Layout / Design
Kortet vi kigger på i dag er fra Inno3D, og kommer fra deres velkendte og velkølede iChill serie. GTX 660 Ti chippen er egentlig ikke specielt varm, men de har alligevel valgt at skrue deres enorme HerculeZ køler fast til en af slagsen.
HerculeZ køleren måler hele 29.5 cm lavet i det pureste aluminium, og en smule plastik. Den massive længde giver plads til hele 3 blæsere i størrelsen 80 mm. Jeg har tidligere anmeldt grafikkort med 3 kølere, hvor resultatet mildest talt var uimponerede, men forhåbentlig kan iChill kortet få det til at fungere.
Blæserne benytter sig af HerculeZ kuglelejer, som giver mulighed for let at skifte blæserne eller rense dem for støv. Afmontering af blæserne sker ved at løsne umbraco skruerne, hvorefter de kan tages af.
Den anden halvdel af kølingen klares af 2 store heatsinks, med tilsammen 200 stykker aluminium og 5 heatpipes. Som man kan se vender heatsinken modsat af hvad vi er vant til, det betyder at al den varme luft bliver spredt ud i kabinettet. Denne metode giver mere effektiv køling, men kan også give problemer hvis der ikke er nok airflow.
Som man kan se er printet meget længere end et almindeligt GTX 660 Ti, dette er nok en nødvendighed når køleren er så enorm. Det skal også nævnes, at køleren fylder hele 3 udvidelsesporte derfor er små kabinetter nogo.
En så enorm køler giver store forventninger til kølerens ydeevne samt støj og iChill køleren skuffer ikke. I idle ligger temperaturen på små 35 grader, mens load testen aldrig nåede over 58 grader. Denne gang var det dog ikke 30 grader varmt under testen, men 58 grader er virkelig et godt resultat. På støjfronten er der også rigtig gode nyheder, kortet er meget stille og fra idle til load stiger blæsernes Rpm kun fra 1000 til 1100. Selvom kølerne kan høres ved 1100 er det virkelig ikke meget, og jeg tror fint kortet kan holde sig selv koldt, hvis man låser køleren til 1000 Rpm.
Kortet benytter sig af 2 Stk. 6-pin PCI-E strømstik ligesom alle andre GTX 660 Ti kort.
I fronten af kortet sidder 1 HDMI, 1 DisplayPort og 2 stk. DVI udgang. Dette giver rigeligt med muligheder når skærmen skal sættes til, og som en ny ting på Nvidia grafikkort kan man nu sætte 4 skærme til på en gang.