Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys. |
Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret |
|
Processor |
Intel i7 965 Extreme |
3700 MHz |
Bundkort |
Gigabyte X58-OC |
|
RAM |
Corsair Dominator 3x2 GB |
1600 MHz CL8-8-8-24 |
Strømforsyning |
Zalman ZM850 |
850 watt |
Kabinet |
Silverstone Raven RV-02 |
|
|
|
|
Grafikkort |
AMD HD 7990 |
Catalyst v. 13.4 |
Sammenlign. |
Gigabyte Windforce GTX 780 |
ForceWare 320.18 |
|
Club 3D 13 Series |
Catalyst v. 13.3 Beta HD 7790 |
|
Gigabyte Titan |
ForceWare 314.09 |
|
ASUS ROG ARES II |
Catalyst v. 13.2 BETA |
|
Gigabyte GTX 670 Windforce X3 |
ForceWare 310.70 |
|
HIS 7950 IceQ |
Catalyst v. 12.10 |
|
ASUS ROG Matrix HD 7970 Premium |
Catalyst v. 12.8 |
|
Inno3D iChill GTX 660 |
ForceWare 306.23 |
|
Inno3D iChill GTX 660 Ti |
ForceWare 306.02 |
|
Inno3D iChill GTX 680 Accelero Hybrid |
ForceWare 305.37 |
|
EVGA GTX 690 Signature |
ForceWare 301.42 |
|
MSI GTX 680 |
ForceWare 301.10 |
|
AMD HD 7870 |
Catalyst v. 12.2 |
|
AMD HD 7850 |
Catalyst v. 12.2 |
Testsoftware:
-
3DMark Vantage
-
3DMark 2011
-
3DMark Professional
-
Stalker: Call Of Pripyat DirectX 11 benchmark tool
-
FurMark 1.9.2
-
Heaven benchmark 2.5 tool
-
Crysis 2
-
Crysis 3
-
Batman Arkham City
-
Battlefield 3
OBS:
NVIDIA kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at MSI R7970 Lightning kortet er overclocket med 150 MHz, og at EVGA GTX 660/670 SC kortene er overclocket.
Bemærk desuden at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse. Der kan derfor være afvigelser i den målte ydelse kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark Vantage:
Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidig også ekstrem hård mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik.
Hvorom alting er så lad os se, hvordan kortet klarer sig i denne test.
Vi har tidligere testet et kort med 2 HD 7970 chips nemlig ASUS ROG ARES II. Det kort var lavet i samarbejde med AMD specifikt til at være verdens hurtigste grafikkort, AMD's HD 7990 er lanceret som at være verdens hurtigste serieproducerede grafikkort.
Dette kan ses på Vantage testen, hvor HD 7990 placere sig lige under Ares kortet i grafiktesten. Den totale score ender dog omkring GTX 780.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet høj og lav tessellation, post-processing, belysning med skygger, fysiksimulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute.
Jeg har testet i de 3 forudkonfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
I 3DMark 2011 total score placere HD 7990 sig lige i hælene på GTX 690. I extreme testen ligger kortene også tæt, her er GTX 690 kun hurtigere i den rene grafik score.
3DMark Professional:
En ny version af Windows ledsages gerne af en ny version af 3DMark. Denne gang har Futuremark fokuseret på at lave en benchmark, der kan bruges på alle platforme. Derfor er der 3 individuelle tests: Ice Storm som er til tablets og langsomme computere, Cloud Gate der er lavet til den almindelige PC og bærbar og sidst Fire Storm som er lavet til at teste gamer PC'en til 20.000,- kr. Vi tester i standard indstillingerne for alle 3.
I den nyeste version af 3DMark mangler vi desværre GTX 690. HD 7990 ligger lidt efter Ares kortet, men GTX 780 og Titan er smidt helt af.
Stalker: Call Of Pripyat:
Stalker: Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests grafikkortenes evner til det yderste.
De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflekser i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg, at det er en af de mest retvisende grafiktests, der findes pt. I denne test er højere fps bedre end lavere.
