Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S


ATI har haft det svært den seneste tid. Efter at den canadiske grafikgigant tog NVIDIA på sengen med 9700 Pro og senere 9800-serien, har det været svært at fastholde succesen. X800-serien blev hurtigt til X850 i High-end fordi en revision af chippen simpelthen var nødvendig, for at holde chip-yields på et rentabelt niveau.

Næsten alle hæftede sig ved at yields var så lave at ATI simpelthen ikke kunne levere deres high-end løsning - X800XT PE, der var eksisterende i så få eksemplarer at forkortelsen PE (som stod for Platinum Edition) hurtigt fik kvikke tilnavne som Phantom Edition eller Press Edition - sidstnævnte fordi kun de allervigtigste review-sites havde eksemplarer af det hurtige kort.

I det hele taget har det været ATI's akilleshæl at man ikke kunne levere de bedste grafikchips. Til tider har der været tale om rene papir-launches, hvor de reelle produkter har været måneder fra at ramme markedet og det havde ærkefjenden NVIDIA naturligvis bidt mærke i. Så da NVIDIA lancerede G70 GPU'en i form af GeForce 7800GTX, så var kortene klar i butikkerne samme dag. En god måneds tid senere gentog NVIDIA succes'en med 7800GT-kortet og derfor har der været ét stort spørgsmålstegn omkring ATI's ventede modspil; kan de levere?

Faktisk har dette spørgsmål overskygget andre spændende aspekter ved den nye grafikserie - eksempelvis hvordan ydelsen er og hvilke nye features ATI har fundet på. Men kunne ATI så levere? Svaret er et "delvist" for ATI har med X1000-serien lavet en trinvis markedsintroduktion, der ser således ud:

Til salg fra 6. Oktober:
X1300
X1300 HyperMemory
X1800 XL

Fra 5. November:
X1800 XT

Fra 30. November:
X1600 Pro
X1600 XT

Således skulle ATI altså sikre sig at produkterne er til at købe inden jul, men hvad har vi så i vente - lad os kigge på sagerne:
Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2005 19:07:28
Svar/Indlæg:
437/341
#2: ATI har selv sat disse datoer for lanceringen.

#3: Hvis du tænker på X1800XT er ATI's MSRP $549,-