrikationsproces og Intel har tilsyneladende så megen "luft" at man uden problemer kan hæve frekvensen på de eksisterende chipset. En lille forskel er dog at 925X chipsettet er låst i hardware så man ikke kan benytte den nye 3.46GHz CPU i det, hvorimod 925XE naturligvis tager glædeligt imod den nye CPU.

At hæve frekvensen til 1066MHz gør at båndbredden stiger fra 6.4GB/s til 8.5GB/s. Udover denne forbedring skulle man også hente lidt lavere latency da DDR2-533 RAM nu kører synkront med FSB'en. På 925X må man nøjes med asynkron bus når de 533MHz fra RAM skal sammenkobles med en 800MHz FSB. Dette skulle yderligere give performance på omkring 5 % og da den højere båndbredde i real world applikationer skulle give omkring 5 % ekstra ydelse begynder der at blive god grund til at glæde sig over 925XE. Man skal dog huske på at mange applikationer skal "tilvænnes" den højere FSB og dertil vil man nok først virkelig se en forskel når clockfrekvensen for Pentium 4 processoren stiger. Det skulle i hvert fald være sikkert at de næste Intel chipsets - Lakeport og Glenwood - vil have 1066MHz FSB og muligvis også support for DDR2-667, spørgsmålet er så bare om den nye 6xx-serie eller dual-core CPU'en Smithfield vil understøtte den høje FSB. Indtil videre siger Intels talsfolk at dette ikke vil være tilfældet...

Men tilbage til chipsettet. Går vi lidt tættere på selve chipsettets opbygning ser det ud som følger.



Fælles for alle de nye chipset til Sokkel 775 er, at de har en ny og forbedret sydbro kaldet ICH6 i modsætning til den tidligere ICH5. Indbygget i ICH6 er som tidligere nævnt High Definition Audio med mulighed for op til otte separate lyd kanaler.



Derudover er der også support for op til fire S-ATA porte, mod de tidligere kun to i ICH5. Ydermere så supporterer de ikke kun harddiske, men nu også optiske drev. Det er dog stadig kun S-ATA 1 med hastigheder op til 150MB/s, som er indlagt i chippen.

Udover standard ICH6 sydbro chippen, fås der i stil med den "gamle" ICH5 chip også specielle udgaver, bl.a. ICH6R med support for RAID0, 1, og 0+1 og også en ICH6W/RW, som skulle have indbygget Wireless teknologi. Rygterne vil dog vide, at Intel endnu ikke har helt styr på denne trådløse teknologi endnu.
DAEL
 
Overclocker
Tilføjet:
10-03-2005 14:54:32
Svar/Indlæg:
2/0
Jeg synes lige der skal understreges/tilføjes at der er 2 Raid controllers

1 stk. ATA (Silicon Image Sil3114R) som kan køre Raid 0,1,5 og 10. Raid 5 er dog kun via software patch, men virker fortrinligt.

1 stk. IDE ITE 8212F som kan køre Raid 0,1 og 0+1 (så ved man, hvad man skal bruge de gamle harddiske til!)

Ja; - dette motherboard sparker numse og er alle dine mønter værd.

/DAEL




zoone
 
Superbruger
Tilføjet:
10-03-2005 15:03:42
Svar/Indlæg:
11/1
Og hvordan clocker det med SATA diske? Sidst jeg clockede et "super board" med SATA controller på (DFI Lanparty NF3) døde SATA controlleren allerede ved kedelige 220 fsb :(



DLC
 
Overclocker
Tilføjet:
10-03-2005 16:33:45
Svar/Indlæg:
151/18
Lige en ting til det der med at AIbooster går helt amok og siger noget med at -"," not allowed- det kan man faktisk disable hvis man køre med engelsk setup inde i "regional og sproge" (er ikke sikker på at det er det rigtige navn da jeg køre en eng udgave af WinXp) man kan også ændre et punktum til et komma, men jeg er ikke helt sikker på hvilken af parameterne der skal ændres:(
Men det virker helt sikkert hvis man ændre til eng setup, det eneste problem er at klokken skifter over til det der AM/PM men det kan man leve med;)



DAEL
 
Overclocker
Tilføjet:
11-03-2005 07:55:36
Svar/Indlæg:
2/0
>> zoone

No' problemo' Jeg køre med 260 på FSB og min Core Speed er på 3906 MHz (Prescott P4 530 3.00 HGz) og begge raid controller køre ubeklageligt

- og hvis du har råd så køb lige Corsair - TwinX 2x512MB DDR2, PC5400 DDR675, fordi dette bundkort kan køre de vildeste ram klodser



DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2005 00:23:31
Svar/Indlæg:
6531/410
kanon test.
nu skal jeg bare have solgt mit dfi lp 875p-t og mine a-data pc 4800 så skal jeg have det mb og de der corsair ram.

så håber jeg min lille 640 kan klare det LOL



godfather
 
Overclocker
Tilføjet:
11-09-2007 19:09:07
Svar/Indlæg:
1/0
hey søger en der skulle ligge inde med cden til Re: Asus P5AD2-E Premium bkort da jeg købte mit hos shg som et demo og fik det til en kano pris var der ikke en cd med vil godt betale for den hvis der er en her inde der er sød til at kunne lave en til mig
hilsen godfather
p.s mail er lolland@pc.dk