Design
DashDrive Air AE400 er udført i sort hård plast, med et hexagonelt mønster. På fronten sidder 4 statuslamper skjult under gennemsigtig plastik, samt en kombineret funktion/powerknap.
På toppen sidder kortlæseren, mens der på bunden er to porte, hhv. MicroUSB og USB. På bunden finder man også en knap til at nulstille enheden.
Som sagt er den udført i hård plast. Bagside og sider er udført i en knap så blank plastik, mens fronten, som man kan se på billederne, desværre er udført i højglans. Efter at have haft AE400 i hænderne nogle gange, var den allerede blevet godt fedtet til. Konstruktionen og kvaliteten af plastikken føles god, og der opleves umiddelbart ingen knasen eller knirken, selvom den udsættes for lidt vold. Den er heller ikke større end at den kan være i en lomme.