Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1052,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: MMD

Layout / Design

MSI's gaming serie har altid fulgt det røde og sorte tema, og gerne med deres ikoniske drage på chipsetkøleren. Som nævnt i introduktionen er bundkortet et micro-ATX, hvilket betyder at det er lidt mindre end de bundkort vi ser flest af.
 


 

Generelt synes jeg ikke det vil være et problem at monterer en større køler på dette bundkort, skal der dog bruges et specielt monteringskit kan det være svært at nå ned til hjørnet længest væk, da der sidder nogle kondensatorer tæt på hullet til skruen. Vi ser en 8 fasers strømforsyning til CPU'en, hvilket nok skal kunne leverer strøm nok til et ganske fint overclock.
 


 

Skulle man få lysten til at bruge bundkortet uden et kabinet har MSI smidt en tænd/sluk og en reset knap på. Vi ser også et LED display der viser hvad der sker under opstart af bundkortet så en eventuel fejl er nemmere at finde frem til. Når bundkortet er startet op viser det CPU'ens temperatur. Vi ser også en OC Genie knap der kan overclock CPU'en blot ved et enkelt tryk.
 


 

MSI har valgt at udnytte alle Z97 chipsettets SATA 6Gb/s porte, hvilket betyder at det har fået 6 der understøtter RAID 0, 1, 5 og 10. Ved siden af SATA portene finder vi et USB 3.0 stik til fronten af kabinettet.



 

Til lyddelen har MSI brugt deres efterhånden ret kendt Audio Boost. Det betyder at lyddelen af bundkortet er isoleret fra resten af bundkortet. Lydkortet er et Sound Blaster X-FI 3 lydkort der bruger Realtek's ALC1150 codec samt en OPA1652 forstærker.

 


 

Da bundkortet er et micro-ATX har det ikke fået helt så mange PCIe porte som vi er vant til, men det har alligevel understøttelse for 2 grafikkort, men fylder de mere end en PCI plads er det ikke muligt at bruge de 2 PCIe x1 2.0 porte til andre udvidelseskort, men bundkortet har faktisk alt hvad man kunne ønske sig. Imellem PCIe portene finder vi en M.2 sokkel der kører 10Gb/s og har understøttelse for 3 forskellige M.2 SSD'er. Lige under den sidste PCIe x1 port ser vi strømstikket der giver stabil 5V strøm til 2 USB porte bag på, og en kontakt der kan slå funktionen til eller fra.
 


 

Liste over ind- og udgange:
- 1 x PS/2 keyboard/ mouse combo port
- 1 x Clear CMOS button
- 1 x LAN (RJ45) port
- 2 x USB 2.0 ports
- 6 x USB 3.0 ports
- 1 x Optical S/PDIF OUT connector
- 2 x eSATA ports
- 6 x OFC audio jacks
- 1 x HDMI port, supporting a maximum resolution of 4096x2160@24Hz, 2560x1600@60Hz
- 1 x DisplayPort, supporting a maximum resolution of 4096X2304@24Hz/ 2560X1600@60Hz/ 3840X2160@60Hz/1920X1200@60Hz

darkplayer
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-09-2014 15:21:17
Svar/Indlæg:
1123/442
Super review! 🙂 Ville også være rart med et review af gigabyte z97mx gaming 5. 😲

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af darkplayer d. 08-09-2014 15:22:44.