Installation:
Det er faktisk uhyggeligt enkelt at installere en QNAP TS470 NAS. Denne NAS er avanceret og har utroligt mange faciliteter og så er det så enkelt at langt de fleste kan finde ud af det. Man monterer sine harddiske i skufferne, alt afhængig af, hvor mange diske man er i besiddelse af. Hele instruktionen findes endda på den medfølgende CD og her er et skærmbillede fra den udførlige monteringsvejledning:
Netkablerne tilsluttes din router e.l. og man installere sit program, QNAP-finder - som findes på CD'en. Når man har tilsluttet det hele skulle der gerne komme dette skærmbillede frem på din PC når du starter QNAP-finder:
For rutinerede NAS-brugere er dette trivielt at se på, men jeg vil så gerne illustrere hvor enkelt det er i dag. At montere og opsætte en NAS er simpelt i forhold til blot nogle få år siden, langt de fleste kan gøre det i dag. Som du kan se på de sidste 2 ovenstående billeder, så er din NAS nu synlig på netværket og du kan logge på med din internet-browser. I næste afsnit under "Test" beskriver jeg til sidst i afsnittet, nogle af de mange muligheder, som denne NAS også byder på vedrørende tilslutning til HD-TV, hvor du kan bruge et trådløst tastatur og mus til at browse på nettet og meget mere via din QNAP NAS.
Lad os teste denne QNAP TS470 på næste side: