Strømforsyninger d. 03. december. 2013, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 10572 gange.
Jeg har brugt HWT's custombyggede PSU tester, og har givet den fuld gas denne gang. Jeg har ændret lidt i test proceduren så psu'en bliver kørt 10% over specifikationen. Det har jeg gjort efter input fra et par af OC entusiasterne vi mødte på NPF #13, der kunne berette at de ofte kører både 1200 og 1500 watt psu'er langt over specs når der benches, og gør det uden problemer. Det har dog naturligvis en negativ effekt på effektiviteten, men det er altid interessant at se hvor langt man kan strække sit hardware. Dertil kommer at HWT har investeret i et PICOSCOPE oscilloskop til måling af ripple/noise. Derfor er der taget flere præcise målinger end det var muligt med det gamle analoge skop vi har brugt hidtil.
Her et skud fra PSU testerens GUI. Ikke verdens kønneste, men det virker.
Målingerne fra testen kan du se i skemaet herunder.
3V (V) | 3V (A) | 5V (V) | 5V (A) | 12V (V) | 12V (A) | Watt ud | Watt ind | Effektivitet % | Load |
3,29 | 1 | 5,03 | 1 | 12,19 | 3,5 | 50 | 58,2 | 85,9 | |
3,27 | 1,5 | 5,00 | 1,5 | 12,16 | 8,25 | 110 | 124,4 | 88,4 | 20% |
3,25 | 2,5 | 4,97 | 2,25 | 12,13 | 14,25 | 190 | 209 | 90,9 | |
3,24 | 3,5 | 4,94 | 4 | 12,09 | 20,25 | 275 | 299,7 | 91,8 | 50% |
3,22 | 4,5 | 4,92 | 4,5 | 12,06 | 27 | 365 | 395,5 | 92,3 | stille |
3,20 | 5 | 4,89 | 4,75 | 12,01 | 35,25 | 460 | 508,9 | 90,4 | |
3,17 | 6 | 4,86 | 5,75 | 11,95 | 42,5 | 550 | 617,4 | 89,1 | 100% |
3,15 | 7 | 4,83 | 7.25 | 11,92 | 46,5 | 605 | 688 | 87,9 | 110% |
-------- | --------- | ----------- | --------- | ------------ | X-load | ------------- | ----------- | ------------------ | -------- |
0,25 | 0,5 | 9 | 110 | 124 | 88,7 | ||||
0,5 | 22,25 | 0,25 | 110 | 136,3 | 80,7 | ||||
25 | 3,75 | 1 | 110 | 137,6 | 79,9 |
Spændingerne ligger pænt stabile med fald på 2.2% på 12V linjen, 4,1% på 5V, og 4,4% på 3,3V linjen. Det er inden for det tilladte. 80+ Gold certificeringen foreskriver at effektiviteten skal ligge på 87% ved 20% belastning, 90% ved 50%, og igen 87% udnyttelse af strømmen fra stikkontakten ved 100% belastning. Her ligger RM550 oppe og roder rundt i 80+ Platinum området et godt stykke af vejen, og sniger sig endda over i en enkelt måling. Selv ved 110% belastning, altså 605 watt trukket kontinuerligt, ligger vi stadig på knap 88% effektivitet. Meget fint, og en understregning af at det er et kvalitetsprodukt vi har med at gøre.
Blæserstøj
Vi blev lovet at RM serien er stort set lydløs, og kun starter blæseren når det er nødvendigt. Befinder du dig under 40% belastning, 220 watt, så kører den passivt - dvs at blæseren står stille. Men selv ved 110% kørte blæseren med lave omdrejninger, hvilket placerer RM550 i den absolutte top når det drejer sig om low-noise design.
Ripple/Noise
Ripple er den smule AC spænding (vekselspænding i din stikkontakt) der vil slippe igennem konverteringen til DC (jævnstrøm). Det kan ikke undgås helt. Kavliteten af komponenterne og opbygningen af filtrene har størst betydning. Det er også her producenterne kan spare lidt, så man skal være opmærksom på hvordan ens PSU opfører sig når den bliver presset.
Watt | 12V (mV) | 5V (mV) | 3,3V (mV) |
110 | 10 | 10 | 10 |
275 | 30 | 15 | 15 |
550 | 45 | 20 | 20 |
RM550 har ikke de store problemer. Det regnede jeg heller ikke med da der er brugt fine japanske kondensatorer i filtrene og på udgangen. 12V linien runder 45mV ved fuld belastning, så den er ikke helt perfekt men dog i den meget pæne ende.
Anmeld
Information