Telefonen kører på den velkendte Android-platform. I øjeblikket kører telefonen med version 2.3.6, det er altså ikke den nyeste version af Android der ligger på telefonen som standard. Samsung har dog meddelt at de vil lancere Android Ice Cream Sandwich (4.0.x) til Galaxy Note i løbet af 1. kvartal i år, så det burde være lige på trapperne.
Samsung Galaxy Note kommer med Samsungs eget brugerinterface til Android systemet kaldet TouchWiz. Brugerinterfacet er kendt fra mange af Samsungs forrige smartphones og fungerer let og elegant, men vi vil ikke komme videre ind på det her.
Jeg vil istedet for at forklare omkring Samsungs software generelt se på nogle af de nye funktioner og programmer der følger med til den nye Galaxy Note.
S-planlægning
Samsung har valgt at udgive en udvidet udgave af deres kalender. De største ændringer i den nye kalender er designet. Der er på grund af den store skærm blevet tilføjet muligheden for at få vist kalenderen på hele skærmen frem for at have en stor menubar øverst på skærmen til valg af måned's, uge eller dag's visning. Dette er istedet lavet som en bar i siden der kan klikkes frem hvis den skal bruges.
Udover sidebaren, så er måden man opretter begivenheder på blevet ændret en smule. Når man dobbelt-klikker på en dato bliver et lille popup-vindue vist. Her kan man så vælge om man vil oprette en begivenhed eller en opgave og titlen på denne. Det gør det lidt nemmere og overskueligt at lave kalender indslag, da man ikke bliver smidt fra den ene skærm til den anden. Det skal dog siges at der ikke er mulighed for at vælge et eksakt tidspunkt, f.eks. fra 12-14, men at begivenheden oprettes for hele dagen. Hvis man vil, kan man dog stadigt bruge den "gamle" mulighed, hvor man kan ændre tidspunkt, lokation osv.
Endnu en ny ting, er at man nu også kan tilføje et "S-notat" til begivenheden, det kan f.eks. være en tegning, en håndskrevet besked el.lign. Funktionen aktiveres nemt ved at holde fingeren inde på den dato man gerne vil oprette S-notatet for. Herved åbnes S-notat i et popup-vindue og man kan tilføje den håndskrevne besked, tegning osv. Det er selvfølgeligt også muligt at tilføje under den "normale" menu til oprettelse af begivenheder.
En anden feature der gør planlægning over flere dage nemmere er, at man kan vælge flere datoer på en gang og altså nemt kan oprette begivenheder over flere dage. Det er blot at holde fingeren inde på en dato og derefter trække den over de datoer man ønsker at oprette begivenheden over. Det eneste "problem" ved denne feature, er at man er begrænset til de dage man kan se i den givne måned. F.eks. på billedet ovenover, vil det være fra d. 26 dec til d. 5 feb. Dage herudover skal man indtaste "manuelt" alligevel.
S-notat
Samsung har med S-notat gjort det rigtigt nemt at lave og gemme håndskrevne notater, tegninger osv.
Man har i S-notat mulighed for både at lave håndskrift -> tekst notater, eller blot håndskrevne notater eller tegninger. Man kan vælge mellem 4 forskellige tegne redskaber; pen, pensel, blyant og marker (overstregningstusch). Samtidigt er det muligt at vælge farve og tykkelse på de forskellige redskaber.
Som sagt så er det også muligt at lave håndskrift -> tekst notater. Der er to metoder til at gøre dette, enten ved slutgenkendelse eller bevægelsesgenkendelse. Min personlige favorit er slutgenkendelse, da det der er muligt at rette i ordene, hvor man i bevægelsesgenkendelse skal slette hele ordet hvis den f.eks. opfatter et bogstav forkert. Håndskrift -> tekst virker faktisk ganske udemærket, jeg ville nok ikke bruge det til hverdag til at skrive beskeder osv. da man tit kommer ud for at man skal rette i ordene, da den f.eks. opfanger et lille "L" som et et-tal. Det kan dog lade sig gøre og gøres nemt kun ved brug af pennen. Der er nemlig en masse "fagter" tilgængelige, nogen af dem kan ses på screenshottet længst til højre ovenfor, og det virker faktisk rigtigt godt når man lige får sat sig ind i det.
S-choice
Samsung har med udgivelsen af Galaxy Note også håndplukket en omgang apps som de synes er værd at prøve på deres nye udgivelse. Hertil har de udviklet programmet S-choice, som er en samling af apps, både gratis og til betaling. Konceptet er rigtigt godt, telefonen er lidt ud over det sædvanlige, så selvfølgeligt er det oplagt at udvælge nogle programmer som passer godt til den nye Galaxy Note.
Jeg har valgt et par af de programmer der virkede spændende og prøvet dem. Samsung har med deres Galaxy Note lagt meget vægt på kreativitet når man er på farten, at man lige kan skrive ideer ned eller tegne hvad man nu lige får af forskellige tanker. Det afspejler sig også klart i de programmer de har udvalgt og jeg vil sige at de udvalgte programmer overordnet set fungerer rigtigt godt på Galaxy Note.
Lad os se lidt nærmere på et par af programmerne.
Zen Brush
Samsung har her valgt endnu et tegneprogram til os, her er der lagt meget vægt på pensel funktionen. Der er forskellige tykkelser, men kun en enkelt farve, nemlig sort. Man får dog næsten fornemmelsen af at tegne med en rigtig pensel, da penselstrøgende er meget gennemførte og for at det ikke skal være løgn er der trykfølsomhed i programmet. Det betyder at hvis du trykker hårdere med S-pen'en så får du en tykkere og mere markeret linje, hvor du samtidigt ved at føre den ganske blidt over skærmen kan lave meget fine tynde streger.
Programmet fungerer ganske godt med Galaxy Note's S-pen, der er trykfølsomhed og man kan med pennen få tegnet mere nøjagtigt end hvis man brugte fingeren. Det skal dog siges at det ikke fungerer helt perfekt, programmet er temmeligt langsomt til at få vist det man har tegnet. Trækker man pennen hen over skærmen, kan man se at tegningen følger en god centimeter bagefter. Ganskevidst flydende, men det ville have været fint at se den samme form for respons der var i S-notat.
Programmet er også lidt mangelfuldt i features, da det kun er "free"-udgaven. Man kan f.eks. ikke slette sidste handling, hvilket vil sige at man til tider skal igang med viskelederet nogle meget små steder.
Animating touch
Her har Samsung igen været ude med den kreative rive. Man kan i Animating touch animere sekvenser med nogle indbyggede figurer, objekter og forskellige effekter og selvfølgeligt stickmen!
Programmet fungerer ved at man indsætter de ønskede figurer, effekter osv. og laver et "frame" (billede) med det, derefter kan man så flytte lidt på figurerne. Når man så afspiller animationen, viser den automatisk bevægels(en/erne) som de ville have været hvis de gik flydende fra billede 1 til 2.
Programmet er rigtigt underholdende, man kan let lave små animationer med alskens forskellige våben, effekter, hatte eller figurer. Det er også muligt at indsætte hoveder af forskellig art, man kan enten indsætte det medfølgende Chuck Norris hoved (et rimeligt godt valg efter min mening) eller man kan tage et af sine egne billeder, enten fra albummet eller med kameraet. Da det til tider kan være rimeligt svært at ramme de små punkter med de store pølsefingre, kommer Noten's S-pen til god nytte, da man så rent faktisk kan ramme hvad man har tænkt sig.
Her kan der ses et lille klip lavet på et par minutter.
Vurdering
Galaxy Note opfylder klart hvad den lover mht. noteskrivning på farten. Man kan uden problemer hive telefonen op af lommen, hive S-penen frem og så ellers næsten med det samme begynde at skrive, tegne eller hvad man nu har brug for. Det fungerer rigtigt godt, og uden problemer. Samtidigt kommer de angiveligtvis snart med en opdatering til det nye Android 4.0.x som helt sikkert vil bringe nye spændende features med sig til Galaxy Note.
Rigtig lækker telefon. Har den selv og blev rigtig positivt overrasket. Størrelsen vændte jeg mig til efter et par dage. Så blev vennernes iPhone lige lidt for lille 🙂
Overvejede faktisk den her kort, da jeg gik efter en ny telefon.
Jeg har været rigtig glad for iPhone telefonernes OS, og brugervenligheden.
Men skærmen synes jeg bare blev for lille til det jeg gerne ville bruge min telefon til.
Der virkede den Note som en klar kandidat, men jeg kom på andre tanker, først og fremmest fordi jeg ikke ville kunne have den i bukselommen.
Jeg valgte en HTC One X, den har en 4,7" skærm, og er tyndere end iPhone 4S...
Man skal godt nok vænne sig til at telefonen er så stor, ting man før bare gjorde med éen hånd skal man nu gøre med to hænder, for ellers falder telefonen ud af hånden.
Hvis man synes at Noten er for stor, kan jeg anbefale at man kigger på One X, for der har de formået at komme med en rigtig godt designet telefon, med super indmad...
