Layout / Design
Men lad os da tage et kig på det fysiske layout af den lille enhed.
På fronten er der et 2 knapper samt et logo. Lige over on/off knappen sidder der en lille diode, som viser om der er strøm til og om enheden er tændt. Når den blot står på standby er dioden meget utydelig, hvilket jeg synes, er rigtig godt, da den så ikke generer, når den ikke bruges, ligesom man stadig kan se om, der er strøm på den, hvis man skulle være i tvivl om det. Knappen TV sys. bruges til at vælge output metoden. (HDMI, Composite eller Component). Knappen ON/Off bruges ikke helt overaskende til at tænde enheden, hvis man ikke lige har fjernbetjeningen i nærheden.
Derudover er der ikke så meget mere at sige om fronten.
På højre side er der ikke det store at berette om udover et par huller til køling. Tager man placeringen af hullerne i betragtning, vil jeg mene, de er beregnet til, at den harddisk man installerer, kan få luft, da den sidder lige ude foran denne.
Bagpå er der stort set ikke noget plads, som ikke er udnyttet, vi finder følgende stik: AC, IR connecter, optisk lyd udgang, LAN indgang, HDMI udgang, composite/component stik, kensington lås slot. I toppen og i begge sider sidder der desuden en skrue, der skal skrues ud, hvis man vil montere en harddisk inde i boksen.
Piller man skruerne ud og løfter “låget” af, kommer man ned til selve indmaden af enheden, som man kan se, er alt meget klemt. Der skal ikke bruges skruer for at montere harddisken, Låget sørger for at trykke den ned og holde den på plads. Man kan på billedet svagt skimte at venstre side hvor stikkene er tilsluttet ”flyver” ½ cm. over, hvor den burde være.
Så er vi kommet til venstre side af MED450x2, og her finder vi igen øverst lidt kølehuller, ligesom der derunder er 1 stk. USB 3.0 indgang og 2 USB 2.0 indgang, til højre for disse finder vi en SD kort indgang.
Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen aktiv køling på den, så den er dejlig stille når den er I brug.
Med til MED450X2 hører naturligvis også en fjernbetjening, til den skal det siges, at der er rigtig mange knapper at vælge imellem, ligesom det er relativt nemt at blive forvirret over dem i starten. Men til normalt brug har man kun behov for piletasterne, enter knappen i midten af den, samt X knappen som er tilbage knappen, har man styr på de knapper, er man rigtig godt kørerne.
Hvad de øvrige knapper gør, lærer man efter kort tids brug, men som sagt vil jeg mene, at man kan nøjes med at benytte de knapper, jeg beskrev før. De resterende er mere, hvis man går i nørde mode.
Men lad os da tage et kig på softwaren.