Test: HDA Digital X-Mystique 7.1 Gold

Lyd d.  15. november. 2005, skrevet af Woodgnome 6 Kommentarer.  Vist: 17276 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.xs-sound.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.xs-sound.dk
Link til producentens website: http://www.hidiaudio.com


HDA Digital X-mystique 7.1 Gold


Introduktion



Vi skal nu kigge på et interessant lydkort. HiTeC DIGITAL AUDIO har lavet et kort med en ny chip fra C-Media som understøtter Dolby Digital Live. Dette gør det til det første og pt. eneste PCI lydkort, der kan encode Dolby Digital.




I øjeblikket er markedet for PCI lydkort til hjemmebrugeren domineret af Creative med deres Audigy og X-Fi serier. Deres eneste reelle konkurrenter er Intel, Realtek og Via der laver chips til indbyggede lydkort.
På det professionelle marked har Creatives professionelle afdeling EMU (ja, det er dem der har designet 10k2 chippen i f.eks. Audigy) dog noget større konkurrence fra bl.a. M-audio, ESI og RME.
HDA Digital håber på at lave om på hjemmebrugernes valg af favoritkort og de har et trumfkort i ærmet, som det umiddelbart ikke ser ud til, at Creative har noget brugbart modspil til.



Engang for længe siden kom NVIDIA med deres nForce2 chipset, hvori der var et indbygget lydkort med noget nyt. Normalt kommer surround sound ved hjælp af 3 minijack stik og giver en masse ledninger, der skal trækkes frem og tilbage, men med SoundStorm kunne man nu få det kodet i Dolby Digital og så trække et enkelt kabel til sin forstærker, der så sendte det ud til højtalerne i god kvalitet. Desværre er der både kommet nForce3 og 4 uden den funktion, som mange elskede. For dem der har savnet SoundStorm er der nu et alternativ.

Dolby Digital har lavet et "nyt" mærke, der hedder "Dolby Digital Live", som er beregnet til computere og er brugt bl.a. i Intels nye HD audio, der er afløseren til AC'97, der findes i de fleste onboard lydkort i dag.

X-mystique 7.1 Gold er nemlig udstyret med CMI8768 chippen fra C-Media. Denne chip gør at kortet kan encode lyden til Dolby Digital LiveT formatet med det samme. Dette gør at man kan køre signalet igennem sin receiver, der så kan decode signalet igen og den smukkeste lyd skulle komme ud af dine højtalere.

Netop dette har Creative ikke på sine lydkort (man kan dog købe en ekstern encoder til DTS, men den er dyr og ikke særlig praktisk), men visse Intel-bundkort er begyndt at få den samme certificering og vil altså kunne det samme med deres onboard lydkort.

Pakkens indhold







Indholdet af pakken er følgende:

  • 1 stk. HDA Digital X-mystique 7.1 gold.

  • 1 stk. Brugermanual.

  • 1 stk. Driver/utilities CD.

  • 1 stk. Optisk kabel på ca. 2 meter.

  • 1 stk. Kabel til cd-rom drev


  • Manualen er lidt overfladisk, men beskriver hvad de forskellige stik er til og hvordan man installerer kortet.

    Kortet koster 799,-, og ligger derved i samme prisklasse som f.eks. Creative Sound Blaster X-Fi Xtreme Music og AUDIOTRAK Prodigy 7.1 LT.
    K1lroy
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    15-11-2005 09:05:35
    Svar/Indlæg:
    767/119
    Super test, Søren - virkelig godt gået!



    CFE
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    15-11-2005 20:16:45
    Svar/Indlæg:
    64/4
    Kunne godt tænke mig en sammenligning med Audiotrak Prodigy 7.1LT som ligger i samme segment prismæssigt.



    micma18
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    15-11-2005 20:38:14
    Svar/Indlæg:
    4120/115
    Tror jeg har en teori for, hvorfor kortene lyder ens... For de små 8 benede sataner, det er sku slet ikke opamps 😉 det er enkelt kanals DAC'er, for som jeg kan se på billedet, så sidder der små transistor drevede udgangstrin, fuldstændig lisom på Audigy2. Og da den helt klart største farvning af lyden, sker i udgangstrinnet, og de med 99% sikkerhed har valgt den billigste løsning, lisom Creative, så er udgangs trinnet jo nok ret så ens 😉

    Kan du se på kredsene hvad der står på dem, så kunne man jo hurtigt finde ud af hvad det var? (det er svært/umuligt at se på billedet, men kunne godt ligne nogle philips...)



    ph0ton
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    15-11-2005 23:40:46
    Svar/Indlæg:
    27/4
    micma18. Hvor mange Serielle 24bit DAC, der sidder i et 8 bens hus konverterer kender du til ? :P

    Nej jeg tror nu det er opamps, der står for spændings forstærkning af signalet fra dsp'en, og så er transistorerne der sidder udgangene små Strøm forstærkere (PA trin).

    Jeg ved ikke om grunden til at opampsne sidder i sokler er, så de er nemme at skifte ud ved RMA ?. Du kan jo være uheldig og blæse en kanal ud på dit lydkort, og så er det nemmere at pille en IC ud af en sokkel, end at skulle til at lodde den gamle af og sætte en ny på



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-11-2005 00:09:47
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #1 *bukker og nejer* :)

    #2 nu havde jeg desværre kun mit Audigy 2, men hvis The Boss får et hjem, så skal jeg nok springe på det =)

    #3 det er skam op amps - hvis ikke jeg tager helt fejl er det endda en af de ting, som der reklameres med at man kan skifte. 4 stk. til udgangstrinet og 2 stk. til mikrofonindgangen (står på deres hjemmeside www.hidiaudio.com ). Mine high res pics er desværre resized for længst, så jeg kan ikke lige finde ud af hvilke det er og har ikke kortet mere :/



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-11-2005 09:06:54
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    Her var de sq :):

    http://www.overclockers.co.nz/...




    Og spec sheet på dem:

    http://www.auk.co.kr/file/prod...

    Bemærk det kun er de opamps der sidder i udgangstrinet, der bruges nogle andre i mikrofonindgangen.