Test: Buffalo WZR-1166DHP Air Station Router

Netværk d.  02. april. 2014, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 12207 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 690,00
Produkt udlånt af: Buffalo Technology
DK distributør: n/a

Test

 

 

Testmiljøet består af :

HP Proliant Filserver

MSI Laptop 780GX

Netkort:
Onboard Centrino 130 N
Buffalo WI-U2-866D USB netkort, Dual band 11ac

Husets netværk, der er kablet med CAT 5e, og forbundet til en 16 port Gigabit Ethernet switch.


  
Min laptop udstyres med Buffalos 11ac Dual Band USB adapter.

 

Programmer:

Windows 7 Pro 64bit, copy/paste
Passmark Performance test 8 - Advanced Network Test


Jeg har brugt min bærbare MSI maskine med core i5 cpu og alt det dyre, sammen med Buffalos egen AC866 Dual Band USB adapter, der skulle kunne følge med routeren. Testen er foretaget lige ved siden af routeren inden for ½m afstand, igen med en afstand af 10m og en mur imellem, og til sidst gik jeg en tur ud i skuret små 20m væk fra routeren, for at se om der stadig var hul igennem. Alle tests er kørt ved at forbinde til 11n netværket på 2.4 GHz med både Buffalos adapter og det indbyggede Intel Centrino 130 N netkort, og 11ac netværket på 5 GHz kun med Buffalo adapteren.

Kigger vi på kassen til routeren lover Buffalo at 11ac netværket skal kunne klare op til 3 gange større hastighed end med 11n standarden.

For at måle hvor mange data der kan flyttes over netværket har jeg brugt Passmark Performance 8.0, og Advanced Network testen. Der er målt både på TCP og UDP trafik.



Der er helt klart lidt mere hul igennem på 11ac nettet, men det er ikke svimlende hastigheder vi opnår. Det er under 120 Mbps og altså langt fra de 1166 Mbps der skulle være toppen. USB adapteren klarer sig langt bedre end det indbyggede netkort, lige indtil man kommer langt væk fra routeren. I mit skur er der stort set ingenting igennem på USB adapteren, mens jeg stadig uden problemer kan surfe på nettet med Intel kortet. Der er simpelthen plads til en god antenne i den bærbare, modsat USB adapteren hvor pladsen er meget begrænset. Jeg havde dog håbet på lidt mere af Buffalo AC866 adapteren, der trods alt fylder 9 x 3 x 1,5 cm.



Det er faktisk lidt interessant at UDP hastigheden er lavere end TCP. Forskellen på de to er bl.a. at der ikke er fejlretning på UDP, headeren er mindre og der er ikke flowcontrol. UDP er skabt til hurtig udveksling af data og bruges til f.eks. DNS, DHCP, TFTP, SNMP, RIP, VOIP.  TCP protokollen derimod er mere sikker, baserer sig på at man har forbindelse til en specifik modtager, og kan rette fejl undervejs. Det er til gengæld lidt langsommere til at udveksle data. Bruges til HTTP, HTTPs, FTP, SMTP og Telnet. Der er ikke meget forskel i hastigheden på de tre forbindelser i øvrigt, selvom testen viser et lille forspring til 11ac.


For at se hvad det munder ud i af konkrete hastigheder på netværket har jeg sat min laptop til at kopiere filer frem og tilbage til filserveren. Stadig med brug af både AC866 adapteren i 11n og 11ac mode, og Intel Centrino netkortet til sammenligning. Alle test er kørt lige ved siden af routeren, og efterfølgende 10m væk med en mur imellem netkort og router.

Første omgang er med kopiering af en 4,5GB ISO fil. Det bør alt andet lige vise hvor meget hul igennem der er på netværket, da der ikke er afbrydelser i overførslen. Til sammenligning ligger mit kablede Gigabit ethernet på 118 MB/s hhv 112 MB/s i læs og skriv for samme øvelse.



I forhold til mit Intel Centrino N 130 netkort er der virkelig sket noget med teknologien inden for de sidste to år. Buffalos egen AC866 adapter fejer gulvet med det indbyggede netkort i min bærbare. Der er naturligvis maks hastighed når man sidder lige op af routeren, men ligefrem at kalde det 1166 Mbps er nok at stramme den. Gennemstrømningen for 11ac svarer til ca. 200 Mbps, men det er stadig meget pænt på 10m's afstand af routeren. Det er rigeligt til at få en god oplevelse af hastigheden når du surfer på nettet, bruger Youtube eller streamer fra Spotify. For 11n ligger det omkring hvad et gammeldags kablet 100 mbps netværk kan klare, mens intel Centrino netkortet ligger ret stabilt på omkring 40 Mbps uanset afstand. Vil du streame HD indhold over netværket til dit TV skal du altså satse på AC866 adapteren hvis du vil være sikker på stabil overførsel.

Tager vi en stak assorterede MP3 filer ser billedet således ud.



Her er 11ac netværket tydeligt overlegent. De mange små filer vil give en lavere hastighed, da der er flere individuelle pakker at forberede og holde styr på, men ydelsestabet er klart mindre på 11ac end på 11n netværket.

Konklusion på næste side.