I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder.
I den gamle Stalker test ligger GTX 690 og HD 7990 side om side, dog klarer AMD kortet sig bedre i de mindre krævende tests.
FurMark 1.9.2:
FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand, og det er endnu et plus ved at benytte denne test.
Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark, og er derfor den eneste, der siger noget om hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem, der kører Linux eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides over på GPU'en.
Oveni så er FurMark klart den benchmark, der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Dette er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark, og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0, er denne test valgt udfra den parameter, for at kunne give en retvisende og valid sammenligning.
Fordi AMD har valgt at throttle kortet ned i FurMark, klarer det sig kun marginalt bedre end et almindeligt HD 7970. Man må antage, at køleløsningen ikke kan klare belastningen fra FurMark.
Unigine Heaven benchmark 2.5 tool:
Heaven benchmark var den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tessellation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren, og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ.
I Heaven er der igen ikke megen forskel på GTX 690 og HD 7990, dog vinder AMD kortet på de mindre krævende test.
Crysis 2
Spillet, der i sin første inkarnation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardwarekrav, er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren. Men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende jeg har set.
I Crysis 2 testen er AMD kortet lige 0,8 fps hurtigere end ARES kortet.
Crysis 3
Crysis er tilbage og ligesom i de forrige spil er grafikken banebrydende. Med indstillingerne på Very High er Crysis 3 det flotteste computerspil på markedet. Dette gør også spillet meget krævende og derfor ideelt til benchmark. Vi tester i Medium, High og den meget krævende Very High setting.
Da vi testede ARES kortet i Crysis 3, faldt det helt igennem på Very High testen. Samme problem har HD 7990 dog ikke og kortet smider lige 3 fps mere end Titan. Der bør dog være mere at hente i AMD kortet ved nogle driveroptimeringer.
Batman Arkham City er bygget på Unreal 3 motoren, men ovenpå den utroligt populære grafikmotor har udviklerne smidt en række DirectX 11 funktioner inklusiv tessellation.
Batman testen er ikke gode venner med AMD kort, dette bliver meget åbenlyst når man kører Crossfire. Derfor er 7990 helt nede og rode omkring 7950.
Den nyeste version af det populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken, og dette kan så absolut ses. Af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Testen er foretaget i starten af anden mission i singleplayer og indeholder ikke noget action eller eksplosioner, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en gentagelig test. Der er testet i opløsningen 1920x1080 og med Field of View på 90.
I Battlefield 3 er 7990 super godt. Der er langt ned til GTX 690 og Titan, ydermere ramte jeg flere gange i medium og high testen spillets fps loft på 201.
Overclocking
Ligesom andre, der har forsøgt at overclocke HD 7990, nåede vi til det 1100 MHz max AMD har på kortet i øjeblikket. Og ligesom de andre, har de ekstra 100 MHz ingen indflydelse overhovedet på kortets hastighed. Alle tests viste præcist det samme, dog steg strømforbruget meget voldsomt. Så indtil AMD eller en underleverandør kommer ud med noget software til at hive kortet forbi 1100 MHz, så kan overclocking ikke betale sig på HD 7990.
Varme
Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark. Jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle NVIDIA kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.
Jep, øjnene skal helt ned i bunden af grafen. Efter 6 timers benchmark havde 7990 varmet hele mit kabinet op, og temperaturen steg selvfølgelig som resultat af det. Jeg foretog også testen med åbent kabinet, her faldt temperaturen til 82 grader. HD 7990 kræver et rigtig godt airflow.
Strømforbrug
Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusiv skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen.
Idle målingen er foretaget på skrivebordet uden programmer åbnet. Load testen er foretaget i Heaven Benchmark med højeste grafikindstilling. Peak målingen er det højeste effektforbrug noteret under testen.
Selvom det er langt fra ARES kortets latterlige 771 peak watt, trækker HD 7990 alligevel 480 watt i load. Dette er en del mere end GTX 690. Ligeledes trækker AMD kortet også mere i idle.