Test: Xigmatek Venus XP-SD1266 køler

Køling d.  16. september. 2012, skrevet af Lyngze 0 Kommentarer.  Vist: 7979 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 446,00
Produkt udlånt af: PCB.SE
DK distributør: PCB.SE

Installation

Manual kan findes her.

Installationen i sig selv er egentligt ikke så voldsomt kompleks, men at følge manualen viste sig at blive et mindre irritationsmoment (tag et kig på manualen), der er i manualen selvfølgeligt vist, hvordan man skal installere køleren. Problemet er imidlertid, at det er vist på samme stykke papir, hvordan man gør dette for alle sockets, samt 3 forskellige typer af monteringskit/kølere fra Xigmatek, og som om det ikke skulle være nok, står manualen nu også på 7 forskellige sprog nedenunder hvert enkelt billede. For mig var det et kæmpe rod og jeg måtte flere gange tage mig selv i at kigge på tegninger til en anden type.
Ikke desto mindre var selve installationen temmeligt simpel, og hvis man ser bort fra alle de forskellige typer og sprog, ville manualen også have været til at finde rundt i.



Installationen udføres af flere omgange, hvilket gør den ganske simpel at udføre. Bagpladen monteres først ved at skrue de medfølgende skruer igennem bundkortet og ind i bagpladen. Herefter er det bare at sætte de rigtige monteringsbøjler på alt efter om, man har en Intel eller en AMD CPU.
Nu er det så bare at sætte selve køleprofilen fast ved at skrue denne ned på monteringsbøjlerne, som til sidst strammes til med den medfølgende skruenøgle. Her skal det lige siges, at med den meget lille skruenøgle var det temmeligt svært at skrue fast, da der ikke er meget plads til ens hånd mellem køleren og resten af ens kabinet og diverse hardware. Xigmatek havde måske været slubbet bedre fra at have inkluderet en skruetrækker i stedet for.


Som det sidste skal blæseren monteres. Dette skal som sagt gøres med de medfølgende antivibrations gummi monteringer. Først fastgøres disse på blæseren ved at stikke dem igennem skruehullerne på blæseren. Herefter skal den anden ende af gummi monteringerne vrides ind i den dertilhørende rille på køleprofilen.
Man skal være lidt påpasselige med at installere blæserne, da der faktisk skal lægges lidt kraft i for at gummi monteringerne kan presses ind i skruehullerne på blæseren og vrides på plads på køleprofilen, men til gengæld sidder de så også rigtigt godt fast, når de først er monteret.