Layout / Design
Designet på Tab2 har en del ligheder med den gamle Galaxy Tab 10.1, men endnu mere med den tyske version Galaxy Tab 10.1N – som var resultatet af en retssag mellem Apple og Samsung om lighederne mellem iPad og Galaxy Tab.
Den metallignende ”metal”kant i enderne på fronten gør at Tab2 ikke får et ”all black” look. De to højttalere er ret markante som en del af designet. Selve kanten af tabletten er svagt buet så der er ikke nogen ubehagelige skarpe kanter når man holder Tab2.
Kvaliteten er god solid plastik, så desværre ikke nogen metalfeatures som ellers kunne pynte.
Venstre
Den venstre side er helt tom – hvilket nu også er meget rart når man skal holde tabletten.
Højre
Højre side ligner den venstre – der er nemlig hverken knapper eller stik.
Top
Her findes en power / standby knap – samt en stor volume knap samt adgang til SIM og MicroSD. Desværre er selve hængslet ikke super solidt.
Bund
Samsung har desværre beholdt det lidt specielle 30 pins stik – så man kan købe tilbehør, som f.eks et tastatur a la det man kender fra Asus Transformer Prime (dog uden USB porten, SDkortlæser og vigtigt for nogle batteriet), en USB / SD kortlæser. Det ville havde været en bedre løsning med USB host og et HDMI stik.
Front
Et frontkamera er hvad der er, da hjem, tilbage og menuknappen er på touchskærmen.
Bagside
Der er også et kamera her, langt fra verdens bedste, men bedre end ingenting.