Introduktion
Vi har fået fingrene i Corsairs nyeste skud på stammen inden for RAM, der er tale om deres Dominator Platinum serie som henvender sig til feinschmeckeren eller entusiasten som kun vil have det bedste af det allerbedste i sin PC, når vi snakker RAM.
Kittet som vi ser nærmere på i dag er på 16GB nærmere betegnet 4 x 4GB Corsair Dominator Platinum DDR3 2133MHz CL 9-11-10-30 - CMD16GX3M4A2133C9 RAM moduler.
Corsair Dominator Platinum findes i både dual samt quad Channel kits med 8GB, 16GB, 32GB og 64GB, Dominator Platinum understøtter også Intels XMP profile 1.3 (Intel Extreme Memory Profile) som gør det nemt at få sat de korrekte indstillinger, som timings, hastighed, samt volt til rammene i BIOS uden man behøver at bekymre sig om dette.
Af andre spændende tiltag på Dominator Platinum serien kan nævnes, at disse moduler er hånd screenet ved hjælp af en "best of the best" IC screening proces dette skulle sikre en mere pålidelig ydelse når RAM modulerne udsættes for ekstremt pres som f.eks. ved overclocking.
Dominator Platinum serien er endvidere udstyret med Corsairs patenteret DHX køling teknologi, LED lysrør samt Corsair LINK til overvågning af aktivitet samt temperatur på modulerne i real time.
Corsair er for de fleste et velkendt og solidt mærke. De producerer bl.a.højttalere, RAM, strømforsyninger, SSD'er og meget andet. De begyndte i 1994 og er i dag en af verdens største spillere på markedet og sælger deres varer i over 60 lande. De siger dette om sig selv:
"Corsair is a global company bringing innovative, high-performance components to the PC gaming market. Specializing in very high performance memory, ultra-efficient power supplies, and other key system components, our products are the choice of overclockers, enthusiasts, and gamers everywhere"
Lidt generelt om ram teknologi på næste side, inden vi åbner pakken.