Test: Spire TME III cpu køler

Køling d.  25. februar. 2013, skrevet af Sheik3n^ 3 Kommentarer.  Vist: 8087 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Sheik3n^

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 365,00
Produkt udlånt af: Spire
DK distributør: Coolerkit.dk

Layout / Design

Indledningsvis kommenterede jeg kort på kølerens design, og det på baggrund af, at designet ikke er spor nyt. Dette er tredje inkarnation af TherMax Eclipse køleren, og Darwin ville være svært skuffet over manglen på evolution. 

TME III køleren er en heatpipekøler med et ganske konservativt design, men designet er baseret på gennemprøvede løsninger, hvilket man ikke kan klandre Spire.

  

 

Når man først får TME III i hånden, lægger man mærke til vægten og størrelsen, og med en vægt på næsten 1 kg med sine to 120mm blæsere, så er den ikke sådan at kimse ad, og man føler sig svært fristet til at holde køleren over sit hoved og skrige "IT'S OVER 9000!!!!". Men det gør de færreste nok.

  

Hele fundamentet for køleren er de fem 8mm heatpipes som spænder fra kølerens bund til top. De fem heatpipes udgør også kølerens bund, og er fritlagt, så de har direkte kontakt til den svedende processor. Det er altid et kærkomment syn. Køleribberne, som er forbundet til de solide heatpipes, er ganske brede og har en overflade med en masse små forhøjninger der bidrager til at øge overfladeareal. Det kan vagt minde om overfladen på en golf-bold.

  

Selvom jeg er stor tilhænger af blottede heatpipes, så blev jeg knapt så begejstret, da jeg så finishen på kølerens bund, der er nogle gange store riller mellem heatpipe og køleprofilen. Endvidere så er det også en smule uheldigt, at ved brug af en moderne Intel cpu, så kommer cpu'en altså ikke i kontakt med de to yderste heatpipes, hvilket ikke gavner ydelsen. En ganske løjerlig ting ved de medfølgende blæsere er, at ledningen er ULTRA kort, og altså kun lige er til at stikket kan "stikke" ud. Heldigt, at de inkluderer forlængere.

  

Installationen af køleren er ganske ligetil og inkluderer blot en bundplade, nogle bolte og møtrikker og voila! Så er den installeret. Ganske ligetil. Noget helt andet er monteringen af blæsere. Dertil bruges små gummiadaptere, som monteres ved at trykke dem ned i monteringsriller på køleprofilen og derefter hive dem igennem monteringshullerne på blæserne. Meget, meget akavet og besværligt. Min mistanke er, at det er gjort for at minimere vibrationsstøj fra blæserne, hvilket er ganske fordelagtigt, men denne montering, kobineret med køleribbernes design gør altså, at en del airflow simpelthen er spildt. Specielt da køleribberne er monteret meget tæt, hvilket gør, at der ikke er hverken luftryk eller airflow at spilde.

 

Sådan ser skidtet altså ud når det er spændt fast på testbænken her i laboratoriet! 

Følg med videre, hvor vi finder ud af om det er gammel vin på nye flasker eller en lækker årgangsvin vi har med at gøre!

 

Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
24-11-2012 08:16:24
Svar/Indlæg:
1442/81
Fornøjelig test med et levende sprog, det kunne da lige give morgenens smil.

Jeg fristes til at udbryde "Arhmen! Hva' dælen er det for et produkt at sende på gaden? Den kan vel ikke engang holde en kop øl kold."

Hvor er det fedt i også tester den slags.

Jeg snublede forresten over denne sætning "Selvom jeg er stor tilhænger af blottede heatpipes, så blev jeg knapt så begejstret, da jeg så finishen på kølerens bund, der er nogle gange" - Skulle der ikke stå nogle steder?.

Tak for indblikket/advarslen.


Sheik3n^
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-11-2012 11:02:17
Svar/Indlæg:
359/63

Fornøjelig test med et levende sprog, det kunne da lige give morgenens smil.

Jeg fristes til at udbryde "Arhmen! Hva' dælen er det for et produkt at sende på gaden? Den kan vel ikke engang holde en kop øl kold."

Hvor er det fedt i også tester den slags.

Jeg snublede forresten over denne sætning "Selvom jeg er stor tilhænger af blottede heatpipes, så blev jeg knapt så begejstret, da jeg så finishen på kølerens bund, der er nogle gange" - Skulle der ikke stå nogle steder?.

Tak for indblikket/advarslen.

Ferns skrev d. 24-11-2012 08:16:24


Kartoffel kartoffel :P

Og tak for den fine ros!

Jeg forstår heller ikke formålet med at sende så usammenhængende et produkt på gaden. Det hjælper i hvert fald ikke selskabets ry.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2013 04:23:26
Svar/Indlæg:
8947/160
På kølere med blottede heatpipes er det en god idé at bruge en lidt tykkere kølepasta og faktisk skal man fylde revnerne op med pasta før man monterer som man plejer med en lille "klat" kølepasta.Ved godt det er længe siden, men prøvede du at montere på den måde.?

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 15-12-2013 04:24:57.