Produktet er venligst udlånt af: ..
Produktet distribueres i DK af: ..
Link til producentens website: ..
915GM Chipset
Indtil nu har det været Intel 855GM chipsættet, der var at finde på de få desktopboards, som kan benytte Pentium M, men med 4xAGP og SingleChannel DDR333 er det jo ikke spec's der imponerer, så måske derfor har Intel udsendt 915GM chipsættet, der understøtter både PCIe og DualChannel DDR2, sammen med Dothan versionen af CPU'en.
Med dualchannel DDR2 og 533FSB mulighed er der sket lidt, og det giver en teoretisk ram-båndbredde på 8.6GB/s, så det er jo ikke helt håbløst.
Interessant er det at chipsættet understøtter både DDR og DDR2 ram. Intel har ellers satset hårdt på at få indført DDR2 som standard, men her får producenterne så et pusterum, og en mulighed for at sætte begge sokkeltyper på bundkortene. Måske i erkendelse af at det ikke er alle der har nået at skifte til DDR2. Lidt ligesom da man i sin tid skiftede fra SD-RAM til DDR, hvor man også kunne få bundkort med begge sokkeltyper, så man kunne opgradere sine ram senere.
Der følger naturligvis integreret Intel Extreme grafik med i pakken, med mulighed for et væld af tilslutninger, og så kan det håndtere to separate skærme/skærmbilleder af gangen. Lækkert hvis man ikke har de store krav til grafikken, eller i første omgang ikke har råd til et PCI-e grafikkort.
Der følger 2 stk. SATA porte med ICH6-M controlleren, og der er stadig plads til en enkelt IDE kanal. Derudover er der understøttelse for 8 kanals lyd, 8 USB porte, Gigabit ethernet og PCI express