Layout / Design
Corsairs nye H60 model er som sagt en ny udgivelse af den gamle H60 køler. Der er hertil lavet en række forbedringer i kølerens design. Køleren har blandt andet fået nye slanger som øger gennemstrømningen i forhold til den gamle version. Slangerne er desuden blevet blødere, så de nu er nemmere at få til at bøjet på plads, når køleren skal installeres.
Pumpeenheden er desuden blevet lavet om. Corsair selv skriver ikke specielt meget om præcist hvad der er blevet ændret, men systemet til montering er blevet moderniseret og byder nu på en magnet der holder monteringskittet på plads og samtidigt gør det nemt at skifte fra AMD til Intel.
Corsair har inkluderet en ny type blæser som er en redesignet blæser fra deres AIR serie. Denne yder et større tryk i forhold til støj, hvilket skulle øge kølerens ydeevne samtidigt med at holde støjniveauet nede. Et højt statisk tryk er vigtigt, når blæseren monteres i push konfiguration, altså blæser luft ind over kølefinnerne for at sikre en høj jævn luftstrøm, især med mange kølefinner der sidder tæt samlet.
Radiatoren er en 120 mm aluminium radiator med en tykkelse på 27 mm. Radiatoren, som er brugt til Corsairs nye H60 model, er umiddelbart den samme som før og til andre modeller, så her er der altså ingen forbedringer.
Nu skal vi have sat køleren på prøve når det kommer til test, følg med på næste side.