Test: HTC One X+

Layout / Design

One X+ er som One X, lavet ud af et såkaldt unibody, dvs. ud af et stykke materiale. Det er både fordele og ulemper ved sådan en samling af telefonen, men jeg er helt klart en bifalder, da jeg syntes telefonen virker mere robust. Telefoner som HTC Legend var lavet ud i det stykke aluminium, men One X må ”nøjes” med polycarbonate. Polycarbonate er en rigtig stærk plastiktype som er op til 300 gange stærkere end almindelig plastik.

En lækker detalje som One X+ har frem for den første One X er, at coveret er belagt med en form for gummi. Det gør at telefonen ikke glider på bordet, i en let fugtig hånd - og det syntes jeg er synd andre ikke gør mere brug af. Det kan selvfølgelig være fordi man endnu ikke har fundet en rigtig holdbar løsning, og at gummiet med tiden vil "falde af", og det vil bestemt ikke pynte på en ellers lækker telefon.

Selve profilen er lidt speciel fordi den buer ganske lidt, ligesom vi så på den første One X. Jeg syntes dog ikke det er så tydeligt, om det er pga. den sorte farve, der skjuler den ellers lidt smarte gimmick.

Front

Fronten er dækket med en kæmpe 4,7” skærm lavet i Gorilla Glass2. Gorilla Glass2 er tyndere, blokerer mindre lysr og er mere berøringsfølsom end den gamle Gorilla Glass. Skærmen har næsten samme størrelse som en iPhone 4. I bunden er der tre touchknapper, tilbage, hjem og programliste. De tre touchknapper er blevet røde, som er et gennemgående tema på denne nye One X+. Om der mangler en decideret homeknap, som ses på Iphone modeller, ved jeg ikke, det er nok mere en vanesag end en decideret mangel på telefonen. Jeg foretrækker ganske enkelt det simple udseende og syntes jo færre knapper på en front, jo mere stilet.
Uden om skærmen er der en tynd kant, så man må sige at det har lykkes for HTC at lave One X meget lille. Den er faktisk 3,66 mm højere end Motorola RAZR, 1 mm bredere og dog 1,8 mm tykkere. Men den har en 19,5% større skærm målt i mm^2!!!!

Selve hullerne til højttaleren er lavet med mikro små huller for at undgå at lave samlinger i One X+. Bag enkelte af disse huller er der dioder som f.eks. lyser rødt når der lades, grønt hvis der er en besked etc. Det er faktisk en fed detalje kontra de ”vågeblus” hos konkurrenterne, som hurtigt kan lyse ens soveværelse op om natten. Der er også et lille frontkamera til f.eks. videosamtale. Lyssensensoren er gemt godt inde i kanten af skærmen.

Venstre side

Venstre side er der et microUSB stik. Stikket er dog vendt på hovedet, hvilket gør at man lige skal være opmærksom på at hvis man bruger en anden microUSB lader / kabel skal markeringen om op, vende nedad – hvis man skal kigge på telefonen samtidig.

En forklaring er at stikket ligner en glad mund hvis det er vendt på ”hovedet” og den kan siges at være glad over at du har en One X i hånden.

Højre side

Her har HTC valgt at sætte en lang volume op og ned knap, som omvendt er ret smal hvilket gør at den ikke virker særlig voldsom.

Top

3,5mm minijack stik, og et lille hul til at presse microSIM kortholderen ud, som det bl.a. kendes fra iPhone 4.

Bund

Et lille hul til mikrofonen og det er det.

Bagside

I toppen er der kameraet og en flash. Da optikken i kameraet fylder lidt, er der mange måder at få det indarbejdet i en tynd telefon. På RAZR så vi at hele bagsiden var tykkere, HTC har valgt at lave en forhøjning kun omkring kameraet, endda et lidt højere så linsen ikke rammer når den ligger på bordet. 

Længere nede på telefonen finder vi den eksterne højttaler som med højttaleren til øret er lavet med mikro små huller – så ingen samlinger her.  På siden er der 5 små kontakter som bruges til en dock (tilkøb).

Unibody designet gør desværre at One X+ ikke har noget batteridæksel og microSD er der heller ikke noget af. Det er ret ærgerligt, især da One X+ har kræfterne til at vise en MKV fil, optage video i full HD, men så er del vel kun til et par film eller to, på den 64GB interne hukommelse.

Samtidig er det lidt ærgerligt at når man har brugt så meget krudt på kameraet, at der ikke er en decideret kameraknap.

På næste side - software