Software
Alle indstillinger foregår via browseren, da det eneste som ligger på den medfølgende CD-ROM, er en quickstart guide foruden selve manualen samt et lille stykke print utility. Første gang man logger på routeren, bliver man mødt af en Wizard som guider én igennem opsætningen. Den mere erfarne bruger vil nok springe denne guide over.
TRENDnets manual forklarer på en nem og forståelig måde, hvordan de enkelte funktioner virker, hvis man er i tvivl omkring hvordan routeren skal konfigureres.
Savner dog det lille ”help” eller spørgsmålstegn som vi f.eks. kender det fra andre produkter, hvilket ville medhjælpe at man slipper for altid at ty til manualen hvis man er i tvivl om hvad en indstilling præcist gør.
LAN settings indeholder alle indstillinger for det kablede netværk, samt gæste netværket som man kan oprette. En anden funktion jeg selv bruger meget er ”DHCP Reservation List” som låser bestemte IP adresser til enheder på netværket via deres MAC adresse. Dette er en uundværlig funktion hvis man roder med port forwarding eller har et par Servere stående. Herved sikrer man at enheden på netværket altid får samme IP.
Jeg gennemgår kun indstillingerne for det trådløse 2.4GHz, da disse er identiske med indstillingerne for 5GHz båndet.
Her er hvad man kan forvente af indstillinger. Herunder mulighed for at oprette i alt fire SSID som også skal bruges, hvis man ønsker at benytte sig af muligheden for trådløst gæste netværk.
I sikkerhedsindstillingerne for det trådløse netværk, i den øverste boks, vælger man hvilket af de i alt fire SSID man ønsker at administrere med kryptering og nøgler.
En sidste mulighed for at sætte lidt ekstra sikkerhed på, er ved at låse det trådløse netværk til bestemte enheder på netværket ved brug af MAC adresser. Så selvom ens kode skulle blive knækket, kommer fremmede altså ikke på netværket. Dermed ikke sagt at det ikke også er muligt at ”sniffe” MAC adresser, men det er en helt anden snak.
Her ser vi port forwarding indstillingerne (kaldet Gaming i softwaren). Det er kun muligt at oprette i alt 24 regler, til sammenligning bruger jeg selv 32 regler på mit eget udstyr. Så har du en hær af udstyr som kræver port forwardning, så hav dette i mente.
Eneste ting jeg savner, er at kunne give mine regler navne, så man ikke mister overblikket hvis man har oprettet mange regler.
Dette var en kort gennemgang af de nok mest brugte funktioner. Selve softwaren er ganske god, om ikke andet godt forklaret i manualen, hvad de forskellige indstillinger gør hvis man ikke er den store netværksguru.