Strømforsyninger - hvad skal du vide ?

Strømforsyninger d.  05. februar. 2014, skrevet af Polarfar 17 Kommentarer.  Vist: 18720 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Hvad er en strømforsyning ?


Helt grundlæggende skal en strømforsyning sørge for at omdanne den 230 V vekselspænding du har fået leveret fra el-værket i din stikkontakt til en anden spænding, som kan drive det apparat du har tilsluttet. Langt de fleste elektroniske apparater kører på jævnspænding, så strømforsyningens opgave er at omdanne en spænding der bevæger sig mellem +/- 115 volt, 50 gange i sekundet ( 50 Hz vekselspænding, AC ), til en spænding der "står stille" ( jævnspænding, DC ).  

Næste gang du falder over en oplader til et eller andet, så tag den op og kig på den. En typisk lader til en mobiltelefon er lavet til at omdanne 230 V AC til 5 V DC, da din telefon lader ved 5 volt. Det er ikke tilfældigt valgt, da mange telefoner samtidig kan snakke med USB porten på din PC, og den sjovt nok også kan levere 5 V DC, der kan oplade din telefon.
 

 

Din bordstøvsuger kører måske på 18 V DC, din notebook på 19 V DC, boremaskinen på 14 V DC, og din vandkølede spillecomputer i stuen.... ja hvad mon den skal bruge.

Man kan ikke lave 230 V AC om til DC spænding uden at tabe noget undervejs. Du skal have gang i en masse elektroniske komponenter for at lave konverteringen, og lige meget hvad du gør, vil en del af strømmen afsættes som varme i komponenterne. Den mest effektive måde at omdanne AC til DC er en såkaldt "switch mode" strømforsyning - løst oversat til "skift tilstand".



Hvis vi skal tage teorien helt ned i øjenhøjde, så gør kredsløbet det, at den først laver 230 V AC om til en meget grim, ustabil DC spænding, med ret meget støj i. Men den er pæn nok til at den kan klippes i små bidder i inverter delen (se diagrammet herover). Her laver man DC om til AC igen. Det kan lyde fjollet, men det er faktisk her det smarte kommer. For den nye AC har en meget høj svingningsfrekvens ( 25 KHz - 1 MHz ) der kan styres, og det gør at man hurtigt kan regulere udgangsspændingen op eller ned. Det sørger Chopper Controlleren for ved at føle på udgangen og melde til styrekredsløbet hvis spændingen stiger eller falder. Efter Inverteren ligner det faktisk en almindelig såkaldt lineær strømforsyning. Den klippede højfrekvente AC skal nu ensrettes/gøres flad i rectifier/filter kredsløbet, men netop fordi den har en høj frekvens, kan man nøjes med små transformere og derved spare både plads og penge på kobber.



Lineær strømforsyning til PC. Her er det en 12 V, 80 watt model. Transformeren fylder 50 %.

 

Hvis man skulle lave en 850 W PC strømforsyning som en gammeldags lineær type ville den veje 15 kg, alene på grund af transformatoren. På billedet herunder kan du se opbygningen af en standard PC switch mode strømforsyning. Den vejer typisk 1-2 kg.
 

A - Ensretter
B - input filter kondensator
 
Mellem B og C ses køleprofil til højspændingstransistorerne
 
C - transformator
 
Mellem C og D - Køleprofil til lavspændings halvledere -
Her løber der stor strøm (ampere)
 
D - udgangsfilter spole
E - udgangsfilter kondensatorer


 

clauswobbe
 
Superbruger
Tilføjet:
05-02-2014 08:15:26
Svar/Indlæg:
71/11
Super artikel om PSU'er! Tak for det - det er lige til at blive klogere af 🙂


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2014 08:58:15
Svar/Indlæg:
3565/372
Lækker artikel! Godt arbejde! 🙂



NightBreaker
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2014 09:54:24
Svar/Indlæg:
857/27
Nice artikel. Men kunne være rart for mange at vide at de forskellig produkter så som det der kommer fra OCZ og Cosair mm. Kommer fra få produceret som.:

SeaSonic
CWT
Delta
FSP
HEC

Osv. Der er mange, men lækker artikel elelrs. :)


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2014 10:39:42
Svar/Indlæg:
1881/22

Nice artikel. Men kunne være rart for mange at vide at de forskellig produkter så som det der kommer fra OCZ og Cosair mm. Kommer fra få produceret som.:

SeaSonic
CWT
Delta
FSP
HEC

Osv. Der er mange, men lækker artikel elelrs. :)

NightBreaker skrev d. 05-02-2014 09:54:24

Korrekt. Man skal dog ikke se sig blind på det. Corsair bruger f.eks. mindst tre forskellige producenter for tiden, (CWT, Seasonic, og så kan jeg ikke lige huske hvem som lave deres Axxxi PSU'er). Derudover sætter de forskellige firmaer forskellige blæsere i, og bruger forskellige "blæserstryrings-profler".

Et godt sted at starte hvis man vil vide hvem som laver en konkret PSU:
http://www.tomshardware.com/re...


