Test: Asus Matrix HD7970 Platinum

Grafikkort, AMD/ATI d.  01. november. 2012, skrevet af SDK 15 Kommentarer.  Vist: 16616 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3871,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Fourcom

 

Test

 

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret  
Processor Intel i7 965 Extreme  3700MHz
Bundkort Gigabyte X58-OC  
RAM Corsair Dominator 3x2 GB 1600MHz CL8-8-8-24
Strømforsyning Zalman ZM850 850 watt
Kabinet Silverstone Raven RV-02  
     
Grafikkort Asus ROG Matrix HD 7970 Premium Catalyst v. 12.8
Sammenlign. Inno3D iChill GTX 660 ForceWare 306.23
  Inno3D iChill GTX 660 Ti  ForceWare 306.02
  Inno3D iChill GTX 680 Accelero Hybrid ForceWare 305.37
  EVGA GTX 690 Signature ForceWare 301.42
  EVGA GTX 670 SC ForceWare 301.34
  KFA2 MDT GTX 580 ForceWare 296.10
  MSI GTX 680 ForceWare 301.10
  MSI R7970 Lightning  Catalyst v. 12.3
  AMD HD 7870 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 7850 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 7970 Catalyst v. 12.2

 

Testsoftware:

  • 3DMark Vantage
  • 3DMark 2011
  • Stalker: Call Of Pripyat DirectX 11 benchmark tool
  • FurMark 1.9.2
  • Heaven benchmark 2.5 tool
  • Crysis 2
  • Batman Arkham City
  • Battlefield 3

 

OBS:
nVidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at MSI R7970 Lightning kortet er overclocket med 150 Mhz og at EVGA GTX 660/670 SC kortene er overclocket. 
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
 


3DMark Vantage:

Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hård mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik.
Hvorom alting er, lad os se, hvordan kortet klarer sig i denne test.

Så skal vi kigge lidt på hvad den overclockede HD 7970 chip kan, når det kommer til at skubbe polygoner. Vi har tidligere testet et overclocket GTX 680 i form af iChill 680 kortet. Som man kan se er HD 7970 ikke lige så hurtigt, og Asus Matrix kortet er det højest clockede HD 7970 på markedet. 



3DMark 2011:

3DMark 2011 er den nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute.
Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.

I 2011 ligger Matrix kortet mellem Nvidias GTX 670 og 680, og der der langt op til det overclockede iChill kort. 



Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker: Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste.
De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg, at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere fps bedre end lavere.
I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder.

I DirectX 10 delen af testen er Matrix kortet væsnligt hurtigere end GTX 680. Dog er kepler kortene generelt ikke så hurtige i DirectX 10.
Vi skruer op til DirectX 11 og igen er HD 7970 bagude af dansen. 


FurMark 1.9.2:


FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark og en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidig skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test.

Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem, der kører Linux eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides over på GPU'en. 

Oveni så er FurMark klart den benchmark, der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Dette er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra den parameter for at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

AMD's GCN arkitektur er optimeret til programmer som dette. Matrix kortet klarer sig da også rigtig godt og bliver kun overgået af GTX 690.


Unigine Heaven benchmark 2.5 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. 

Igen er Matrix kortet lidt langsommere end GTX 680 og lidt hurtigere GTX 670. 


Crysis 2

Spillet, der i sin første inkarnation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardwarekrav, er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren, men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende, jeg har set. 
 

I Crysis 2 er Matrix kortet hurtigere end GTX 680 i High og very high testen, på ultra er kortene lige hurtige.

Batman Arkham City 

Batman Arkham City er bygget på Unreal 3 motoren, men ovenpå den utroligt populære grafikmotor har udviklerne smidt en række DirectX 11 funktioner, inklusive tesselation. 
 

Igen er Matrix kortet hurtigere end GTX 680 og endda med hele 8 Fps. 

Battlefield 3

Den nyeste version af den populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken og dette kan så absolut ses. Af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Testen er foretaget i starten af anden mission i singleplayer og indeholder ikke noget action eller eksplosioner, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en gentagelig test. Der er testet i opløsningen 1920x1080 og med Field of View på 90.
 

I medium og high testen er Matrix kortet 5 Fps langsommere end GTX 680. Men når vi skuer grafikken helt op, forsvinder forspringet og de 2 kort er lige hurtige. 

Overclocking

Så er vi nået til diciplinen overclocking. Ifølge Asus er Matrix HD 7970 bygget til denne diciplin og deres GPU Tweak software giver da også brugeren mulighed for, at justere på næsten alt mellem himmel og jord. Efter 1 times tweaking, småjustering og en håndfuld drivernedbrud og andre mishaps nåede jeg 1260 Mhz. 
Målet var 1300 Mhz, men ved 1260 blev kortet ustabilt og mere strøm til coren gjorde bare problemet værre. Selv om jeg justerede på andre parametre, kom kortet ikke højere op. Hvis man satte en eftermiddag af til overclocking, er det muligt man kunne nå de 1300 Mhz. 

GPU: Overclocket fra 1100 MHz til 1260 MHz
RAM: 
Overclocket fra 1650 MHz til 1773 MHz

 

Dette bliver et overclock på 12.6% på GPU'en og 7% på RAM, lad os så se på, hvad det gør: 

De ekstra 160 Mhz giver Matrix kortet et godt skub fremad. I 3DMark 2011 er kortet nu kun 100 points efter et GTX 680, mens det i Heaven er 1 Fps hurtigere. Den helt store bonus kommer dog i Crysis 2, hvor Matrix kortet skyder 10 Fps mere af, hvilket gør det næsten ligeså hurtigt som et GTX 690.

