Produktet er venligst udlånt af: http://www.AOpen.nl
Produktet distribueres i DK af: http://www.TechData.dk
Link til producentens website: http://www.AOpen.nl
Test af AOpen Aeolus 7800GTX
Midt i den endeløse vrimmel af paperlaunches og næsten ens modeller af grafikkort kom det vi endelig ventede på: Et grafikkort der ikke bare var en forhenværende topmodel med 20MHz ekstra hurtigere core og RAM; NVIDIA G70 aka Geforce 7800GTX.
Ikke nok med, at vi endelig er kommet videre i udviklingen af grafikkort, så kunne kortet erhverves fra dag 1. Med dette træk har NVIDIA forhåbentlig startet en ny trend, som betyder, at paperlaunches er en saga blot.
Red_martians fik æren af at teste det første Geforce 7800GTX fra Leadtek, denne gang har undertegnede æren af at teste AOpens udgave.
AOpen, som står lidt i skyggen af MSI og Asus, kender de fleste af jer sikkert og ligesom førnævnte konkurrenter producerer AOpen også en hel del andre produkter end lige grafikkort, f.eks. bundkort, barebones og meget mere.
I AOpens grafikkort afdeling ser man ikke skyggen af ATi og det kan derfor ikke undre nogen, at AOpen selvfølgelig er klar med et Geforce 7800GTX.
De af jer der allerede har læst Red_martians artikel ved sikkert allerede, hvad man kan forvente af dette kort, men til resten af jer vil jeg, uden at afsløre for meget, sige, at det her kort sparker røv i såvel ydelse som støjniveau og prisniveauet for et Geforce 7800GTX er næsten helt overkommeligt.