Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1241,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Fourcom

Software

 

Catalyst Control Center er for nylig gennemgået en større revidering, og har fået et helt nyt design mod det mere stilrene og mere brugervenlige. En del menuer virker som om, at de ikke rigtigt er blevet tilpasset det nye design - men generelt synes vi, at CCC er blevet ganske pænt og overskueligt.

Når man starter Catalyst Control Center op, får man muligheden at vælge Advanceret eller Standard. Noget, der til hver en tid kan ændres under ”Præferencer”. Det er en rigtig god ide med disse to visningsmuligheder, da der ikke er nogen grund til at præsentere en masse avancerede detaljer for langt de fleste brugere.



I standard har man 5 overordnede kategorier at vælge imellem. ”Skrivebord og skærme”, ”Video”, ”Spil”, ”Ydeevne” og ”Oplysninger”.
Går man ind i den første kategori, bliver man præsenteret for en række underkategorier. ”Skrivebordsegenskaber” vil nok være den mest brugte, idet det er her opløsning og opdateringshastighed sættes.



Under HydraVision kan man vælge, hvordan man vil opsætte sine skærme, såfremt man har flere af disse tilsluttet. Dertil kommer, at man kan styre, hvor vinduer placeres, hvilket er ganske brugbart, hvis man har flere skærme i sit system.


        


Ønsker man at ændre sine indstillinger for afspilning af filmklip, går man ind under "Video". Her kan man ændre lysstyrke, kontrast, tone og farvemætning ved filmafspilning under ”Grundlæggende videofarve”. Vil man gå endnu mere i detaljen, kan man under ”Avanceret videofarve” rette både farvedynamik, hudtonekorrektion og gamma. Ting som de-interlacing, skarphed og støjreduktion kan der under ”Videokvalitet” også ændres på. Under video finder vi desuden også AMD Video Converter, der kan konvertere film afsindigt hurtigt ved hjælp af både CPU- og GPU-kraft. Programmet understøtter dog ikke vanvittigt mange videoformater – så ønsker man at få sat fart i videokonvertering, kan det i stedet anbefales at bruge Cyberlink MediaEspresso.


        


Spil-punktet i menuen er selvfølgelig også ganske vigtig. Her kan vi under ”3D-standardindstillinger” stille på den obligatoriske Ydelse/Kvalitet-prioritering. Under ”billedkvalitet” kan der pilles ved Anti-Aliasing - kantudglatning i 3D-grafik - samt Anisotropisk filtrering, der giver en bedre billedkvalitet. De ultra-nørdede indstillinger, såsom hvorvidt Anti-aliasing skal køres som Box, Narrow-tent eller Wide-tent, er ikke længere tilgængelige – men man kan ved at vælge ”avanceret visning” få lidt flere muligheder. Sædvanligvis kan det dog anbefales, at man ændrer sådanne indstillinger direkte i spillets indstillinger.


       
 

Under spilydelse finder vi desuden AMD Overdrive. Overdrive er et eksempel på, at AMD prøver at fange nogle af entusiasterne ind som kunder. I modsætning til nVidia, hvor man skal hente et eksternt program for at overclocke, er der indbygget et overclockingsværktøj i CCC. Auto-tune er der selvfølgelig til nybegynderne, men man kan uden problemer også selv stille på de enkelte frekvenser. Naturligvis er der dog en sikkerhedsmæssig begrænsning for, hvor meget man kan overclocke, så risikoen for at brænde noget af er minimal. Garantien bortfalder dog – i hvert fald i teorien – ved overclocking; så det er naturligvis på eget ansvar. 
Endvidere er der blevet plads til smarte features, såsom temperaturovervågning, GPU-aktivitetsniveau, manuel styring af blæserhastighed. Let, enkelt og overskueligt.



Afslutningsvis kan man under oplysninger se oplysninger om grafikkortet og dets software. Hardwaremæssigt kan man se ting som clock og BIOS-version, mens man softwaremæssigt kan se de aktuelle API-versioner og hvilken Catalyst version, man kører med.


 

(Ovenstående afsnit er skrevet af Emillos. Den benyttede driverversion er 11.2, og det benyttede grafikkort er Radeon HD 6870 - men visuelt vil driveren være identisk med den driver, der er benyttet her i test-afsnittet)

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2013 10:36:24
Svar/Indlæg:
331/7
Nice test. Forstår dog ikke helt dens høje score i ydelse og pris, når man kan få 650TI boost til 1200 kr.(gigabyte med stille køler også), det er et kort der performer en tand bedre end 7790.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
13-05-2013 11:51:58
Svar/Indlæg:
6368/477

Nice test. Forstår dog ikke helt dens høje score i ydelse og pris, når man kan få 650TI boost til 1200 kr.(gigabyte med stille køler også), det er et kort der performer en tand bedre end 7790.

VojenZ skrev d. 13-05-2013 10:36:24


Det er ikke hvad jeg ser i graferne. Kortet der er brugt til sammenligning er fra Inno3D og benytter Inno3D's eget PCB design med bedre strømstyring og et lidt hæftigt overclock, men det kan stadig ikke følge med.
GTX650Ti Boost er altså langsommere end dette kort men koster det samme.


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2013 15:09:15
Svar/Indlæg:
3565/372
#1 ->
Må holde med #2 her. HD7790 er en smule hurtigere end GTX650Ti Boost. Dog med fordele til både 650Ti Boost og HD7790, alt efter titel 🙂


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2013 20:11:18
Svar/Indlæg:
331/7
#2 Ja kan godt se at dette kort gør det godt i forhold til jeres testet 650TI boost, dog synes jeg at de stort set er ens i ydelse, de "vinder" ca. i lige mange spil.

Dog synes jeg også at prisen på 7850 og 660 er lige tæt nok på 7790 og 650TI boost til at retfærdige gøre et sådan køb af 7790 og 650TI boost.

#3 I forhold til 7790 og 650TI boost, der synes jeg nu at 7790 er bag ud. I reference vs. reference vinder 650TI boost nu ret klart over en bred kam af spil.

http://www.techpowerup.com/rev...


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
13-05-2013 22:27:26
Svar/Indlæg:
6368/477

#2 Ja kan godt se at dette kort gør det godt i forhold til jeres testet 650TI boost, dog synes jeg at de stort set er ens i ydelse, de "vinder" ca. i lige mange spil.

Dog synes jeg også at prisen på 7850 og 660 er lige tæt nok på 7790 og 650TI boost til at retfærdige gøre et sådan køb af 7790 og 650TI boost.

#3 I forhold til 7790 og 650TI boost, der synes jeg nu at 7790 er bag ud. I reference vs. reference vinder 650TI boost nu ret klart over en bred kam af spil.

http://www.techpowerup.com/rev...

VojenZ skrev d. 13-05-2013 20:11:18


Hvordan ref udgaverne yder er vel lidt irrelevante i denne kontekst, da vi har at gøre med non-ref både hos AMD og nVidia.

Jeg synes tilgengæld at 7790 er et fantastisk kort til dets pris. Jeg har gået med tankerne om at komme af med min store spille computer og samle en lille strømbespare istedet for, og der skulle 7790 indgå som grafikkort, da man kan spille de fleste spil ved HD og ret høje detaljer.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af freak_master d. 14-05-2013 00:13:46.