Test: Buffalo USB 3.0 PCI-e kort

Diverse d.  22. maj. 2012, skrevet af tatoo1956 6 Kommentarer.  Vist: 11117 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 460,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test


 

Testmaskinen består af :

  • Gigabyte GA-790FXTA-UD5
  • AMD Phenom II 980 3.7GHz
  • Ram 8 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz.
  • Windows 7 Pro 64 bit
  • samt en Western Digital "My Book" usb3 ekstern harddisk.

 

Testmetode
Alle benchmarks er kørt indtil det - i forlængelse af hinanden - har genereret tre resultater, uden nævneværdig forskel.
Udover det ovennævnte er USB3 harddisken hastighedstestet ved at kopiere filer internt på harddisken og frem og tilbage mellem harddisken og den stationære, for at give et, ikke-syntetisk, benchmark-indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:

4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.

Testen:


 

Vi starter testen med at åbne PC'en for at montere PCI-E X1 kortet. Kortet passer også i et af de længere PCI-E grafikkort-slot, så er dét spørgsmål klaret. Husk at der er et lille stik på kortet, hvor der skal monteres et mini Molex strømstik (dem til Floppy / diskettedrev ), dét skal huskes!! Det medfølger i kassen, da en del nye strømforsyninger ikke har monteret denne stiktype mere.

Så skal der installeres software til PCIe-kortet. Ind med den medfølgende CD og installationen starter:

 

             


            


Har du bare prøvet at installere bare ét program før, på din PC - så er dette let. Du accepterer alt, hvad der spørges om, der er ingen "skjulte fiduser" ved installationen fra Buffalo. Nogle fabrikanter er desværre gået i kompagniskab med diverse underlige producenter af billigt skrammel og dårlig software. De ændrer din startside på nettet til mærkelige steder, hvor de samler informationer om din færden, gøren og laden. En trist tendens som forhåbentlig ophører igen. Buffalo er heldigvis ikke hoppet på den vogn.

Under installationen opstår der en lang pause, hvor man let tror at installationen er gået i stå - det er den ikke. Så hæng på med tålmodighed, softwaren skal nok installere sig. Som du ser på det sidste af ovenstående illustrationer, så er der en manual. Ikke på dansk og egentlig ikke til andet end fejlfinding. Under testen havde jeg ingen problemer, alt forløb totalt smertefrit.

Jeg tilslutter en ekstern USB3 harddisk (en Western Digital disk) og starter med fil-overførsel frem og tilbage mellem disk og PC. Herunder ses resultatet på en graf:


Jeg har testet med både USB2.0 og USB3, så her (ovenover) kan du se forskellen på tiderne. Klik evt. på billedet for at se det i stor størrelse.

Jeg tester også, hvor lang tid det vil tage at overføre en stor fil, nemlig mit spil - Battlefield, med en størrelse på 15,7 GB, til den eksterne disk. (ved hjælp af Windows stifinder.) Jeg starter med USB2.0 og det tager 11 minutter og 4 sekunder. Herefter tester jeg med USB3 og det tager kun 4 minutter og 2 sekunder. Overførselstiden er næsten reduceret til 1/3 med USB3. Dét er noget der mærkes.

Jeg benytter faktisk kun USB3 udstyr efterhånden. Printere o.l. er jo stadig USB2.0, men ved brug af eksterne harddiske o.l., så har jeg ikke tålmodigheden mere til USB2.0.
Det er ikke væsentligt dyrere at købe sit nye udstyr med USB3, så jeg tager udgiften med. Tidsbesparelsen i forhold til udgiften er stor, Og eftersom udstyr som en harddisk holder i mange år, så er jeg ihvertfald ikke i tvivl.

Jeg håber, gennem denne test, at have forklaret effekten med USB3.0, så har du ikke prøvet hastighederne nednu - så glæd dig, det kan vitterligt mærkes ved backup mm.

Lad os gå til næste side og konklusionen:

kbr100
 
Superbruger
Tilføjet:
22-05-2012 09:33:18
Svar/Indlæg:
313/103
Kunne have været prikken over i'et hvis Buffalo havde lavet et USB 3.0-interface på kortet, således at kabinetter der har USB 3.0 i frontpanelet kunne kobles på kortet indeni maskinen 😲

Som det er nu, kan Buffalos kort kun bruges af kabinetter hvor USB 3,0 tilslutningen sker med et hanstik der skal monteres eksternt bagpå kabinettet, og det ser mildest talt mærkeligt ud ☹


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af kbr100 d. 22-05-2012 09:34:38.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
22-05-2012 14:22:29
Svar/Indlæg:
1630/101
Du har fuldstændigt ret - men dette ville så også øge prisen. Det er spørgsmålet om salgspris, eftersom det hovedsageligt er et kosmetisk (og selvfølgelig også praktisk idét at du slipper for at rode bagpå) problem.
Køber du et kabinet med USB3 i fronten, så formodes det nok at du også har bundkort som svarer til det 🙂 .


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tatoo1956 d. 22-05-2012 14:42:26.


Calimero
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2012 16:55:02
Svar/Indlæg:
625/31
Tak for en god test, med gode sammenligninger.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
22-05-2012 18:33:21
Svar/Indlæg:
1630/101
#3 - tak for ros, vi bestræber os på at skrive for og til alle. Både uerfarne og erfarne brugere 🙂


kbr100
 
Superbruger
Tilføjet:
22-05-2012 20:21:27
Svar/Indlæg:
313/103
#2
Enig, tror bestemt de har overvejet hos Buffalo, bare ærgerligt de ikke tog det med, for jeg tror ikke det kan være så dyrt at sætte sådan et interface på.

Og selvfølgeig vil jeg også rose artiklen, som er helt fin. Jeg syntes overordnet, at det er godt I har fokus på sådanne produkter som kan danne bro mellem teknologier og dermed være en fin mellemløsning for mange, uden at der skal skiftes bundkort osv. Et andet eksempel er jeres nylige test af Kingston SSDNow mS100 mSATA kort, som danner bro mellem SATA og SSD med stor performanceudbytte.

Jeg har tidligere også eftersøgt, at I har fokus på produkter hvor der er høj "bang-for-the-buck". Dvs. produkter i budget eller mid-segmentet, men som næsten opfører sig som highend-produkter. Jeg ved godt I ikke altid styrer hvad I får tilsendt af hardware, og der skal også testes highend-udstyr, men der er flest købere til de andre produkter og så er det fedt at kunne gøre en god handel selvom budgettet er begrænset.

Men I gørt det generelt godt her på siden og det er min primære hardware-side, hvilket det har været længe, med hol og tweak som alternativer alt efter henholdsvis markedsforum eller test.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
22-05-2012 22:29:29
Svar/Indlæg:
1630/101
Tak for roserne til dig også 😀 . Vi bestræber os på at have "dimser" til "folket" (mig selv includeret) eftersom ikke alle er nørder her på HWT 🙂 .
Det ér nu også sjovt at teste udstyr til mange tusinde kroner.. men nyttigt og billigt udstyr, som vi alle har råd til - det er nummer ét.