Layout / Design
Man ser med det samme at dette grafikkort ikke er et standardkort baseret på referencedesignet fra NVIDIA. Windforce 3X køleren er designet til at kunne fjerne 450 watt og er større end den der sidder på Geforce GTX 780Ti og TITAN grafikort der følger referencedesignet. Kortet optager stadig kun 2 slots men er længere. Det holder sig stadig inden for ATX specifikationens rammer.
De tre blæsere flytter luften hen over en masse aluminiumsfinner opdelt i to sektioner. De er gennemboret af 2 stk 8mm og 4 stk 6mm heatpipes lavet af kobber. Lige over chippen sidder der en lille trekantet heatsink, der er skjult inde i en større heatsink. Denne teknologi kalder Gigabyte Triangle Cool. Ifølge dem, øger den naturligvis kølerens effektivitet og nedsætter luft-turbulens og dermed støj. Om dette faktisk er tilfældet må du spørge en ingeniør med speciale i fluid dynamics om. De 5 heatpipes fortsætter ud ad Triangle Cooleren og går videre til den anden heatsink. Ved almindelig gaming var kortet hørbart men larmer ikke så meget at det virker generende. Guru II softwaren kan desuden benyttes til at justere støjniveauet.
En sort metalramme holder blæserne på plads og fortsætter om bagpå kortet hvor næsten hele bagsiden er dækket. Det er med til at afstive kortet og lede varmen væk fra PCB'et.
Gigabyte har valgt at give mulighed for 2 gange 8 pin strømstik så kortet kan trække endnu mere strøm end referencedesignet giver mulighed for. Strømforsyningskredsløbet er også opgraderet fra 6 til 8 faser.
Der er to SLi tilslutninger. Det er altså muligt at sætte 4 af disse kongekort sammen, dog kan man til samme pris få en ganske fin brugt bil. Et sådant setup bør derfor kun overvejes hvis man vinder i lotto.
Udvalget af udvendige tilslutninger følger referencedesignet med følgende tilslutninger:
-
2 DVI
-
1 HDMI
-
1 Display port