Test: Corsair AX1200i PSU

Strømforsyninger d.  12. oktober. 2012, skrevet af Polarfar 14 Kommentarer.  Vist: 15804 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2400,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferro.dk

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.


Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80% belastning med 21A betyder at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også. Derfor ender man ind imellem med en 600W model med 40-50 Ampere kapacitet som minimum. Det er også her man skal holde øje med hvor mange 12V+ linier PSU'en er udstyret med, og om du kan trække maks strøm på alle linier på een gang. Du kan nemlig godt komme ud for at have to linier på hver 30A, men hvor maks samlet effekt begrænser brugen til 50A.

 


 

Der er med andre ord stor forskel på hvordan de enkelte strømforsyninger er opbygget, og hvordan de kan anvendes. Du kan også få såkaldt single rail PSU'er på langt over 1000W. Men de er ret dyre, da elektronikken skal kunne håndtere alt +12V strømmen på en enkelt linie, i stedet for 2,3 eller 4.

Det er netop tilfældet med Corsair AX1200i, der kan levere svimlende 100A, altså ALT SAMLET EFFEKT, på 12V+ siden. Det er ret usædvanligt, og kræver noget temmelig hardcore elektronik.

 

laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2012 08:11:35
Svar/Indlæg:
922/13
fed test... next stop nex1500 ❤ ❤


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-10-2012 08:14:18
Svar/Indlæg:
4741/1690
#2

Ja, hvis de tør stille op med den... 😀


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2012 09:53:59
Svar/Indlæg:
3854/175
#2 Hvis de sender 1,5 kW'eren så kan vi bruge teststationen til grill til næste sommerfest 😀 😀


myrizzle
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2012 10:01:20
Svar/Indlæg:
1895/41
Kæft det er en vild PSU, men det er godtnok djævelsk mange penge for en PSU 🙂


bigthomase
 
Bruger
Tilføjet:
12-10-2012 10:33:27
Svar/Indlæg:
41/1
Fin test


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2012 14:17:53
Svar/Indlæg:
1881/22
God artikel, og godt at se at i rent faktisk åbner skidtet ;)

Når man tænker på hvilket system som skal til, før en psu som den her reelt bliver aktuel, synes jeg sku ikke prisen er SÅ slem. Den kan trods alt drive et highend system med 3/4 graffikkort, oc, lys, vand ect ect, uden problemer, og uden at blive presset. Allerede ved en AX850 til ca 1400,- kan man jo drive det meste smertefrit.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2012 16:10:10
Svar/Indlæg:
5874/1287
Årh hvad, lad mig få 2 i RAID0 😲 🤣


Skumleren^
 
Overclocker
Tilføjet:
12-10-2012 21:53:24
Svar/Indlæg:
23/0
Nammenam 😛


Kejser11
 
Overclocker
Tilføjet:
13-10-2012 21:44:34
Svar/Indlæg:
35/0
Svedig satan, den der! 😲 Prisen kan man sgu´ da ikke brokke sig over. Vil man have det bedste koster det kassen; en Ferrari koster jo osse lidt mere end en Hyundai!!!! 🤣


0raxter
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2012 21:58:48
Svar/Indlæg:
301/10
En hyundai er en fremragende jagthund...


#11
DHMO
 
Bruger
Tilføjet:
25-10-2012 11:24:17
Svar/Indlæg:
14/0
Hej med jer alle,

I siger bare til, hvis i vil vide hvor i skal henvende jer for at få fat i sådan en badboy. :OP da Coferrodetail er blevet dansk corsair partner, og nu skal der fuld fart over feltet. Corsair har rigtig mange spændende produkter de kan tilbyde.


skaterpete
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2013 10:47:25
Svar/Indlæg:
124/8
#11 vi kan da godt selv finde ud af at checke edbpriser. og i sælger jo alligevel ikke til private såå...

desuden er en 1.2kw strømforsyning til en pc total lol i hatten


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2013 12:07:35
Svar/Indlæg:
1881/22
#12
Se datoen for hans indlæg.

Det er bestemt ikke sikkert at edbpriser havde fået den op på det tidspunkt 😉


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-01-2013 12:49:15
Svar/Indlæg:
15982/637
Den er en lækker PSU, men der er virkelig gået inflation i PSU priserne i den senere tid 🙂

I sommeren 2009 var jeg heldig at få min Thermaltake Toughpower 1500watt PSU til 1499kr og da jeg havde mit andet high-end rig med TriFire i 2010 da kørte jeg med Cooler Master Silent Pro M1000 til 1011kr.

Men investeringen i en god PSU er klart pengene værd. Mit bedste hardware køber ever er helt klart Tt TP 1500w - nu kommer den til at køre på 5'te år ❤