Varme

Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark. Jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle nVidia kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.  

På vores temperaturgraf ligger Matrix kortet midt i det hele. Man skal dog huske at HD 7970 chippen er den største og varmeste på markedet lige nu. Set i dette perspektiv er 66 grader under load faktisk rigtig fornuftigt. I overclock testen nåede jeg iøvrigt 75 grader under load. 

Strømforbrug

Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen. 
Idle målingen er foretaget på skrivebordet uden programmer åbnet. Load testen er foretaget i Heaven Benchmark med højeste grafikindstilling. Peak målingen er det højeste strømforbrug noteret under testen. 


 

Ja langt ned af listen skal man ikke, Matrix kortet er lidt af en strømtyv. Specielt peakloaden er høj og der bliver næsten trukket 500 Watt ud af nettet. Asus anbefaler da også at man minimum benytter en 650 watts strømforsyning. Idle strømforbruget er også meget tæt på et GTX 690.

zzolio
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2012 08:10:20
Svar/Indlæg:
431/26
ok test men husk at bruge samme driver da der er stor forskel på hvor meget performance der i dem


Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2012 09:05:48
Svar/Indlæg:
247/2
Nu ved jeg ikke hvornår testet er fortaget, men syntes jwg kunne læae mig frem til at den dricer der er brugt var 12.2 versionen.

Her ville den nyeste 12.11 driver været at fortrække


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
01-11-2012 09:25:01
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1
Det er faktisk at gå lidt tilbage.
Hvis vi har testet et andet HD 7970 kort for 3. mdr. siden med en driver som var ny den gang - så benytter vi ikke denne driver hvis der er kommet nye driver efterfølgende, det vil jo skabe ramaskrig i forum.
Læs blot hvad Vest-AALB-DK skriver #2


#2
Ja, sådan er det jo altid, men vi må jo teste med den driver der er til rådighed, på det tidspunkt vi tester.
Der kommer jo nye driver så tit, at vi aldrig ville kunne nå at at lave benchmark færdige og skrive artiklen, før en ny er frigivet... 😲


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 01-11-2012 09:25:56.


NightMartiN.DK
 
Overclocker
Tilføjet:
01-11-2012 11:58:07
Svar/Indlæg:
1/0
Det har 4 x DP (Display Port) og ikke 4 x HDMI.
(nederst side 5)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NightMartiN.DK d. 01-11-2012 12:06:18.


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
01-11-2012 12:00:00
Svar/Indlæg:
853/71
Lækkert kort. Syntes dog bedre om designet på min Lightning 😀


jappe
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
01-11-2012 17:39:55
Svar/Indlæg:
26/2
hvad sker der med billederne i den test??
Er det ikke lidt o

Og så kegler teksten udenfor rammen

http://hwt.dk/Test/39090/Asus-...


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
01-11-2012 17:51:29
Svar/Indlæg:
573/108
#2 Driveren er 12.8. Jeg testede kortet lige før 12.10 kom.
#4 fixed


kerovan
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2012 17:51:45
Svar/Indlæg:
146/18
Hvad er der brugt som kamera ? Fremover skulle du/i måske overveje at tage nogle ordentlige produktbilleder.

Ud fra hvad jeg lige kan se her, så er ISO'en skruet godt i vejret, derfor der er en masse støj i billedet.

Fint test dog, men kunne bruge nogle bedre billeder


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
01-11-2012 18:21:14
Svar/Indlæg:
573/108
#8 Mit kamera er forsvundet så måtte bruge det på min telefon.


jappe
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
02-11-2012 09:05:47
Svar/Indlæg:
26/2
#9
Kunne du ikke ha fundet et alternativ.
De er jo ubrugelig.

Det kan du som redaktør vel ikke byde dine brugere


Dolph
 
Superbruger
Tilføjet:
02-11-2012 12:37:27
Svar/Indlæg:
655/39
#10 Er det ikke lige af overdrive lidt, af sige af de ligefrem er ubrugelig. Jeg synes ellers de ser finde ud, men kan vel være det er fordi jeg ser det på mobilen lige nu. :)


jappe
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
02-11-2012 12:56:45
Svar/Indlæg:
26/2
Det synes jeg ikke nej.
Man tager sgu ikke billeder med en mobil telefon


Dolph
 
Superbruger
Tilføjet:
02-11-2012 16:12:18
Svar/Indlæg:
655/39
Okay, det er så også din mening, jeg tager det ikke som et stort problem, og er ret så sikker på af de fleste herinde heller ikke tager det så tungt igen. 🙂


Cocio21
 
Moderator
Tilføjet:
02-11-2012 16:27:37
Svar/Indlæg:
4983/48
#10/#12

Og vi siger tak for besøget i denne omgang 😛

Vi gider hverken multibrugere eller konkurrenter der basher vores artikler, så eftersom du i det her tilfælde er begge dele, så er det bare farvel og tak, endnu engang.


#15
las
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2012 22:33:08
Svar/Indlæg:
2151/51
Fedt kort. Hvis jeg skulle have et 7970 var det nok det her, eller MSI Lightning.

Men det skal jeg ikke :)