Test: Logitech G500S Gamermus

Styre-enheder d.  31. august. 2013, skrevet af neemos 1 Kommentarer.  Vist: 11306 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 594,00
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech

Specifikationer




Justering af vægt og balance
Alle har sin egen spillestil. G500s kan tilpasses din unikke spillestil. Du kan ændre dens samlede vægt. Juster tyngdepunktet. Du kan omarrangere placeringen af to forskellige vægtstørrelser og derved justere musen så den føles og fungerer optimalt vha. op til 27 gram ekstra vægt.

Scrollehjul med to funktioner
I modsætning til almindelige scrollehjul har G500s en superhurtig scrollefunktion med to funktioner. Når du spiller, kan du hurtigt og nøjagtigt vælge menupunkter vha. den præcise trinvise scrollefunktion. Eller også kan du bevæge dig gennem websider med en hurtig bevægelse af det superhurtige scrollehjul med frihjulsfunktion.

Avanceret overmateriale
Vi brugte infrarød teknologi til at finde de områder hvor hånden har kontakt med musens overflade. Vi anvendte avancerede materialer til hvert område for at forbedre komforten og holdbarheden. Med den vandafvisende belægning i håndfladeområdet undgår du at din hånd klæber fast. I områder med intens kontakt har vi tilføjet en fingeraftrykafvisende belægning på de primære knapper. Og de tørre greb på siderne sikrer at musen ligger godt fast i hånden.

Ændring af følsomhedsniveauet under spil
De rigtige bevægelser i enhver spilsituation. Du kan bruge knapperne der er praktisk placeret ved siden af den primære knap til venstre, til at skifte mellem flere dpi-indstillinger med henblik på hurtigvalg af skærmindstillinger, overblik over oversigtskort (op til 8200 dpi) eller reduktion af det aflæste antal dpi for at kunne tage præcist sigte eller vælge enheder (200 dpi).

10 Programerbare knapper
Du kan opnå gode resultater med den standardkonfiguration som musen leveres med. Eller også kan du konfigurere enkelte knapper til at udløse handlinger som ellers kræver at du navigerer i menuer. Det er nemmere at aktivere talefunktionen. Midlertidig reduktion af det aflæste antal dpi. Du kan tildele enhver af spillets kommandoer eller makroer med flere kommandoer til en af de 10 programmerbare knapper ved hjælp af den valgfrie Logitech Gaming Software (LGS).*

Indbygget hukommelse til profiler
Konfigurer musen én gang, og den husker for evigt. Hvert spil kræver unikke indstillinger, om det så er World of Tanks eller League of Legends. Programmér alle 10 knapper så du kan bruge samme indstillinger på andre computere.

Ultrasolidt bygget
Computerspil er for meget for almindelige mus. G500s-musen er designet til at kunne holde til det. De opgraderede primære mekaniske mikroomskiftere har en levetid på 20 millioner klik. Musens polytetrafluorethylen-fødder med lav gnidningsmodstand har under test vist sig at kunne holde op til 250 km. Uanset hvad du finder på, kan G500s-musen klare det.

Flettet USB-ledning
Musen har en stofomviklet, holdbar USB-ledning på 2 m og leveres med en ledningsholder så du altid har styr på tingene og er klar til at spille.

En rapporteringshyppighed på et millisekund
Du kan være sikker på at hver eneste kommando udføres så hurtigt som muligt. G500s er op til otte gange så hurtig som en almindelig USB-mus og registrerer dine bevægelser lige så hurtigt som du kan foretage dem.

Lasersystem udviklet specielt til computerspil
Når forskellen mellem MVP'er og andre deltagere måles i pixels, gør det en forskel at have superskarp følsomhed. G500s har en laser der er udviklet til spil, med ultrahøj præcision ved enhver bevægelseshastighed. Den fungerer på næsten alle overflader og kan registrere selv de mindste bevægelser.

Glatte fødder
Musens polytetrafluorethylen-fødder reducerer friktionen så du får hurtigere bevægelser, jævne markørbevægelser og større nøjagtighed.

Brugervenlig konfigurationssoftware
Brug den valgfri Logitech Gaming Software til at finjustere kommandoerne til dine yndlingsspil. Med enkle træk og slip-indstillinger kan du tilpasse profilerne for knapper og registrering for alle de spil du spiller. Eller brug de forudkonfigurerede tilpasninger for den automatiske registrering af spil.


På næste side kigger vi på designet og layoutet.

Adamoh
 
Overclocker
Tilføjet:
04-09-2013 18:37:30
Svar/Indlæg:
1/0
Har valgt at købe den her trods de rigtigt mange utilfredse købere. Der blandt andet har klaget om coilwhine fra en billig kondensator, en avaga sensor der halter bagud ( som avaga har updateret firmware til ) men som ikke er blevet inkorporeret af logitech endnu. Udover det har de haft problemer med det er umuligt at bruge den onboard memory til profiler, der er med.

Når det er sagt har jeg aldrig haft en bedre gamer mus end dens storebror G500. Så da denne ramte markedet var det en no brianer, havde egentligt lidt fortrudt efter at have læst alle de negative meninger om den, men den her artikel løfter mit humør lidt 🙂