Test: Func HS260 headset

Lyd d.  04. april. 2014, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer.  Vist: 7078 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 595,00
Produkt udlånt af: Func.net
DK distributør: Func.net

Test:

Sammenlignet med: Sennheiser PC-350

Under testen har jeg lyttet til noget forskelligt musik og spillet nogle forskellige spil samt brugt Skype.

Selve headsettet sidder godt fast på hovedet uden at klemme for meget. Jeg bruger briller, og har ikke mærket noget ubehag ved at bruge headsettet på den front. Puden på bøjlen er dog lidt hård, men det går jeg ud fra er fordi headsettet er helt nyt, den skal lige blødgøres ved at blive brugt lidt. Selve hullet til ørene er lige i underkanten. Mine ører bliver en smule trykket sammen da de ikke kan være inden for puderne, men det er bestemt bedre end det sidder uden på ørene som man ser mange andre headset gør.

Eneste rigtige fejl jeg lige kunne finde er, at hvis man skruer helt op for volumen på headsettet, så begynder headsettet at lyde frygteligt, bassen forsvinder og diskanten skriger. Jeg fandt ud af at volumen på selve headsettet skulle stå 1/4 fra max, så lyder det godt. 

Der er ikke nogen teknisk revolution ved dette headset, der er ikke noget virtuelt surround eller andet som bliver brugt som salgsfremmende teknologier. Her får man et smukt produkt der leverer lyden som den skal.

Musik:

Jeg har lyttet til lidt forskelligt musik, som jeg lige vil fortælle oplevelsen over her.

L.O.C. - V.S.S.B.:

I det dejlige forspil med klaver kan man høre detaljer som fodpedalerne der bliver trykket ned på i baggrunden, virkeligt lækkert. Alle detaljer træder tydeligt frem i musikken, og er smukt afstemt i forhold til hinanden, der er ikke noget der er specielt kraftigt i forhold til andet.

Magtens Korridorer - Eventyr for drømmere:

Til trods for MANGE instrumenter der spiller i baggrunden træder sangen tydeligt frem, guitarene spiller smukt i dere solo sekvenser og bassen brummer dybt i baggrunden. Endnu en gang står musikken virkeligt lækkert frem. Jeg er normalt ikke til rock, men med dette headset har det være en fornøjelse uden lige.

Malk De Koijn - Nalk:

Opstarten med godt dybt hjertebank dunker godt afsted, alt deres sang og de syge rim er tydelige at høre, samtidig med lydeffekterne der kører i baggrunden endnu en fornøjelse at lytte til.

Fælles for musikken er at det bare lyder skønt. Talen går super klart igennem, diskanten visler smukt i baggrunden og dybden i bassen er dejligt afpasset. Dette headset gør sig bestemt godt i musik og det værende i alle genre.

Spil:

Titanfall:

Eksplosionerne dunker godt i øregangen, man kan høre talen tydeligt og fjendernes lokation højre og venstre fregår tydeligt.

Tomb Raider:

I de stille sekvenser kan man høre alle lyddetaljer i spillet, der er mange af dem: fugle der pipper, vinden der suser i bladene og lyde fra mennesker langt væk. Super dejligt med hele lydbilledet.

Skype:

I mikrofon testen her, havde jeg ikke nogen problemer. Lytteren i den anden ende kunne tydeligt høre hvad jeg sagde, også selvom der kørte lidt musik i baggrunden, så alt i alt en udemærket mikrofon til at snakke sammen i.

 

De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.