Test: MSI Radeon R9 290x

Software

MSI Afterburner

Der er flere måder at overclocke et grafikkort på. Normalt benyttes der et stykke software, som kan ændre på kortets clockhastigheder og hvis muligt, også hvor mange volt, der går til chippen. MSI har de sidste par år ligget i spidsen med deres Afterburner software, der giver mulighed for at overclocke på alle typer grafikkort og ikke kun deres egne. 

Sådan ser brugerinterfacet ud, og det er meget let og benytte. Øverst kan man justere hvor mange volt der skal gå til chippen, og når man overclocker på et MSI grafikkort, tillader den også at justere på strømmen til RAM og AUX. Længere nede er der mulighed for at justere kortets clockhastigheder samt blæserhastighed. I højre side finder vi en række grafer. Her kan man overvåge kortets temperatur, hvor meget det arbejder, blæserhastigheder og meget mere. Igen kan der aflæses endnu flere parametre, hvis man benytter et MSI grafikkort. Når man skal tjekke om den øgede hastighed er stabil, har afterburner også et indbygget program kaldet Kombustor, det arbejder på samme måde som FurMark og kan startes via det lille K oppe til venstre. 

Inde i settings kan man ikke overraskende ændre på programmets indstillinger. Her kan du vælge om Afterburner skal starte med computeren, volt styringen kan slås til og fra, man kan vælge om programmet skal logge informationer, og så er der mulighed for at vise informationer om grafikkortet direkte på skærmen eller på keyboardet, hvis man ejer et med denne mulighed. 
Afterburner er mit absolutte favoritprogram når det kommer til overclocking, og sammen med et MSI grafikkort fungerer det endnu bedre.

Catalyst Control Center

Catalyst Control Center har for nylig gennemgået en større revidering, og har fået et helt nyt design til det mere stilrene og mere brugervenlige. En del menuer virker som om at de ikke rigtigt er blevet tilpasset det nye design - men generelt synes vi at CCC er blevet ganske pænt og overskueligt.

Når man starter Catalyst Control Center op, får man muligheden at vælge Advanceret eller Standard. Noget, der til hver en tid kan ændres under ”Præferencer”. Det er en rigtig god ide med disse to visningsmuligheder, da der ikke er nogen grund til at præsentere en masse avancerede detaljer for langt de fleste brugere.

I standard har man 5 overordnede kategorier at vælge imellem: ”Skrivebord og skærme”, ”Video”, ”Spil”, ”Ydeevne” og ”Oplysninger”.
Går man ind i den første kategori, bliver man præsenteret for en række underkategorier. ”Skrivebordsegenskaber” vil nok være den mest brugte, idet det er her opløsning og opdateringshastighed sættes.

Under HydraVision kan man vælge hvordan man vil opsætte sine skærme, såfremt man har flere af disse tilsluttet. Dertil kommer, at man kan styre hvor vinduer placeres, hvilket er ganske brugbart hvis man har flere skærme i sit system.

Ønsker man at ændre sine indstillinger for afspilning af filmklip, går man ind under Video. Her kan man ændre lysstyrke, kontrast, tone og farvemætning ved filmafspilning, under ”Grundlæggende videofarve”. Vil man gå endnu mere i detaljen, kan man under ”Avanceret videofarve” rette både farvedynamik, hudtonekorrektion og gamma. Ting som de-interlacing, skarphed og støjreduktion kan der under ”Videokvalitet” også ændres på. Under video finder vi desuden også AMD Video Converter, der kan konvertere film afsindigt hurtigt ved hjælp af både CPU- og GPU-kraft. Programmet understøtter dog ikke vanvittigt mange videoformater – så ønsker man at få sat fart i videokonvertering kan det i stedet anbefales at bruge Cyberlink MediaEspresso.

Spil-punktet i menuen er selvfølgelig også ganske vigtig. Her kan vi under ”3D-standardindstillinger” stille på den obligatoriske Ydelse/Kvalitet-prioritering. Under ”billedkvalitet” kan der pilles ved Anti-Aliasing - kantudglatning i 3D-grafik - samt Anisotropisk filtrering, der giver en bedre billedekvalitet. De ultra-nørdede indstillinger, såsom hvorvidt Anti-aliasing skal køres som Box, Narrow-tent eller Wide-tent, er ikke længere tilgængelige – men man kan ved at vælge ”avanceret visning” få lidt flere muligheder. Sædvanligvis kan det dog anbefales, at man ændrer sådanne indstillinger direkte i spillets indstillinger.

Under spilydelse finder vi desuden AMD Overdrive. Overdrive er et eksempel på, at AMD prøver at fange nogle af entusiasterne ind som kunder. I modsætning til nVidia, hvor man skal hente et eksternt program for at overclocke, er der indbygget et overclockingsværktøj i CCC. Auto-tune er der selvfølgelig til nybegynderne, men man kan uden problemer også selv stille på de enkelte frekvenser. Naturligvis er der dog en sikkerhedsmæssig begrænsning for, hvor meget man kan overclocke, så risikoen for at brænde noget af er minimal. Garantien bortfalder dog – i hvert fald i teorien – ved overclocking; så det er naturligvis på eget ansvar. 
Endvidere er der blevet plads til smarte features, såsom temperaturovervågning, GPU-aktivitetsniveau, manuel styring af blæserhastighed. Let, enkelt og overskueligt.

Afslutningsvis kan man under Oplysninger finde information om grafikkortet og dets software. Hardwaremæssigt kan man se ting som clock og BIOS-version, mens man softwaremæssigt kan se de aktuelle API-versioner og hvilken Catalyst version man kører med.

(Ovenstående afsnit er skrevet af Emillos. Den benyttede driverversion er 11.2, og det benyttede grafikkort er Radeon HD 6870 - men visuelt vil driveren være identisk med den driver, der er benyttet her i test-afsnittet)