Overclocking
Jeg fik selvfølgelig først valideret 4,5 GHz, og hver gang jeg ville validere 4,7 GHz som er den egentlige hastighed jeg ramte, så ville CPU-Z ikke skrive den højere hastighed. Jeg endte med 1,45 volt og som tidligere skrevet 4,7 GHz.
Det blev ikke helt til de 5 GHz som det sammenlignede ASUS bundkort kunne hive CPU'en op på. Men på ASRock kortet her ser vi også en mindre strømforsyning, og jeg bemærkede at køleren til strømforsyningen blev utrolig varm, hvilket også kan have lidt at sige.
SuperPI 1M:
Her ser vi naturligvis ASUS kortet være en smule foran, CPU'en deri kører 300 MHz hurtigere.
3Dmark:
Her ser vi til gengæld noget interessant, det sparsomme ASRock kortet lægger sig faktisk meget foran. Men der er også mistet point i Vantage, hvorfor er ikke til at sige.
Cinebench 10:
Når CPU'en skal bruges kan ASRock bare ikke følge med, men det ligger ret tæt i OpenGL testen.
Cinebench 11.5:
Her kan ASRock dog slet ikke følge med ASUS kortet, som også kører 300 MHz hurtigere.
Sciencemark:
Lidt over 100 point i forskel, hvilket passer meget godt med de 300 MHz ekstra ASUS kortet kører med.
PCmark Vantage:
Overclocket har givet et ganske fornuftigt ydelseshop for ASRock kortet. Naturligt kan ASUS kortet ikke følge med da det kører med en harddisk og ikke en SSD.