Benchmarks
Nok om software og subjektive vurderinger - her er de kolde facts om ydelsen.
Testprogrammer:
-
Sunspider 0.9.1
-
Browsermark
-
Linpack
-
Quadrant
-
Nenamark1
-
Nanamark2
-
Neocore
Internet
Eftersom internettet bruges meget på en smartphone, kører vi en række tests igennem internetbrowseren. Dette har dog også den betydning, at man kan få andre resultater, såfremt man installerer en 3. parts internetbrowser. Vi har testet med standardbrowseren.
Første test er Javascript-benchmarken Sunspider. Her buldrer GALAXY beam derudad med en score på 2606 point - langt bagved både HTC One X og Samsung Galaxy S II. Resultatet er ikke overraskende, da Beam har en ældre version af Android, og processeren er ikke så hurtig som f.eks. Tegra3 quadcore.
I Browsermark ser resultatet mere rimeligt ud. Her ligger GALAXY beam sig lige under GALAXY Note, der har samme OS, men en noget hurtigere processor. Alt taget i betragtning, et ganske pænt resultat.
Rå regnekraft
Her tester vi den få regnekraft, målt i MegaFLOPS, for CPU'en.
Resultaterne i Linpack flugter ret godt med processorernes hastigheder, der for Beam er 1 GHz, S II er 1,2 GHz og Note er 1,4 GHz. Beam ligger sig ret tæt op af den populære Galaxy S II, hvilket bestemt ikke er nogen skam.
Quadrant er en allaround-test, der tester både CPU, hukommelse(MEM), I/O og GPU. I den totale score kan vi se, at Beam ligger langt bagefter den hurtige - og dyre - HTC One X. I 3D overrasker Beam, hvor den ligger sig foran sine Samsung-fætre - hvilket desuden er ret tæt på HTC One X. Hukommelsen på Beam lader til at være markant langsommere end de andre modeller, ligesom CPU'en er lidt langsommere end de andre Samsung-telefoners. HTC One X, der har quad core, vinder selvsagt stort. GALAXY beam er altså ikke nogen top performer.
3D grafik
Her benytter vi 3 forskellige Android 3D-benchmarks for at se, hvordan mobilen klarer sig i spil. Alle spil er baseret på forskellige OpenGL-versioner(bemærk, at der er brugt andre mobiler til sammenligning her).
Når det kommer til spil, lader det til, at CPU'en ikke er specielt vigtig. GALAXY beam ligger sig i front, sammen med GALAXY S II der dog klarer sig markant bedre i Nenamark2. Alt i alt lader Beam til at være kraftig nok til de spil, man nu må smide efter den.