Styre-enheder d. 08. august. 2014, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer. Vist: 9052 gange.
En rundgang af selve musen, de første billeder her er uden skallen monteret, så man kan få en fornemmelse af grund enheden.
Man kan godt bruge musen uden bagskallen, hvis det er det man ønsker, den er dog ret lille når man gør det. Selve musen er ca 10cm i længden, så den forsvinder helt i min hånd, og der er umiddelbart ikke nogen støtte at hente i musen.
Der er en knap på hver side af musen, og ikke 2 knapper på den ene side. Dette kan være fordel og ulempe, man skal i hvert fald lige vænne sig til det.
Overfladen på knapperne, er mat sort gummi coating, som giver fornemmelsen af god skridsikker overflade - ret lækkert.
APOLLO logo er placeret på den venstre museknap, fint lille diskret logo. Skallen er monteret på billedet her, som man kan se giver den ikke noget i bredden af musen.
Med skallen monteret på musen, kan man her se at musen bliver en del længere. Det er dog ikke nok til at fylde min hånd ud med musen.
Musen er på alle måder ens på begge sider, hvilket gør den velegnet til både venstre og højre hånd.
Tager vi et kig under musen, kan vi ser glide fladerne som gør at musen bevæger sig så let som muligt over overfladerne, samt den optiske føler som er godt trukket op under musen, så den ikke bliver beskidt.
Nu er det tid til at kigge på softwaren, på næste side.
Anmeld
Information