Produktet er venligst udlånt af: www.Terratec.de
Produktet distribueres i DK af: www.shg.dk
Link til producentens website: www.terratec.de
Software
Der medfølger en fuld version af Uleads DVD MovieFactory 3 samt Ulead Videostudio 7 SE DVD.
MovieFactory 3 er et simpelt værktøj hvor man nemt kan capture (optage film) eller encode (pakke film til andet format) til en DVD.
Når man har tilføjet filmklippene så er det bare at klikke næste, vælge hvordan menuen skal se ud, om der skal være kapitler.
For de mere kreative er der også muligheden for at lave små effekter i filmklippene, som f.eks. at de fader ind.
Tekst kan man også tilføje.
Menuerne kan man ændre med forskellige templates, hvordan preview-vinduet ser ud.
Der er selvfølgelig også en virtuel DVD afspiller så man kan klikke sig rundt.
MovieFactory 3 er utroligt nemt at bruge og hvis man skal sætte en finger på dette stykke software er at man ikke kan ændre lysstyrke etc. EFTER man har optaget via Grabster AV400, det skal nemlig gøres før, især da billedet generelt er noget mørkere via Grabster AV400 end originalen.
Når dette er gjort så kan man enten gemme filen som en ISO fil, en VIDEO_TS (DVD struktur) eller simpelthen brænde det direkte på en DVD skive.
VideoStudio 7 SE DVD er dybest set MovieFactory 3 i et andet layout. Der er dog nogle lidt flere effekter og vælge imellem , men så er der omvendt ikke muligheden for at lave menuer.
Generelt set er softwaren hæderlig og uden de store problemer, men omvendt får man ikke ondt i armene eller andre steder af de vilde jubelscener. Lidt mere avancerede muligheder som indstilling af lys og filtre for at optimere kvaliteten ville være meget velkommen. Så er der også lige den lidt uheldige faktum at Terratec mener helt klart at det netop er disse to stykker software man skal bruge, og derfor er driveren kun lavet til netop disse. Det betyder rent faktisk at det kan være svært at bruge i andre programmer. Faktisk lykkes det ikke umiddelbart at få Grabster AV400 til at virke i andre programmer, end ikke MovieFactory 4.
F.eks. kunne det være rart at bruge sin Video som TV-tuner og derved sin skærm som fjernsyn, men det kan man ikke. Desuden så kan man ikke lade softwaren encode direkte om til f.eks. AVI, da Grabster AV400 kun encoder i MPEG2/1 og ikke andre populære formater som HUFFYUV. Desuden har begge programmer ikke mulighed for at kunne automatisk kalkulere hvad bitraten skal være for at den netop kan fylde en DVD. Men alt i alt et stykke godt software der gør det nemt at arbejde med Video og lave et godt resultat ud af det.
Design
Terratec Grabster AV400 er en lækker lille sag. Der er ikke meget indmad i boksen som er pænt pakket ind i plastik og aluminium.
Billedet er lånt fra Terratec.it Enden af boksen er der plads til et USB-stik som også levere strømmen til boksen.
På forsiden er der de fire forbindelser, samt en LED der viser om AV400 er tændt eller ej.
Video indgangen er enten S-Video(S-VHS) eller Composite. S-VHS er at foretrække, da den skiller farverne mere end composite.
Sjovt nok anbefaler Terratec at man bruger Composite hvis man har S-Video på sin afspillerenhed, hvilket dog nok nærmere en gang Copy-paste for meget.
Lyden overføres via Stereo phonostik og hvis man ikke har det på f.eks. sin video skal man bruge det medfølgende scart-adapter. Scartadapteren er ikke noget speciel, og som alle andre er der en in-/output og tydelig markering i hvor stikkene hører til.
Da Grabster AV400 er lavet til at stå op er der selvfølgelig en lille fod med. Det er så omvendt mindre godt at Grabster vil vælte hvis ikke man husker at sætte USB stikket i FØR man sætter video/lydkablerne i.