Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2970,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

Ligesom med det mindre overclock bundkort har dette fået farverne orange og sort. PCB er blevet en smule bredere for at kunne have de ekstra funktioner som Force kortet har på sig i forhold til det lidt mindre overclock bundkort.

 

Omkring soklen ser vi et par kondensatorer. Disse sidder dog med god mellemrum så det er til at komme til når der skal isoleres, så et stort problem synes jeg ikke at det er.

 

Bundkortet har fået rigtig mange knapper der alle er rare at have i en overclock situation. Knappen med lynet på kalder Gigabyte for OC Ignition. Med knappen trykket ind vil bundkortet ikke starte op, men der vil stadig blive leveret strøm til grafikkort, harddiske og blæsere. Ved siden af ser vi Tag knappen, der kan loade eller unloade en BIOS profil selvom systemet kører i Windows. Kan man ikke boote op med en speciel konfiguration i BIOS kan denne bruges til først at slå overclocket til når systemet er oppe at køre. Med Turbo knappen inde, overclocker bundkortet selv CPU'en til 4,2 GHz. Plus og minus knapperne til højre hæver BCLK hastigheden med enten 1 MHz eller 0,1 MHz afhængigt af om Gear knappen er trykket ned eller ej. Plus og minus knapperne til venstre hæver eller sænker multiplier på CPU'en. På billedet ser vi også målepunkter til at måle den præcise spænding til de forskellige komponenter. Ved siden af de sorte knapper ser vi et LED display der fortæller hvad der sker under opstart, så det er nemt at finde frem til en eventuel fejl.

 

Lidt længere nede ser vi en PCIe kontakt, hvor det er muligt at lukke ned for PCIe portene. Har man 4 grafikkort med frost på, og gerne vil have et ud, er det ikke altid helt nemt, men det hjælper bundkortet her dig heldigvis med. Her ser vi også et USB 3.0 front stik samt et SATA strømstik der leverer ekstra strøm til PCIe portene.

 

Bundkortet har fået hele 10 SATA 6 Gb/s porte. De første 6 sorte kører igennem Intel's chipset, og de sidste 4 grå kører igennem en Marvell SATA controller.

 

Bundkortet her er meget fokuseret på at kunne holde 4 grafikkort. Dette bliver opnået igennem en PLX chip der giver bundkortet flere PCIe baner end Intel tilbyder. Bruger man dog kun et enkelt grafikkort, kan det sættes i den sorte PCIe x16 port. Dette vil lukke ned for PLX chippen og grafikkortet kan kommunikere med CPU'en direkte i stedet for at skulle igennem PLX chippen.

 

Tager vi køleren af får vi afsløret hele 16 strømfaser der kan levere strøm til selv den højest clocket 4770K CPU. Her kan vi også se at bundkortet skal bruge et 4-pin og et 8-pin strømstik til CPU'en.

 

Her ser vi den tidligere omtalte PLX chip. Normalt er det kun muligt for producenter at opdele de tilgængelige PCIe baner CPU'en har tilgængeligt på 3 måder, som vi ser det i chipset diagrammet på side 2. PLX chippen samler alle disse PCIe baner og på magisk vis bliver disse lavet til 48 baner, som kan distribueres som producenten har lyst til.

 

Køleren er som vi ser den på rigtig mange bundkort i dag; meget, meget større end nødvendigt. Vandkølingen vil automatisk få den til at fylde lidt mere, men Gigabyte har valgt også at smide en blæser på. Blæseren blæser ned i et hul, hvor det ikke ser ud til at den kan komme af med luften. Dette gør sig også gældende for blæseren til chipset køleren. Det er ganske enkelt kun for show med disse store kølere.

 

Liste over ind- og udgange:

  1. 1 x PS/2 keyboard/mouse port
  2. 1 x optical S/PDIF Out connector
  3. 2 x HDMI ports
  4. 1 x DisplayPort
  5. 6 x USB 3.0/2.0 ports
  6. 2 x USB 2.0/1.1 ports
  7. 2 x RJ-45 ports
  8. 6 x audio jacks (Center/Subwoofer Speaker Out/Rear Speaker Out/Side Speaker Out/Line In/Line Out/Microphone)
Pierre3400
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-11-2013 10:38:28
Svar/Indlæg:
1599/100
Fin test, lidt skuffet of kvaliteten på billeder, de er meget grynet og uskarpe.

