Test: Motorola RAZR MAXX

Layout / Design

Motorola RAZR MAXX ligner næsten RAZR fuldstændig, bortset lige fra at bagsiden her er helt flad, mens den øverste del med kameraet på RAZR stikke lidt ud. Når man har RAZR MAXX i hånden kan man godt mærke denne forskel og den føles desværre en anelse mere klodset end de helt tynde smartphones på markedet. Personligt er det dog ikke noget der ville afskrække mig fra at købe RAZR MAXX, for så tyk er den trods alt heller ikke. 

Bagsiden er udført i kevlar, der gør den blød og lidt gummiagtig. Samtidig er belægningen dog også meget stærk og der kommer ikke ridser i på samme som f.eks. en bagside af plastik. Ud over kevlar belægningen med lidt mønster, er der et diskret Motorola-logo, samt lidt klistermærker, man selvfølgelig bare kan pille af. Det er dog ikke muligt at pille bagsiden af, så man f.eks. kan skifte batteriet. Lidt ærgerligt i min optik, da batteriet jo er en sliddel, der bliver dårligere som tiden går. 

I toppen har vi producentens navn sammen med en lysdiode, til at indikere om der er kommet nye beskeder, om telefonen mangler strøm osv. Bag på har vi så kameraet med LED-flash samt en lille højttaler. Nederst på telefonen sidder fire touch-knapper til navigation, der har de sædvanlige funktioner. I venstre side er en lille låge, hvor der gemmer sig slots til micro SD og microSim-kort

I toppen har vi de tre i tilslutningsmuligheder, jackstik til lyd, microHDMI til billede og et microUSB til dataoverførsel og ladning. I bunden er der intet, men man kan dog ane den pæne blanke ramme.

Fra siden kan vi se, at RAZR MAXX er lidt tykkere end forgængeren. I højre side er der den obligatoriske tænd/sluk knap, samt knapper til at skrue op og ned for lyden. 

I venstre side er der ikke rigtig noget, bortset selvfølgelig fra lågen til hukommelse og sim-kort.