Test: Printerrefill - printerøkonomi
Diverse d. 22. juni. 2005, skrevet af @ngler 1 Kommentarer. Vist: 13940 gange.
Korrekturlæser:
Billed behandling:
Oversættelse:
Pristjek på http://www.pricerunner.dk
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Billed behandling:
Oversættelse:
Pristjek på http://www.pricerunner.dk
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Tonerrefill
Det var med stor spænding at pakken med tonerrefill blev åbnet. En flaske med toner, et par gummihandsker, en tonermagnet (også kaldet en mikrofiberklud) , en hældetud, et stykke gaffatape, en lille chip samt en instruktionsmanual var hvad der lå i posen. Nu er dette sæt specielt lavet til Minoltas PagePro 1300w og derfor kan sæt til andre printere se noget anderledes ud. F.eks. kan man købe sæt hvor man brænder et hul med syre til f.eks. HP Laserjet 1010. Man skal huske at følge sikkerhedsreglerne for toner står ikke over godkendte madvare, og da pulveret er så fint vil det sikkert også kunne indåndes uden den store besvær.
Manualen er overraskende tyk, og fylder flere sider, men der er dog et par sider om hvordan man kan rense resten af patronen, ganske nice.
Chippen blev hurtigt udskiftet. Utroligt at sådanne en lille dims kan gøre så meget postyr.
Først skal laserpatronen ud, og i denne model tages det hele ud med et snuptag. Selve toneren tages så fra resten ved en lille plastikdims. Selve adgangen til tonerrummet er bag et plastiklåg, hvilket henleder tanken på noget man har set før i køkkenet. Væbnet med en flad skruetrækker skulle det ikke være det store problem at få adgang til tonerrummet.
Der skal dog bruges lidt vold, da plastiklåget ikke sådan vil slippe sit tag. Så et godt råd pas på fingrene, for en vildtfarende skruetrækker er farlig og kan lave en pæn flænge i ens finger (*host* har vi hørt ). Da låget var kommet af, var det bare at bevæbne sig med tålmodighed og hælde toneren ned i tonerrummet.
I manualen står der at man skal putte halvdelen ned i rummet, hvilket er ret svært da tonerpulveret gør det meget svært at se hvor meget man reelt har puttet i, så største delen røg ned i tonerrummet.
Låget blev sat i, og tapet godt fast da den var lidt medtaget af skruetrækkeren. Toneren blev lige vendt forsigtigt både for at sikre at den ikke var utæt, men også for at fordele tonerpulveret. Lidt gaffa (som hørte med) blev brugt for at være 100% sikker.
Bare for at prøve , blev hele manualen fulgt. Sidste del er hvordan man kan rense selve tonerpatronen. Her kom tonermagneten virkelig til sin ret, og den virker faktisk som en magnet. Man skal her virkelig have læst manualen , da en avis på bordet er et must, for det sviner ret meget med alt det fine pulver.
Handskerne er også gode at bruge. Med en lille skruetrækker blev det hele renset og printeren var klar til brug.. Voila, nu 6000 nye sider og en fuld patron, og et par hundredekroner sparet, det er da en god timeløn
Blækrefil
Der findes et utal af kits til refill af blækprintere. Nogle kommer med mystiske skruer etc, men generelt for dem er at man skal bruge en kanyle og en sprøjte. Husk at blæk til refill skal passe til den model printer man har, der findes dog universal blæk. Et andet råd er at man tager sig tid til det, og passer på med det ikke sprøjter, for blæk kommer ikke sådan lige af, heller ikke på fingrene.
Teknikken er ret simpel, man laver et lille hul ned til blækkammeret. Typisk er dette "hul" skjult bag et klistermærke eller lign.
Man skal så bare også huske at "lukke" hullet igen, så der ikke kommer falsk luft ned i patronen. I denne Epson patron er det en lille kugle der skal presses ned i blækkammeret.
Der skal bruges lidt kræfter, men det kan lade sig gøre. Husk en avis på bordet, for patronen kan godt stå og dryppe. Et stykke tape over selve udløbsstykket kan også være en ide..hvis det er typen der ikke bliver hængende lige meget hvad.
Kanylen sættes på sprøjten og skal så fyldes med blæk. Det er her vigtigt at der ikke kommer luft ind i sammen med blækket, så lad det give sig lidt tid at få blækken op i sprøjten. Ellers kan man lige i bedste sygeplejerske stil slå lidt på sprøjten og trykke LET sprøjten.. Dog et sted hvor at det blæk der formodentlig også ryger med ikke gør nogen skade. Bare husk at luften altid vil prøve at være højest oppe, så ikke noget med at sprøjte ned i noget da det ikke vil gøre den store forskel.
Kanylen stikkes igennem det lille hul fra før og man stikker den skråt ned imod udløbsstykket, ned i svampen. Blækken skal trykkes Laaaangsomt ud, da det mindsker luft , hvilket igen betyder at man hurtigere kan komme i gang med at printe. Så skal hullet i toppen bare dækkes til af tape eller hvad man nu har, og vupti, patronen er fyldt. En genfyldt patron kan nogle gange godt bruge lidt tid før at blækken er helt på plads, så hvis den ikke skriver pænt ud med det samme så:
Konklusion
Der er ingen tvivl om at refill er kommet for at blive. Printerproducenterne har virkelig gjort sig umage for at det skal være lidt mere besværligt, f.eks. med brug af chips der efter sigende skulle tjekke blæktilstanden. At det også betyder at chippen skal resettes eller lign. Hvilket alt andet lige er besværligere for refillere har nok ikke kostet nogle job i udviklingsafdelingen. Blækpatroner med indbygget printerhoved viser sig, ikke overraskende at være noget dyrere end deres modpart. Derfor kan den billige printer til 400kr. kan godt gå hen og blive et rigtigt dyrt bekendtskab. Det er her at de uoriginale patroner kommer ind i billedet. Især Epson og Canon printere kan pga. deres simple blækpatrondesign næsten købes for samme pris som refill, hvilket gør at man skal overveje om det er besværet værd.
Tonerrefill er ikke mere besværligt, men især nye laserprintere kan være svære at få refill kits til. Faktisk tog det lang tid før at der kom et refillkit til Minoltaen, sikkert pga. chippen. Men når alt kommer til alt, så er en laserprinter til omkring 1000 kr. et godt køb hvis man skriver meget tekst ud. Godt nok har man ikke farver , men i længden er det formodentlig mere økonomisk end de billigere blækprintere og så er der hastigheden og den mere skarpe tekst en sidegevinst.
Positivt
Negativt
Conlusion
There is no doubt that refillkits are going to stay. The printermanufacturers have done some serious work in making refill more hard to do, eg. With chips which supposedly should read the inklevel. The fact that this means the chip has to be resetted or replaced when refilled has probably not ended anybody's carrier in the printer R&D department. Inkcartridges with inbuilt printerhead is not surprising more expensive than the others. Therefore can the 400 DKR printer be acquaintance at a high price. That's where the unoriginal cartridges come into the picture. Especially the one from Epson and Canon, because they are so simple that the unoriginal cartridges almost cost the same as refill, then it is worth considering, is the refill worth the trouble?
Tonerrefill is not more difficult than the ink types, but especially refills for new laserprinters can be hard to find. Actually it took some time before a refillkit for the Minolta was on the market, probably because of the damn chip. In the end the conclusion is that a laserprinter for about a grand DKR is a good bargain if you print a lot of text. You do not have the colours, but in the end it is presumably more economical than the cheap inkprinters, then is the speed and the sharp text an extra prize.
Pros
Cons