Ja, størrelsen gør at "ethåndsopgaver" kan blive lidt af en udfordring 😛 Derudover synes jeg personligt at skærmen er rigtig lækker og hvis man ser meget film på farten så er den bare utrolig til det 😲
Jeg kunne godt forstille mig at dennne telefon kunne blive en "tøsemobil" da de jo ofte har deres telefon i tasken frem for i lommen, og så er størelsen ikke så betydelig. For der er jo ingen tvivl det er en fed mobil, men den er for stor til mig.
"et våget sats efter min mening" => et VOVET sats efter min mening
Ovenstående giver mening. Den helt korrekte formulering ville være: "En vovet satsning efter min mening".
Det er ikke fordi jeg går i små sko, men der er en korrekturlæser som læser artiklen igennem, netop for at finde denne type fejl.
Korrekturlæser:
"et våget sats efter min mening" => et VOVET sats efter min mening
Ovenstående giver ikke mening. Den helt korrekte formulering ville (nej skulle) være: "En vovet satsning efter min mening".
Det er ikke fordi jeg går i små sko, men der er en korrekturlæser som læser artiklen igennem, netop for at finde denne type fejl. Postulat - det er der så åbenbart ikke. Burde være ændret til " Er der ikke en korrekturlæser etc....
Jeg har en Galaxy S2, men det ville være sjovt med noget lidt større, men tænker lidt på forskellen mellem det ovenover, hvor meget det faktisk har at sige, hvis du nu skulle have set på det / har muligheden for det?
Umiddelbart lagde jeg ikke mærke til nogen forskel på de to skærme rigtigt...
Synes faktisk det var noget lettere at læse tekst på Noten, dette skyldes nok dens størrere skærm samtidigt med en højere opløsning. Ingen problemer i at læse tekst på den. På hjemmesider var det nærmest ikke nødvendigt at zoome ind for at læse hvad der står 🙂
Jeg kan desværre ikke lave en direkte sammenligning, idet at den allerede skulle sendes tilbage d. 4/4, så den er væk for længst 😕
Mit bedste bud ville være at finde en butik at prøve den i, men som sagt, jeg kunne ingen forskel mærke når jeg skiftede mellem de to telefoner. Men har som sådan ikke lavet en nærmere sammenligning med de to telefoner på samme side samtidigt...
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Lyngze d. 22-04-2012 22:45:44.
Den ser ganske lækker ud, det er helt sikkert. Og lige hvad jeg har kunnet se, så har den ca. samme specifikationer som Galaxy Noten, så den fungerer (sansynligvis) ligeså flydende, medmindre Samsungs Firmware til tablets er helt hen i skoven (har ikke selv haft glæden af at lege med det..)
Mit problem med en tablet ville dog nok være at jeg ikke ville få den brugt, derfor vil jeg sige at Noten tiltaler mig mere, da jeg enten bruger min telefon, eller sidder ved en PC. Men er self min mening 😛
Savner lidt at have noget større end SGS2'eren til at ligge i sengen og se film på eller i den stil. Nu har jeg fået DLNA netværket sat rimeligt godt oppe herhjemme, med en DLNA router og en USB harddisk sat dertil 😀
Så kigger lidt på Noten, eller en Tab 10.1 eller 7.7. Tab 10.1 er så vist nok bare en normal LCD skærm mindes jeg at huske. Jeg er sgu nok blevet lidt forelsket i de AMOLED, og sort er sort ^^
Ellers så skal den gamle snart have en ny telefon, måske jeg kan få ham til at købe en Note, og bytte med min SGS2 😀 (Som ser ud som ny :p)
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af DjeavleN d. 24-04-2012 00:55:48.
Noten har ikke standard AMOLED, men derimod "Super HD AMOLED" og står mindst lige så skarp som SGS2 😲
Med hensyn til at have den i bukselommen .. det eneste tidspunkt jeg har lidt problemer er hvis sætter mig ned med den i lommen, at gå rundt med den er for mig ikke noget problem og som sælger i butik bliver der altså gået en del 😉
Der var den test jeg ledte efter, som jeg havde set på et tidspunkt ^^
F.eks. http://www.phonearena.com/imag... viser det rigtigt godt. Hvis linket ovenover ikke virker, så er det billedet hvor de har tekst under et mikroskop.
#16 Ja, det ser godt nok ud til at være rimeligt stor forskel hvis du sætter skærmen under lup, men med det blotte øje var jeg nu ikke i stand til at se nogen forskel. (og så vidt jeg ved, så fejler synet ikke noget 🤡 )
Men igen, det er jo op til den individuelle hvad man vil have og vil bruge det til, så er jo bare med at få kigget på specs og evt. prøve de forskellige enheder i en butik el.lign. først? (Er ihvertfald altid mit udgangspunkt når jeg skal have nye gadgets)