Test: HTC Windows Phone 8X

Smartphone/tablet d.  29. marts. 2013, skrevet af @ngler 3 Kommentarer.  Vist: 11775 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: 
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: HTC
DK distributør: HTC

Software

 

Imens jeg havde 8X til test, så havde jeg samtidig Nokia "gamle" Lumia 900 med Windows Phone 7.5 også.

 

 

Selve brugen er på mange måder ens mellem 7.5 og 8, men ved nærmere eftersyn, så er WP8 forbedret på rigtig mange punkter. En af de helt store ændringer er den kernel, som er brugt. I Windows Phone 7 og 7.5 har man brugt den gamle kernel fra Windows Mobile 6.5, hvor man i Windows Phone 8 har lånt fra den NT kernel, som bruges i Windows 8. Det gør også at Windows 8 og Windows Phone 8 deler flere komponenter, der skulle gøre det nemmere at udvikle til den. Der er dog også kommet eksempler på software lavet til Windows 8 (den fulde), som kan køres på Windows 8 RT (versionen til tablets / ARM CPUer) - dog kræver det en del, da Windows 8 kører på de kendte x86 CPUer fra Intel og AMD - og Windows RT er til ARM baseret CPU'er, som især kendes fra Smartphones og tablets.

Hardwareunderstøttelsen er blevet noget bedre og WP 8 understøtter nu dualcore CPU, NFC (Near Field Communication). Der er sket en masse små, men ikke ubetydelige ændringer i softwaren.

Ændringerne er mange, men vi tager nogle af dem her, ellers kan du læse meget mere om dette her:
http://www.windowsphone.com/da-DK/How-to/wp8/start/whats-new-in-windows-phone

Den gamle WP 7.x kunne man ikke ændre størrelsen i sine tiles på sin startskærm. Det er nu muligt at ændre størrelsen på sine tiles i lille, almindelig og stor.

 

 

Børnehjørnet er en ny funktionm som faktisk er ret godt tænkt. Børnehjørnet tilgås ved at swipe til venstre, når telefonen er låst eller ved at launche app'en. Ejeren kan så definere hvilke apps, musik og videoer. Hvis der er links i apps, som der er rettighed til, kan disse åbnes ellers ikke, medmindre man har givet ret til en browser. På den måde kan børnene lege med telefonen uden, at man skal bekymre sig om, at de ikke roder i alle mulige indstillinger. Jeg har prøvet få android apps til samme brug, men WP 8 klarer det noget mere elegant og samler det hele et sted.

Udover børnehjørnet kan man også få adgang til musikafspilleren fra låseskærmen, det er ganske praktisk. Ligeledes kan man se opdateringer også.

 

 

iPhone har Siri, Google har Google Now m.m. og selvfølgelig har WP8 også mulighed for tale kommandoer og desværre heller ikke på dansk. Jeg synes faktisk, at det virker noget bedre end f.eks. Samsungs talekommandoer på min daglige S3. Om det er mit engelsk, som er skyld i det, ved jeg ikke. 

 

 

Skype er også integreret, hvilket også var forventet efter Microsoft købte Skype.

Backup af apps (liste), opkaldsoversigt, temafarve, konfigureret konti, farvoritter fra IE, indstillinger m.m. til skyen.

Ikke underligt så har Microsoft forbedret integrationen til SkyDrive, deres alternativ til Dropbox , Ubuntu One mfl.

 

 

Der er også en yderligere integration til Messenger / Live med rum. Rum er muligheden for at dele og integrere kalender, fotos, chat m.m. med sine venner. Det virker pt. med iPhone og Windows Phone 7.x udover WP8 , men mon ikke Android også bliver inviteret?

Microsoft har haft godt fat i forretningslivet med deres PDA'er og smartphone operativsystem og de har da også lavet en del forbedringer omkring sikkerheden og forretningsbrug:
- Sikker start , WP8 tillader kun godkendte software komponenter at køre under boot.
- Signering af kode
. BitLocker kryptering af enheden
- Informations rettighedsstyring , så man kan styre rettigheder på dokumenter.
- Firma app sted i Windows Store - mulighed for at have sit eget lille isoleret sted på App store - så virksomhedens apps ikke skal deles med alle mulige andre.
- Styring af mobiler der gør det nemmere at integrere enhederne i et Windows miljø
- Exchange (ActiveSync), Office 365, SharePoint og Lync suppoert.


