Test: Thecus N5550 NAS

NAS Server d.  19. november. 2012, skrevet af Capiz 3 Kommentarer.  Vist: 14242 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Capiz
Oversættelse: Capiz

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3835,00
Produkt udlånt af: Thecus
DK distributør: EET Danmark A/S

Layout / Design

Jeg blev en del overrasket over vægten. Den vejer virkelig rigtig godt til. Selve kassen er ikke så stor, at jeg på forhånd havde forventet den tungere vægt. Selve kabinettet om man vil, er lavet i metal, men fronten er lavet i plastik. Og allerede her blev jeg sådan lidt – ØV. Fronten var for mig helt forkert. Lågen er svær at åbne og lukke, der skal trykkes helt bestemt på ét punkt for at kunne åbne/lukke.

Jeg havde måske forventet mere, da vægten kom bag på mig, og jeg tænkte, hold fast et ”kvalitets” produkt. Ofte får man hurtig en forestilling om, at vægt giver en bedre kvalitetsfornemmelse. Men udover min lille øv oplevelse blev det hele meget bedre igen. Holderne til harddiskene er solide, og man får hurtigt en fornemmelse af, at diskene er godt beskyttet, når de sidder inde i NAS’en. De glider ubesværet på plads i enheden, og lukkemekanismen er ligeledes ubesværet at lukke og åbne. Det igen underbygger min opfattelse af paskram og god byggekvalitet.


  

Fronten: Når man har lukket lågen, kan man til venstre se lys-indikatorer for system, netværksaktivitet port 1, netværksaktivitet port 2, USB copy og advarsel. Nederst kan man se LCD skærmen, hvor der bliver informeret om systemet samt status informationer. Der er 4 knapper til at navigerer rundt i menuen på LCD skærmen. Åbner man lågen, kan man nederst til venstre se tænd/sluk knappen, og genstart knappen.

I midten er de 5 holdere til harddiskene. De kan individuelt låses, så man ikke umiddelbart kan fjerne en harddisk uden nøglen. En god sikkerhedsforanstaltning, som også i yderste konsekvens kan redde et RAID system. Dog kan man tildele HOT-SWAP funktion, men det kræver altså nogle ændringer.
Der vil uanset hvilke menupunkter, man får kigget igennem, ikke være mulighed for at ændre lyd/bip for information, hvilket både er godt og skidt. Jeg synes, det er en træls lyd, specielt under opstart.

Der er én USB3.0 port på fronten, USB-kopiering foregår smertefrit. Man smider USB-sticket i en af portene (der er 2 bagpå) og vælger USB-copy fra menuen, bekræfter og så kopieres filerne over i den valgte mappe. Alt dette kan styres via knapperne og LCD-skærmen på fronten af enheden, en rigtig smart feature.

På bagsiden er der lyd-ind og udgang samt en mikrofon indgang. E-sata og 4 USB2 porte samt HDMI og VGA, som giver mulighed for at tilslutte til en skærm. Da jeg først så, at der var jack-stik lydudgang på samt VGA og HDMI, var jeg ret meget i tvivl om, hvad det kunne være til, for var dette virkelig et mediecenter?

   

De to porte i bunden er WAN/LAN1 og LAN2. Det giver en række muligheder i forbindelse med styring af netværk.


I bunden ses også net-ledningstilslutning og blæseren til strømforsyningen, ovenover sidder der en 92mm blæser. Selve enheden larmer rigtig meget i forhold til den Synology DS212, jeg har privat. Jeg er godt klar over, der er en verden til forskel, men det er på niveau med min stationær for ikke at sige, den faktisk larmer mere. Rigtig ærgerligt, men man har den nok heller ikke stående i stuen, når man vælger en enhed af denne kaliber. Dermed ikke sagt jeg ville gemme den væk i et skab eller lignende, for Thecus anbefaler den står i et godt ventileret rum.


 

Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2012 22:57:05
Svar/Indlæg:
3385/80
Fin test! Endelig forstår i at lave en virkelig test, og ikke bare bruge ATTO :)

Hvad er der brugt af netværksudstyr? Det er jo bestemt ikke uden betydning.

Ser ikke ud til at min Synology skal skiftes ud endnu - den præsterer dog også stadig 100+ MB/s på både læse og skrive.


Capiz
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-11-2012 09:51:15
Svar/Indlæg:
1498/226
#1 - Mange tak.

Ang. netværksudstyr, har jeg ikke haft mulighed for at tjekke med andet end almindelig bundkort, men det er bestemt noget vi har i tankerne at der skal udviddes med, at vi kan lave nogle rigtige netværkstest med de store NAS enheder.
Vi begynder jo mere og mere at se enhederne makse Gigabit netværket ud, og deraf kommer der sikkert flere og flere enheder med dual gigabit porte, så vi reelt kan trække endnu mere ud.

/Rasmus


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2012 00:10:53
Svar/Indlæg:
23132/740
Dumt spørgsmål, måske: Men, kunne man ikke "bare" samle sig en Windows-boks, og få mindst lige så god ydelse med netværksdrev? Eller, er fordelen, et potentielt lavere strømforbrug?