Produktet er venligst udlånt af: http://se.asus.com/
Produktet distribueres i DK af: www.rosenmeier.dk
Link til producentens website: www.asus.com.tw
Software og BIOS
Der medfølger to stk. CD-ROM til kortet her. På den ene som vanligt ligger alle de nødvendige drivere og enkelte små programmer og på den anden alt det software, som hører til WiFi kortet. Af de medfølgende programmer på CD nummer 1, vil jeg kigge nærmere på det for Asus kendere, velkendte AI Booster, som nu optræder i ny forklædning i forhold til den version fra 925 kortene og faktisk virker ganske godt.
Ai Booster Et ganske udmærket program, som både giver et fint overblik over bundkortets indstillinger og muliggør overclocking inde fra Windows.
På næste billede ses den menu man udfolder hvor alle indstillingerne kan foretages.
På den medfølgende CD-ROM til WiFi kortet finder vi lidt forskelligt software.
Her ligger driveren til selve WiFi kortet, PowerDirector til at redigere og lave sine egne film med, samt PowerCinema, som er en slags Windows HomeEdition. Altså en multimediaafspiller.
BIOS
I den efterfølgende billedserie viser jeg de vigtigste menuer fra kortets BIOS. Jeg vil ikke gå alle menuerne igennem slavisk, da der ikke er væsentlige forskelle på dette bundkort og så mange andre, i hvert fald ikke i BIOS.
Som det ses på billedet anvender Asus bundkortet stadig en AMI BIOS. Det er ikke ret mange jeg ser af den slags og det har da også været en smule besværligt at skulle vænne sig til den meget anderledes opbygning i forhold til Award BIOS'en som bl.a. Abit, MSI og Gigabyte anvender.
Den første interessante menu vi kigger nærmere på er Advanced Menuen.
Det er herinde vi finder alle de spændende ting og vi starter med et kig på den menu, der hedder JumperFree Configuration. En menu, der kan sammenlignes med f.eks. Abits Softmenu.
Altså en decideret overclocker menu, som almindelige brugere egentlig ikke behøver anvende. Det er altså her man finder alle sine muligheder for at trimme bundkortet op til optimal hastighed og overclocking. Og som billedet viser, er første trin at vælge om man vil køre med Auto eller Manuelle indstillinger. Vi vælger selvfølgelig manuel.
Den næste interessante undermenu er CPU host Frekvensen eller rettere Front Side Bus Hastigheden.
Den kan indstilles fra 100MHz og op til 450MHz.
Næste punkt er memory divideren.
Meget positivt finder vi flere forskellige dividere. Her er altså virkelig gode muligheder for, at ramme den optimale hastighed på RAM og det ses også, at på trods af det ikke er nævnt i specifikationerne, så understøtter P5LD2 kortet altså også, som et af de få, "ægte" DDR2-800.
Næste menupunkt er PCI Express hastigheden. Den kan stå til auto eller låses til fastlagte hastigheder.
Og det samme gør sig gældende for PCI hastigheden.
Så tager vi fat på de, for den uprøvede, lidt mere risikable del af JumperFree menuen, nemlig tilførslen af ekstra spænding til CPU og RAM.
For RAM vedkommende er det altså muligt at tilføre op til 0,5 volt ekstra. Det er det højeste, som undertegnede har set længe på et Intel baseret bundkort. Derudover er det muligt at tilføre op til 1,70 volt til processoren. Sidstnævnte må vist siges at tilstrækkelig for de som kører med en CPU baseret på Prescott kernen eller de nyere Smithfields. Er man så velsignet at køre med en EE edition baseret på Gallatin kernen, er det måske lige i underkanten. Som en sidste lille ting, så i lighed med enkelte andre entusiast bundkort, får vi også mulighed for at give lidt ekstra til bl.a. chipsettet og til Vtt.
Så hopper vi et trin tilbage ud i Advanced menuen igen og kigger nærmere på CPU Configuration menuen.
Her vælges bl.a. multiplier på processoreren hvis man har mulighed for det og det er også her, der er mulighed for bl.a. at slå Thermal Throttling fra.
Den sidste menu er som altid Advanced Chipset menuen hvor vi finder mulighederne til at tune lidt på sine RAM.
Så er vi nået til vejs ende med alle de kedelige tal og specifikationer og nu skal vi se om det bundkort her virkelig kan præstere noget.