Test og dagligdags brug:
Jeg har denne gang brugt mit eget system til "testen". Og for at have lidt at sammenligne med lånte jeg en Samsung 2233RZ af The Boss, da min egen Samsung jo "kun" kører 60Hz opdatering. Det er en LCD skærm som nu har fået LED baggrundslys.
Programmer:
BenQ Auto (følger med Skærmen på CDen).
Monitortest
Dette er et billede fra et meget lille testprogram, som BenQ har vedlagt på CDen. Det hedder auto og viser dette billede og det er jo egentlig et meget godt billede, der fortæller lidt om skærmens evne til at adskille en gråtoneskala og gentage et lodret linjemønster, samt adskille de forskellige farver på underste linie. Og det klarer denne skærm fuldt ud til punkt og prikke.
Passmarks monitortest har dette billede som masterscreen og det står jo også rigtig fint bortset fra cirklerne i hjørnerne, der ligesom er lidt flade på grund af formatet 1980x1080 og det kan der jo ikke ændres på. Ellers er farveafgrænsningerne veldefinerede og de lodrette streger flotte.
I denne test kører nogle hvide kasser på tværs af skærmen ved forskellige hastigheder og her skulle kasserne gerne være helt krystalklart aftegnet uden at have en skygge efter sig også kaldet ghosting. Det fortæller noget om, hvorvidt skærmens pixels kan slukke hurtigt nok og det er ikke noget problem for denne skærm overhovedet.
Testen løber også igennem forskellige farvetone skalaer og her vises den røde farve og starter på 0% og slutter på 100% og den nuancering klarer skærmen også til en topkarakter.
Som det fremgår af dette billede, som viser "tekst" i forskellige størrelser - også det klarer skærmen også ganske imponerende.
Jeg havde så skærmene kørende et par dage som min standardskærm og brugte dem til almindelige PC opgaver såsom surfing og email skrivning samt at tilgå Hwt's CMS-system for at skrive artikler og så selvfølgelig se lidt youtube og film på skærmene.
På spil siden havde jeg Medal of Honor Warfighter og Dirt Showdown kørende for at se om, der var den store forskel på en "rigtig" gamerskærm (BenQ) og Samsungs 120 hz model.
Ud over at Samsungen "kun" kan køre op til 1680x1080 og BenQen går op i 1920x1080, oplevede jeg nu ikke den helt vilde forskel på de to skærme ved dagligdags PC-arbejde.
Og så alligevel var der en tendens til, at billedet på skærmen virkede en hel del roligere og mere letflydende generelt og det er så nok her de 120 hz rigtigt kommer ind og giver en mere lysstærk oplevelse generelt, det kan skyldes, at Benq har LEDbaggrunds lys i skærmen og at Samsungen er af nyere dato end min egen og så selvfølgelig kører 120 hz..
Ved spillene slog de 120 hz endnu mere igennem og gjorde det til en sand fornøjelse at sidde og spille nogle scener igennem i de installerede spil (skærmen kan maksimalt køre med en refreshrate på 144 hz) . Der var måske en lille fordel til BenQ, der i kraft af deres "Black eQualizer" havde en tendens til at definere og fremhæve detaljer især i skyggefulde/mørke steder på skærmen.
Her burde der måske så stå en længere tekst om hvorvidt, 3D siden af skærmen er til noget, dette har vi udeladt og koncentreret os om 2D delen - som nok primært er det, som den vil blive benyttet til!
3D teknologien er endnu kun i sin spæde ungdom, så lad os kigge på det - når den er moden til det.
Så ser vi på skærmens betjening = OSD.