Med det sagt, så må jeg sige, knap 5ghz er kan ikke bare være nede til bundkortet. Det nød til at være et bedre eksemplar af en 4770K. Min egen 4770K vil ikke engang køre 4,5ghz stabilt ved 1,45, selvom jeg kan køre tests under 4,5 så det ikke en stabil 24/7 clock. (De så på Asus VI Maximus)


Sølling
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-11-2013 11:02:06
Svar/Indlæg:
294/44
Jeg syntes det sjovt at se et kort til 3000,- levere dårligere oc resultater end jeres Asrock fatality til 1000,-


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-11-2013 21:23:58
Svar/Indlæg:
5874/1287
#2 Bingo.
Til testerne, er det samme CPU der er brugt til at teste de 2 sidste Z87 bundkort?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
28-11-2013 21:48:12
Svar/Indlæg:
6368/477
Alle Z87 bundkortet testet af mig bruger præcis den samme CPU, så det er bundkortet der gør forskellen.

Hvor relevant OC så er kan man vel diskutere, det er oftest at CPU'en er en større begrænsning end bundkortet.

Billeder har været af den samme kvalitet i 3 år nu, og ingen har før brokken sig over dem?

Jeg tager billeder med et 7mpix digital kamera, helt specifikt et Panasonic DMC-TZ3.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af freak_master d. 28-11-2013 21:49:30.


Sølling
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-11-2013 22:52:17
Svar/Indlæg:
294/44
#4 oc resultater må være ret relevant når de brander kortet med så meget oc potientale. Da som du selv siger, er kortet der sætter begrænsningen. Det jeg mener er bare at noget til 2000,- mindre hiver bare en smule mere ud af cpu, det er sgu ikke imponerende :D

Lidt mere lys på dine billeder, for at hive detaljer frem og ret dem, så de er "lige"

så du up to date. de fejler ikke noget 🙂 !



noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-11-2013 22:53:58
Svar/Indlæg:
3321/21
#4

Billederne ville være ok, hvis det kom ordentligt lys på, man kan se de er en smule rystet/ude af fokus pga længere åbningstid.

Se forskellen her fx:






freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
29-11-2013 02:29:47
Svar/Indlæg:
6368/477

#4 oc resultater må være ret relevant når de brander kortet med så meget oc potientale. Da som du selv siger, er kortet der sætter begrænsningen. Det jeg mener er bare at noget til 2000,- mindre hiver bare en smule mere ud af cpu, det er sgu ikke imponerende :D

Lidt mere lys på dine billeder, for at hive detaljer frem og ret dem, så de er "lige"

så du up to date. de fejler ikke noget 🙂 !

Sølling skrev d. 28-11-2013 22:52:17


Nu skal du så tænke på at du kun får 8 faser på det asrock bundkort, men du får 32 faser her, så det kan leverer en hel del strøm til CPU'en under minus grader. 8 faser til overclock på LN2 er ikke noget jeg ville prøve. Desuden er der noget bedre chokes og strømfaserne er også IR. Og lad os ikke glemme OC touch delen på det her, det har asrock heller ikke.

Desuden tester vi jo kun under vand, ikke LN2, det vil være for dyrt i længden og ikke give mening med en Gaming bundkort.

Alt lys er fyret op på 100%, det er spots i loftet rigtig mange steder, og et langt lysrør. Der kan altså ikke komme mere lys på de billeder der.

Jeg tager billederne i frihånd da jeg ikke har mulighed for at tage dem med stativ på grund af at tingene skal ligge på gulvet og jeg ikke har et stativ der kan indstilles til den rette vinkel.

Jeg tager ofte 10 - 15 billeder af det samme og vælger det bedste. Jeg har heller ikke flere dage til at tage mig af billederne, producenterne vil også have deres bundkort artikler frigivet.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2013 04:48:18
Svar/Indlæg:
8947/160
Det er da også flueknepperi at brokke sig over billederne, fin test, dejligt du gider.!!


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2013 10:46:29
Svar/Indlæg:
5874/1287
#8 +1 🙂