Bundkort, Intel d. 25. juni. 2014, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 17421 gange.
ASUS har ændret en smule på deres design på kølerne på alle deres Z97 serie bundkort, og jeg synes bestemt det har fået bundkortet til at se meget pænere ud, da der er mindre flash over det, og det gør faktisk at jeg hellere ville vise sådan et bundkort frem i et kabinet med vindue, end deres tidligere serie. Med designændringerne kommer der også nogle få ekstra funktioner som bestemt også er velkomne.
Innovation/Teknologi - 4
ASUS har gjort meget ud af designet af bundkortet, men på innovationssiden er der også sket en smule. Med bundkortet får man nemlig et ganske fint lydkort der er isoleret på så mange måder som muligt, og så synes jeg bestemt også at indbygget WiFi som desuden understøtter AC er rigtig dejligt at have.
Bundle/Tilbehør - 3
Med et bundkort som dette vil jeg ikke forvente den helt store pakke, man får hvad der skal bruges sammen med en SLI bro hvis man skulle have lyst til at køre med to nVidia grafikkort.
Design/Layout - 5
Selve layoutet synes jeg ASUS har gjort et rigtig godt arbejde med. Designet er jeg dog helt vild med, vi ser ingen skarpe kanter eller pigge der stikker op alle steder, og farverne passer rigtig godt sammen.
Software/BIOS - 5
BIOS'en har endelig fået mulighed for at stille XMP profilen i EZ Mode, hvilket er en ting jeg har savnet siden det blev introduceret. Resten af BIOS'en har ikke rigtig ændret sig fra Z87 serien, men det har også virket rigtig godt dengang. ASUS AI Suite fungerer også rigtig godt.
Ydelse - 4
Her synes jeg godt at bundkortet kunne klare sig en smule bedre ved standard hastighed, men selvom CPU'en endte med at være 100 MHz langsommere end de to sammenlignede bundkort, blev resultatet, at det leverer den bedste ydelse med overclock nogle få steder, hvilket jeg bestemt synes er rigtig godt.
Pris - 4
Med den tidligere Z87 serie skulle man op i en lidt højere prisklasse for at få et WiFi med AC standarden med, men ikke denne gang. Jeg synes at kortet giver rigtig meget for pengene.
Innovation / Teknologi | 4 |
Bundle - Tilbehør | 3 |
Design - Layout | 5 |
Software - BIOS | 5 |
Ydelse | 4 |
Pris | 4 |
Samlet | 83% |
Anmeld
Information