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
05-02-2014 15:00:13
Svar/Indlæg:
15982/637
Her er en omfattende oversigt i hvad for producent der leverer indmaden i din PSU alt efter mærke og model !.

http://www.realhardtechx.com/i...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 05-02-2014 15:00:47.


M.Beier
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
05-02-2014 16:03:04
Svar/Indlæg:
2086/124
Fin artikel polar.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
05-02-2014 18:33:38
Svar/Indlæg:
2309/846
#4 Det er Flextronics der laver Corsairs AXi serie 🙂

..og ja, det er en jungle at finde rundt i.


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2014 20:45:28
Svar/Indlæg:
202/9
Min 400 watt Corsair har let kunne trække min gamer PC gennem 5 år nu, endda ganske lydløst. P.t. har jeg et 670 GTX og et en i7 og det er ikke noget problem :)

Det er totalt overvurderet hvad en normal PC uden SLI eller Crossfire har brug for...


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2014 01:39:51
Svar/Indlæg:
3385/80
"så strømforsyningens opgave er at omdanne en spænding der bevæger sig mellem +/- 115 volt"

Nej.. det er +/- 230V. Det er en sinus der bevæger sig fra +V til -V.


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2014 10:10:18
Svar/Indlæg:
3410/199
Super artikel.
Til dem der er mere interesserede I kvaliteten vil jeg foreslaa at laese den her artikel:
http://www.tomshardware.com/re...

Endvidere se den her liste over hvem der rent faktisk producerer PSU'erne.
http://www.jonnyguru.com/modul...
Der vil du fx opdage at OCZ bestiller deres PSU'er ude I byen - ingen in-house production..


MSJ1982
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2014 10:30:35
Svar/Indlæg:
3577/353
Ja og min Lorte PSu på 650 watt kunne ikke trække et 5870 eller hvad det nu var 🤡


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2014 11:03:11
Svar/Indlæg:
8947/160
Jeg prøver altid at finde test hos jonnyguru, han er skide sjov og samtidig meget seriøs. Der er ikke det han ikke ved om strømforsyninger. Og så bruger jeg altid de lister til at finde ud af hvem der har lavet hvad. Min klare favorit er seasonic.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 06-02-2014 11:05:03.


D2tehUnken
 
Enthusiast
Tilføjet:
07-02-2014 13:07:05
Svar/Indlæg:
1/0

"så strømforsyningens opgave er at omdanne en spænding der bevæger sig mellem +/- 115 volt"

Nej.. det er +/- 230V. Det er en sinus der bevæger sig fra +V til -V.

Die_Happy skrev d. 06-02-2014 01:39:51


Spændingen svinger faktisk mellem -325 V og 325 V for vekselspænding.

Når man siger 230 V hænger det sammen med at den gennemsnitlige effekt man får når spændingen svinger mellem -325 V og 325 V svarer til effekten når spændingen er på 230 V.


KinGzeDK
 
Superbruger
Tilføjet:
09-02-2014 03:22:04
Svar/Indlæg:
411/7
Faktisk ret spændende læsning. Troede de fleste kendte mærker lavede deres PSU'ere selv, men man bliver jo altid klogere. Min egen Thermaltake er vist produceret af "Channel Well", som jeg ikke engang kender 🤡

(Dog har den kørt siden omkring 2007-2008, så det kan nok ikke være helt skidt 🙂 )


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-02-2014 03:32:23
Svar/Indlæg:
8947/160
14# Channel well technology / CWT er en af de helt store og leverer til flere forskellige af de "store" mærker. Ved at slå de forskellige psu´s op på de lister hvor der står hvem der har lavet hvad kan man derved finde billige "guldklumper". Feks sælger webhallen pt en 600w chieftech produceret af CWT til kun 319kr, og inden de løb tør havde de en 700w til samme pris. Dét må siges at være en fin pris på en stærk psu af rimelig kvalitet.


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2014 08:37:41
Svar/Indlæg:
3385/80

"så strømforsyningens opgave er at omdanne en spænding der bevæger sig mellem +/- 115 volt"

Nej.. det er +/- 230V. Det er en sinus der bevæger sig fra +V til -V.

Die_Happy skrev d. 06-02-2014 01:39:51


Spændingen svinger faktisk mellem -325 V og 325 V for vekselspænding.

Når man siger 230 V hænger det sammen med at den gennemsnitlige effekt man får når spændingen svinger mellem -325 V og 325 V svarer til effekten når spændingen er på 230 V.

D2tehUnken skrev d. 07-02-2014 13:07:05


Tro mig, jeg ved godt hvad RMS spændingen er ;) Men nu er peak spændingen ikke specielt relevant i den her sammenhæng, og det er heller ikke den man designer elektronik efter.


Rolle
 
Overclocker
Tilføjet:
18-03-2014 10:31:26
Svar/Indlæg:
3/1
Fin artikel, tak 😀

#9, #13, #16 Hørt, og enig, jeg studsede også over det 🙂