Internetbrowseren har også fået en overhaling, så nu er den i version 10 og med en langt bedre javascript engine end forgængeren i Windows Phone 7.5.

 

 

Se mere om de nye features her:

http://www.windowsphone.com/da-DK/How-to/wp8/start/whats-new-in-windows-phone

Kort om softwaren

Vi har snakket om ændringerne i forhold til WP 7.5, men her er en kortere gennemgang af WP 8.

Startskærmen synes jeg, giver et rigtigt godt overblik. Det er overskueligt og simpelt. Live tiles giver nyttige informationer. Dog mangler f.eks. en bedre oversigt af kalenderen.

Der er en del muligheder for ændre indstillinger, bl.a. taledelen. Desværre kan den ikke dansk.

WP8 har forbedret mulighed til svagtseende, hvilket mange nok vil værdsætte, så telefonen kan bruges uden briller og lup.

 

 

Der er nu mulighed for popup med SMS'er, en ganske rar feature, der gør det nemt at lige overskue om, det er en SMS, der skal svares på nu eller senere.

 

 

En god ting er, at hvis man f.eks. får en PDF fil i mailen, så kan WP8 godt finde ud af, at man skal hente en PDF app til at læse den. Det gør det noget nemmere. Desværre er det ikke alle filer, den kan klare.

 

 

Musikafspilleren er rimelig standard, dog med muligheden for at læse mere om kunstneren m.m. Der er dog ikke equalizer, hvilket måske nogen vil savne. Der er dog Beats Audio som HTC er kendt for på deres nyere top mobiler.

 

 

Tastaturet er standard. I modsætning til Android kan man ikke skifte tastaturet alle steder. Der er dog enkelte andre, men dem vi har prøvet virker kun i SMS delen. Det skal dog siges, at ordbogen er rigtig godt til at rette forkerte anslag, når man skriver. Umiddelbart virker den noget bedre til at rette fejl end den, der er i Windows Phone 7.x.

 


Der er ikke turn-by-turn navigation på HTC Windows Phone 8X. Vi prøvede med linket fra Lumia 900's Nokia drive, men der passede opløsningen ikke. Det er et kæmpe minus, at det ikke er på telefonen som standard. Man kan dog købe navigationsprogrammer.

 

 

Der er mulighed for at ændre systemfarver, så ens tiles m.m. har denne farve.

 

 

På PC siden så er det rart at se, at det nu ikke længere kræver Zune og man kan via et lille program trække filerne over og fra sin Windows Phone 8X.

troopa
 
Overclocker
Tilføjet:
29-03-2013 10:03:01
Svar/Indlæg:
11/0
Altså den kan købes for under 2800.
http://www.pricerunner.dk/pl/1...

Så en 3er i pris i måske lige lavt nok skulle jeg mene, den lander på samme pris som en lumia 820, en lumia 920 koster over 4000.

Personligt synes jeg den burde få 4 eller 5 i pris. Det er klart den telefon i den prisklasse med bedste skærm, højest dpi, premium design mv.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af troopa d. 29-03-2013 10:05:57.


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
29-03-2013 11:37:48
Svar/Indlæg:
4033/364
#1
da artiklen blev lagt op, kostede den noget mere..

Lumia 820 har jeg lige købt på arbejdet til ca. 2500kr, men priserne ændrer sig virkelig meget..

Den manglende navigation synes jeg omvendt er et must for en highend telefon... + de 16GB bliver lyn hurtigt fyldt..


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-03-2013 17:32:29
Svar/Indlæg:
3532/303
Jeg har også fået købt mig en 820, selvom jeg sad og kiggede på de andre wp8 der nu var.
Jeg synes hele det der kamera show er overpromoveret og i mange tilfælde fuldstændigt ubrugeligt. Det samme med "beats" tricket. Hvis man er til god lyd kunne man jo aldrig finde på at høre det på en telefon, slet ikke en med "beats audio". Så begyndte galdemaskinen :D