Layout / Design
Dette overvågningskamera IB-2211E, er absolut ikke en "godtkøbsvare" fra et supermarked, her er tale om gennemført kvalitet og en beskyttelse mod vandalisme som vil noget. Det første, som jeg bemærker er, at jeg vil montere mit testkamera på et loft i et rum, ledningerne til kameraet sidder i bunden / toppen og det er ikke hensigtsmæssigt for mig. Se nedenstående illustration:
Det kan få et menneske, som ikke har en Elektriker-uddannelse til at ryste en smule på hånden.. men ikke i dette tilfælde. Som du ser på ovenstående billede, så er der mulighed for at ændre ledningsførelsen til siden i stedet for. Det er let, når man har afmonteret de 4 skruer i låget (skruerne kan ikke falde ud, lækker detalje), så tager man 2 multistik af (som ikke kan gen-monteres forkert), skruer proppen af i siden, kablet gennemføres i siden og proppen monteres i bunden, hvor kablet originalt sad. Let og enkelt, langt de fleste kan gøre dette.
Kamerahuset og "låget" er udført i aluminium. Det klare beskyttelseslåg over optikken, er udført i noget meget stærkt glasagtigt materiale, som jeg har en klar følelse af, ikke umiddelbart er let at smadre. Justeringen af kameraet foregår ved at løsne 2 fingerskruer, dreje det i alle mulige retninger og stramme fingerskruerne, når det sidder som man ønsker det. Lysdioderne forstyrrer ikke billedet, når de lyser i mørket, de er placeret perfekt også. Gummi-manchetten omkring kameralinsen, forhindrer at omkringværende lyskilder forstyrrer billedkvaliteten.
Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle fejl i design / layout-delen her. Alt virker gennemtænkt og det er i solid kvalitet hele vejen igennem.
Lad os se nærmere på den medfølgende software på næste side: