Software
Vi er nu kommet til software delen, hvilket spiller en større rolle ved dette produkt. Produktet skal som sagt optage hvad der kommer ud på ens monitor, hvilket vil sige at det stykkes software til LGP Lite enheden skal indstilles til ens behov. Det stykke software der skal bruges, som hentes på http://www.Gamerzone.AVerMedia.com, hedder AVerMedia RECentral. Jeg vil gå slavisk igennem dette stykke software, så man får et prægtigt billede af dets funktioner.
Det vi ser på første billede, er sådan programmet ser ud når man åbner det for første gang. Ude i venstre side er der fire slides, som hedder henholdsvis: Bulletin, Capture, Stream og Video Folder. Vi er ved det første slide Bulletin, hvor her ingen reelle funktioner er, udover nogle nyhedsopslag fra AVerMedia.
Vi er nu kommet til Capture, som er her hvor, at du aktiverer din "1-Click" - funktion. Når du trykker på den røde knap, så har du gjort din enhed klar til, at når du trykker på knappen på enheden, så optager den dit skærmbillede. Nede i bunden kan vi se, at man kan have flere profiler, hvilket er grundet de forskellige indstillinger man kan lave. De indstillinger får man adgang til, hvis man trykker på den knap der hedder "Advanced", som er placeret lige ved siden af den røde knap. Der er også en "Wizard" knap, som faktisk er guiden til, at koble enheden til forskellige konsoller.
Vi starter ud med "Wizard" knappen. Som man kan se på nedenstående billede, så er der 3 forskellige muligheder for opsætning. Man kan optage fra sin egen computer, en andens computer eller fra en spillekonsol. På billedet til højre kan man se, hvordan kablerne skal være forbundet, hvor i vores tilfælde har at gøre med "Current PC" opsætningen. Man trykker blot på "Ready" når man har koblet enheden korrekt til, hvor den derefter tjekker om det er korrekt sat op.
Vi er nu kommet til "Advanced" - knappen, hvor det er her, hvor du kan ændre de forskellige indstillinger der nu er til rådighed. Man kan bl.a. få programmet til at åbne samtidigt med ens computer, vælge sprog osv.
Vi er nu kommet til det tredje slide, som hedder "Stream". Her har du altså mulighed for at streame det du filmer. Det eneste man skal gøre er, at vælge den "Configuration Profile" man ønsker, og så lige logge på en af de hjemmesider, hvor du ønsker at streame henne. Man trykker blot på den blå knap, når man har lavet de førnævnte indstillinger.
Vi er nu kommet til sidste slide, som hedder "Video Folder". Når man trykker på pågældende slide, så åbnes ens Videos folder. Det er her hvor alle ens film bliver gemt, så man nemt kan finde dem, og ikke behøver at lede hele computeren igennem for at finde dem.
Det er altså et ret nemt stykke software vi har at gøre med, hvilket ikke kræver særlig meget hjernekapacitet for at kunne bruge.
På næste side tester vi enheden...