Produktet er venligst udlånt af: http://www.bbec.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.gss.dk/
Link til producentens website: http://www.Logitech.dk
Testen
Hvordan tester man en mus? Skal man vinde verdensmesterskabet i CounterStrike? Det er hamrende svært da det altid er en individuel vurdering som kommer frem.
Musen her er en all-round mus, som samtidig skulle være 100% i orden til gaming. Så den bliver testet i dagligdagen, til grafisk arbejde og ikke mindst i nogle spil. Det jeg vil kigge efter er; Forsinkelse, upræcished, glide-evnen og ikke mindst følelsen.
Daglig brug Jeg er en af dem som ikke har haft en MX700/900/510/518 mus, og sidder lige pt. med en MX1000 som jeg er meget glad for. Jeg syntes personligt at min MX1000 har en passende vægt, den glider let og behagelig henover min Steelpad 4D musemåtte. Men jeg må erkende at Logitechs nye glidepuder er meget bedre. G7 er en anelse lettere end MX1000, men glider meget, rigtig meget bedre. Den er behagelig at bruge og knapperne er let tilgængelige.
Lynskiftet mellem høj og lav dpi virker efter hensigten, det samme gør tilt-hjulet. Jeg syntes dog at scroll-hjulet er en anelse sejt på den, men det er mulig det går over når musen er "kørt til". Faktisk har jeg selv oplevet stor forskel på kvaliteten af scroll-hjul fra den ene MX1000 til en anden. Scroll-hjulet her larmer også en smule når man kører frem med det. Det har ikke nogen praktisk betydning, men får det til at virke billigere end det er. De to højre/venstre knapper går også lidt sejere end jeg er vant til, og klik-lyden er også højere end den burde være, men det er igen en lille detalje som måske endda forsvinder.
Grafisk arbejde Til grafisk arbejde klarer musen sig helt godt. Muligheden for at skifte dpi inden man åbner Photoshop eller Paint shop pro er en lækker detalje som gør at det er meget mere behageligt at arbejde med billeder i høje opløsninger end tidligere. Man kan sagtens arbejde nede i de mindste pixels uden at opleve "hakken" eller lign. Vores
fritte har haft muligheden for at bruge musen i en periode til at fritlægge billeder, og her er konklusionen også positiv.
Spil Ja, så kommer det jo. Kan man spille med musen, og kan man blive verdens bedste CS gamer? Jeg er ikke blevet den bedste gamer med denne mus, men jeg er helt sikkert heller ikke blevet dårligere. Mine oplevelser med denne mus i FPS spil er at der er
ikke noget lag af nogen art. Den trådløse teknologi virker i dag, der er ikke noget at komme efter. Der er ikke noget problem med at musen går i dvale fordi man sover i et halvt minut, og den så skal bruge et split-sekund på at vågne, hvilket selvfølgelig gør at man kun blev nummer to i turneringen.
Man kan sagtens mangle den ene tommelfinger knap, men hvis man giver sig tid til at lære tilt-hjulet at kende, vil jeg mene det kan kompensere for dette. Det retfærdiggør så ikke at man faktisk har fjernet en glimrende funktion fra musen som mange har glæde af.
Musen har nogle fantastiske muligheder, og som sagt virker den trådløse teknologi. Den er hurtig, og der er ikke mulighed for at man pludselig ikke kan bruge musen fordi 300 andre har en magen til. Alle mus er parret med en lille USB-stick, og skulle det utænkelige ske at musen strejker, finder den selv en ny kanal. Mister man forbindelsen kan man resette musen ved at holde et par knapper inde, så søger den selv efter sin egen USB-stick igen. Der er ikke nogen connect knapper på hverken modtager eller mus, det er en saga blot.
Batteri og gaming? Ja, problemet må siges at være løs med de to batterier og muligheden for Boost-opladning. Er den så god nok til gaming? Ja, det er den altså!